Klumme af Malene Hasselblad: Sensommervisen

Klumme af Malene Hasselblad: Sensommervisen

www.forlagetsyntaks.dk

Bliver man ikke bare en lille smule lykkeligere, når man vågner om morgenen og hører fuglene synge? Eller for den sags skyld, lægger sig til at sove og hører fuglene synge? Jeg elsker sommeren selvom den er ved at gå på hæld. Fuglene har heldigvis ikke opdaget det endnu, og har endnu ikke pakket deres fjer og happengut for at flyve mod syd – altså lidt længere end som i Holme Olstrup syd.

Aftenerne er så lyse og lange, at vi som på rene lykkepiller og livsappetit, bliver alt for længe oppe for at få det hele med. Lyset og varmen forfører os og får os til at give slip på stressens favntag. Bare for at give efter, slappe af, strække de nu forhåbentlige gyldne lemmer og NYDE. Nyde vennerne omkring os, at gøre onsdag til lørdag, at nyde et køligt glas vino om dagen og en enkelt Mojito om aftenen (det´så løgn, man kan ikke nøjes med én).

Jeg som normalt ikke kan leve uden min bil, lader den så vidt muligt stå, velvidende at der ikke går lang tid før jeg er groet fast i den igen. Hader nemlig at cykle i regn, vind og slud, og hvis vejrguderne ter sig som de plejer, vil det jo nok snart være hverdagskost. Indtil da, suger jeg mig som en sulten igle fast på de solskinstimer, der er. Går hellere laaaaaange ture ved vandet og hvis jeg er rigtig modig, kaster jeg mig op på jernhesten. Men hooooold nu kaje, at forsøge sig på cykel ned af Nørrebrogade, er jo som at være med i dødsdromen… De er jo alle grebet af en eller anden form for et momentært sindssygesyndrom. Hvordan kan de tro at der kan være 6 cyklister ved siden af hinanden på cykelstien?

Oven i det, overhaler de mens de hysterisk dinger med ringklokken selvom der kun er et papirstyndt luftrum imellem. Andre slingrer så man skulle tro at de har fået gak-gak på balancenerven, eller som om de er gået tilbage til dengang de var barn og tog den første tur uden støttehjul… Det er bare tungen lige i munden, og bede sit Fadervor. Bede om velsignelse og undtagelsestilstand for hul i hovedet og brækkede lemmer. For cykelhjelm, det nægter jeg altså. Punktum, basta og helt og aldeles indiskutabelt!

Faktum er, at jeg ganske enkelt er et nervevrag når jeg er på tur på den 2 hjulede, så måske det ikke var for meget forlangt, at bede dem bytte symaskinekørekortet ud med nogle timer hos en cykelpædagog. Det er jo så populært at gå til coach, så er der ikke nogle der kunne tage teten og specialisere sig som cykelcoach, og lære disse dødsforagtende metalhestegængere, hvordan man fører sig frem i trafikken? Bare sådan helt basale ting med ikke at overhale når pladsen ikke er til det, svinge en arm ud til siden når der skal drejes og en arm op når der skal standses (dog med fare for at metalrytteren ved siden af bliver vippet omkuld eller dem bagi ender på forhjulet og tager resten med i en dominoeffekt).

Egentlig tror jeg, at jeg lider lidt af sommer naivitet. Nægter at se i øjnene, at sommeren er på hæld. Realiteten er jo, at de lyse aftener bliver kortere og kortere. Snart er det farvel til duften af nyslået græs, hjemmelavet koldskål, de mange hyggelige timer på terrassen eller i gårdhaven. Regne må det egentlig godt, bare det foregår om natten, så man vågner op til duften af alt det våde og duggen på bladene imens man iagttager modersol langsomt slikker det hele tørt med sine gyldne stråler.

Det næsten evige spreder-smil-spreder-solskin-happy-go-lucky-fjæs pakker vi også snart sammen, for indrømmet, har vi det ikke bare en lille smule bedre på krop og i sjæl, når solen skinner på os? Det er bare ikke helt det samme, at ligge og flette fingre i parken i minusgrader. Slet ikke at forglemme de mange grillaftener… men hvem siger ikke, at bøffen smager lige så godt i december? Tror I der er nogen der løfter øjenbrynet, når jeg om nogle måneder starter Weber grillen, iført Long Johns, termodragt og rimfrost på tuden? Det eneste problem er nok bare, at bøffen når frostboksstadiet inden den når til mine ligeså frosne smagsløg… Hmmm måske skal jeg for en gangs skyld bare erkende, at det ikke varer længe før der går en fjer op for fuglene, og de flyver til lande der stadig har Weber grillen fremme så de kan få smidt en regnorm på kullet. Hvilket straks ledte min fulde opmærksomhed tilbage til sensommeren nu vi har den. Fik pludselig smag for en kølig Mojito, aaiij… make it a double!

www.forlagetsyntaks.dk