På det første hold kom 30 skønne kvinder. Motivationerne var mange: nogle ville gerne åbne sig for kærligheden, drømmejobbet, (økonomisk) flow, større vitalitet, bedre sex, fertilitet, mere glæde, tyngde og gennemslagskraft. Andre var bare nysgerrige, som jeg. De fleste savnede “noget” i deres liv, uden at de helt kunne sætte fingeren på hvad. Noget med at mærke sig selv, føle sig i balance, have større nydelse, være fortrolige med kvindekroppen, og komme mere i kontakt med urkvinden, den vilde, den frodige, den varme, den healende, den forførende, den lattermilde, skøre, runde, bløde, ekstatiske og FRIE kvinde.
Ingen ønskede frihed fra mænd, tværtimod. Men alle ønskede sig frihed fra selvtvivl, selvspanking, stress, splittelse, perfektionisme, følelsen af ikke at være god nok, at ikke turde tænke stort og ikke føle power til at handle og få virkeliggjort visionerne. Vi var alle fælles om længslen efter at gøre det tilsyneladende umulige mulige – et liv med både helhed og eventyr.
Vi adopterede mytologiens kraftfulde gudinder som rollemodeller, og genoptog mange af traditionerne fra de gamle Mysterieskoler, fx at sidde i cirkel – når vi ellers sad ned.
Og så gik eksperimentariet ellers i gang.
Vik fik besøg af kompetente gæstelærere med hver deres ekspertise,som jeg er dem evigt taknemmelig for. Jeg kunne selv byde ind med de perspektiver, jeg fx havde lært på min uddannelse til kundalini yoga instruktør og de forskellige lederskabstræninger og kvindeinitiativer, jeg havde deltaget i på Manhattan. Siden blev jeg bedre og bedre til at flette alle elementerne sammen til en helhed: lederskab med rod i den feminine essens genialitet.
Jeg ernærede mig på det tidspunkt hovedsaligt som foredragsholder i erhvervslivet, men Gudindeskolen fortsatte år efter år, fordi resultaterne var værd at arbejde videre for: kvinder blomstrede, fik deres parforhold vendt fra kollisionskurs til bæredygtig nydelse, fik børn selvom de var erklæret infertile, klarede sig bedre i erhvervslivet, fik ideer som aldrig før, og skabte nye produkter og virksomheder mens de fik netværk og veninder for livet.
I 2015 er jeg på vej tilbage til erhvervslivet, nu som professionel forfatter, foredragsholder og lederskabsmentor med endnu mere seriøs forskning, bøger og erfaring på bagen til at guide virksomheder, ledere og ansatte til bedre resultater uden stress. Jeg føler mig bedre rustet end nogensinde, både fordi jeg har brugt de sidste to år på at skrive en business bog, men også fordi jeg har erfaret dybderne og vidderne i det feminine mere intenst end de fleste.
Det jeg ikke var så bevidst om, da jeg startede, var at det Feminine består af både Liv og Død. Sidstnævnte fik jeg nærkontakt med for 2,5 år siden, da min egen elskede 7-årige søn trak vejret for sidste gang efter 6 måneder med kræft.
Det er hårdere end hårdt (ikke mindst på denne tid af året) at skulle undvære sit barn på jorden. Og jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort uden den tilgang, jeg har med mig fra Gudindeskolen. Det er filosofien og redskaberne herfra, der har båret både mig og min familie igennem sygdomsforløbet og efterfølgende.
Min indsigt i, og respekt for, den Feminine Kraft har aldrig været større. Derfor har jeg lavet et nyt Gudindeforløb i 2015, der kombinerer nogle af de mange “best of” elementer, jeg har erfaret gennem tiden.
Jeg giver 70% rabat på den oprindelige pris her i december, så alle der har lyst kan være med.
Jeg håber, at vi bliver en skøn og broget flok af gamle og nye gudinder, der skaber sisterhood og løfter hinanden og verden i det nye år.