Klumme af Malene Hasselblad: Brie i klip klapperne

 

Klumme af Malene Hasselblad: Brie i klip klapperne

Så så man lige mig, total sex & the beach klar = Lækker solbrun, top trimmet (både hvad diverse kropshår og muskulatur angår), velpolerede negle og fødder med såler der ikke føles som sandpapir i korn 12 .

Øh nåeh nej, vi spoler lige filmen tilbage…

Vi er vidst nærmere ovre i bleg som i optisk hvid (hvidere end hvid, I ved, dér hvor ens ben ligner ymer man har puttet ned i fryseposer…)

Sommeren og dertil velforberedt jeg-kan-godt-vise-min-krop-i-en-bikini uden at det nødvendigvis er kvalmefrembringende, kommer sjovt nok altid bag på én. Hele foråret har man gået og håbet på, at bleghed vil være et hit denne sæson. Nytårsforsætterne, som man jo alligevel aldrig overholder, er selvfølgelig også (igen) en saga blot, så her 5 min. før lukketid, eller skal vi kalde det solens komme, står man igen, ikke rank, stram og trimmet, men duknakket af skam, slatten og lige så bleg som en spion på en melfrabrik.

For filen da, kunne jeg dog ikke bare have hevet mig selv i nakken lidt før? Det er sgu ikke fedt at rende rundt med en bikiniunderdel der ser ud som om det er en tandtråd man har presset igennem en Jakabov, for ikke at tale om de blege tæer, som associerer til en brie man har mast ned i klip klapperne.

Men hvis jeg nu bare finder ud af hvordan jeg ubemærket får sneget mig ud på stranden og lagt mig ned, så går det hele nok. For dér, liggende på ryggen i helt udstrakt tilstand (altså udstrakt som i fordums strækbænk, bare på den lidt federe måde), så ser man jo ganske fornuftig ud. Ikke for mange deller, maven knap så punkteret bolledejsagtig, og man ser i hvert fald ikke baglårene, som ser ud som om man har ligget og feset den af på en tennisketcher. Okay, eneste ulempe med at ligge ned for os, den sjældne race, der stadig har de bryster vi er født med og ikke nogen der er købt og betalt (Læs: som derfor strutter lige op i luften som et par vandmeloner) ja så kan vores, hvis de ikke er gemt inde i en velsiddende og taknemmelig bikinitop, godt ligne noget der minder om et par våde hundeører (vi taler altså amerikansk cocker spaniel her).

Heldigvis er der andre end mig, som hvis de fik en pind i nummi, ville ligne et snobrød… INDEN det vel at mærke har været over ilden… Lige så bulet og nopret i kanterne, lige så bleg og kvabset. Juuuubiiii, man må godt en sjælden gang hovere lidt, men også kun lidt.

Men ellers elsker jeg sommer og sol, som kalder på aktiviteter i det fri, café ture, rundbold og medbragt brunch i nærliggende naturområder. Nu har jeg jo også fået mig, ikke bare en mindre have, en endnu mindre gårdhave OG terrasse ud fra mit soveværelse på 1. sal med udsigt til Køge Bugt (altså hvis man befinder sig i højre side af den) så der kan jeg jo også vælge at svitse min blege krop, uden at der er nogen der tror, at jeg er en strandvasker på afveje.

Når det så er skrevet, så viser en RIGTIG sommer sig i Danmark (du ved sådan én som varer gennemsnitlig 3 mdr.) stort set lige så hyppigt, som et offentliggjort billede af Anders Fogh i negligé. Begge dele ved vi eksisterer, men det er bare så sjældent at solen træder ud af skabet… Undskyld, skyerne.

Faktisk tenderer det henad, at man må stikke hovedet i ovnen, bare for at få færten af varme og drejer du samtidig knappen hen på bare et nano sekund grill-effekt, så er det lige før, du kan få kulør efter en uge i syden. Men er det nu (trods alt) ikke bare lidt sjovere at få sand mellem tæerne, selvom vi, af egen forfængelighed, er tvunget til at ligge i helt udstrakt tilstand, end det er at risikere, at ligne en forbrændt kylling nede fra den lokale kinøjsergrill?
www.forlagetsyntaks.dk
www.blogalicious.dk
www.gallerihasselblad.dk
www.malenehasselblad.dk

 

 

Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Foredrag med Katrine Axholm: Dit Fantastiske Parforhold

Foredrag med Katrine Axholm: Dit Fantastiske Parforhold

Du skal med til foredraget hvis du gerne vil – vide hvorfor kærligheden nogle gange er så besværlig – vide hvad der skal til for at det bliver nemmere og mere givende · forstå hvorfor du gør som du gør, også selvom det ikke altid er hensigtsmæssigt for dig

Tinus de Schunard om Kvinder

Tinus de Schunard om Kvinder

Behandl dig selv med respekt og kærlighed og brug en masse energi på at vise verden, hvorfor netop DU har en vigtig plads i den. Lær at tro på dig selv og kend dit værd

Kvindetid med Charlotte Møller

Kvindetid med Charlotte Møller

Hvad skal din næste Kvindetid bestå af? En tur til KBH og direkte på La Glace med en dejlig veninde, som jeg savner herover i det mørke Randers.