Kira: Lav selv dine påskeæg i år
Lav selv dine påskeæg i år
Jeg elsker påskeæg, men foretrækker at lave dem selv, da jeg ofte oplever at de påskeæg, du kan købe, ikke indeholder chokolade med højt kakaoindhold. Derfor laver jeg mine egne. Jeg laver en portion marcipan og nougat og så laver jeg påskeæg af dette. Jeg bruger personligt meget sjældent sukker, men jeg angiver både hvordan de laves med sukker og hvordan de laves alternativt. Så kan alle være med. Jeg har valgt ikke at smutte mandlerne, da æggene overtrækkes med chokolade og så er jeg vild med skallen på mandlerne, der indeholder en masse næringsstoffer.
Du skal udover ingredienserne til nougat og marcipan bruge:
1 økologisk citron
100 g 70-85% chokolade
Hjemmelavet nougat
50 g hasselnødder
40 g sukrinmelis eller alm. flormelis
100 g chokolade (70-85%)
Tag hasselnødderne og rist dem let på en varm pande. Blend nødderne sammen med sukrin melisen. Smelt chokoladen og tilsæt den. Blend godt sammen og hæld massen i en beholder der er belagt med bagepapir. Kom massen på køl.
Hjemmelavet grovmarcipan
250 g mandler
1 dl vand
2 dl honning (akaciehonning, agavehonning eller almindelig)
Blend mandlerne så det bliver en hel fin melmasse. Sæt vand og honning over for svag varme, så det bliver en samlet lage. Det skal stå og småkoge indtil det er en sej masse og herefter blandet med mandelmelet. Hvis du har køkkenmaskine så brug denne både til at blende og blande sammen bagefter. Hvis ikke kræver det bare lidt mere håndarbejde fra din side. Bland sammen til du har en glat masse. Rul sammen i en aflang pølse og sæt på køl en lille time, så massen kan samle sig.
Nu skal du i gang med at lave påskeæggene. Lav to kugler marcipan og tyk dem begge flade i midten, så du har et slags hulrum. Kom nougat i hulrummet på dem begge og saml påskeægget. Smelt chokoladen og dybt æggene i chokoladen. Riv citronskal henover og lad chokoladen størkne.
Glæd dig. De smager himmelsk!
Har du lyst til at få en e-bog gratis med lækre opskrifter, så kig på www.sundtoggodt.dk og tilmeld dig ude i højre side. Det er smagsprøver fra min kommende bog. Vil du gerne holdes ajour med hvad jeg laver af mad og søde sager, så følg med på Facebook på www.facebook.com/SundtogGodt