Krisztina Maria: Jeg er vred!

 

 

Krisztina Maria: Jeg er vred!
http://krisztinamaria.com/11733

Allermest er jeg vred på mig selv! Her er hvorfor.

Jeg har døjet med følgende siden jeg blev kørt ned: Ondt i nakken indimellem, ondt i venstre knæ indimellem, ondt i højre ankel, højre knæ, samt en forstrækning i højre baglår og dertil skal lægges adskillige blå mærker og buler. Men hey, det skal jo også gøre lidt ondt at løbe ind i en bil, der kommer med min. 40 kmt og først bremser når man ligger oppe på køleren/forruden. Jeg er ikke typen der tuder eller klynker. Faktisk tager jeg afstand fra klynk, med mindre nogen er ved at dø eller er alvorlig syg. Er det ikke tilfældet, så vælger jeg at tro og handle mod mulighederne fremfor begrænsningerne. Derfor handler denne blog heller ikke om “smerte” eller selvmedlidenhed.

 

Jeg har til gengæld ikke kunne slippe vreden ifht. mit uheld. Jeg har altid taget mine forholdsregler. Både bag rattet, på cyklen, på gå eller løbeben og derfor også op til flere gange i mit liv undgået, enten selv at komme til skade, eller gøre skade på andre. Men ikke lige den tirsdag morgen, hvor jeg kom løbende som jeg har gjort hundredevis af gange før, overfor det grønne lys, hvor den bil der kom imod mig, ikke valgte at stoppe. Jeg fatter simpelthen ikke, at jeg ikke “så det komme”. Det banker jeg mig selv oveni hovedet over. Det er pisse hamrende dumt. Udover det kan jeg heller ikke lade være med at være en anelse vred på ham der kørte bilen (selvom jeg gav ham en krammer inden han kørte videre den dag, fordi jeg selvfølgelig godt vidste, han ikke kørte mig ned med vilje). For ligesom jeg er vred på mig selv, fordi jeg ikke så mig ordenligt for, da jeg løb ud for grønt lys i det fodgængerfelt, er jeg vred over, at han heller ikke havde sin opmærksomhed hvor han skulle. Han er trods alt mere beskyttet end jeg er i den situation. Jeg kom lige imod ham og sænker man som bilist farten ved et sådan fodgængerfelt og orienterer sig ordenligt, så er der helt frit udsyn ifht. den vinkel vi fodgængere kommer fra. Ingen blinde vinkler, no nothing.

IMG_6821 2

IMG_6821-2-300x225

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg tænker det er en helt normal reaktion. Først blev jeg grebet af retfærdighed, lige da det var sket. Jeg vidste jeg havde grønt og derfor havde ret til at komme over uden at blive drønet ned. Bagefter kom chokket og jeg var i et par dage noget rystet bagefter. Derefter er vreden kommet. Men hvad fanden hjælper det mig at bære rundt på vrede, skyldfølelse eller at give skylden videre? Ikke en skid. Jeg kan intet bruge den til. Sket er sket og hænger vi fast i “hvad der var”, ligesom med alt andet du sikkert også selv kan relaterere til, så kommer vi ingen vegne. Alle de negative følelser vi pålægger os selv, med noget der er sket i fortiden og slæber videre med ind i vores nutid, vil kun begrænse os.

 

For første gang i tre uger forsøger jeg at løbe en tur i dag. Jeg har formået at træne det jeg nu kunne siden mit sammenstød for 20 dage siden, hvilket primært har været styrketræning. Men mine skavanker især i knæ, baglår og ankel har begrænset mig i at kunne løbe, noget jeg iøvrigt elsker. I morges testede jeg mig selv. Gav min ankel og baglår en gang tape og kom afsted på en rolig 4 km tur. Imens jeg løber afsted kan jeg sagtens mærke mit baglår, mit højre knæ og min nakke. Men det er ikke værre end at jeg stadig kan løbe i det (ellers ville jeg naturligvis ikk gøre det, det er jo dumhed såfremt). Det er ikke en smerte der er dårlig for mig og det er vigtigt for mig at få en succesoplevelse og fornemmelsen af at min krop stadig fungerer okay, så jeg løber igennem det. Imens  jeg løber kommer der mange tanker som fører til denne blog. Tanker som at give slip på vreden og sige fuck det, du lever i bedste velgående. Tanker som, ja jeg kan godt mærke mit højre knæ, nakke og baglår, men min ankel og venstre knæ fungerer til gengæld godt! Tanker om hvordan vores tanker/følelser styrer og manipulerer med os og hvordan vi selv kan tage magten over disse, så de bakker os op. Tanker om lille 2 årige Hope i Nigeria, der levede alene på gaden i to år, inden han bleve reddet af Anja og co. fra DINNØDHJÆLP og hvordan det sætter mit eget liv og helbred i perspektiv “Hold kæft, giv slip og løb K. løb”. Alt sammen noget der driver mig igennem de rolige 4 km uden at stoppe, uden at kigge mig tilbage, uden at give de knap så velfungerende lemmer opmærksomhed, men kun fokuserer på hvad der er muligt, at jeg er stærk og kan!

IMG_7206

Anja_Ringgren_Lovén

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det bliver en succesoplevelse da jeg når tilbage til start. Det var selvfølgelig hårdt og jeg kan tydeligt mærke at mine ben skal igang igen. Jeg vælger at gøre en indsats for, at jeg ingen kedelige efterveer får af det her. Jeg vil gøre mit til at passe på mig selv og genoptræne mig selv stille og roligt, så min krop kan passe på mig igen. Så den kan blive endnu stærkere og bakke mig op, ligesom den gjorde da den valgte at give den bil en skuldertackling af format. Og vreden, den må stadig gerne være der. Så længe den bliver vendt til noget konstruktivt og fandenivoldskhed der driver mig fremad, så kan den stadig være min tro følgesvend som den altid har været.

IMG_7217

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Er du også klar til at “give slip” på det du har slæbt med dig, men som ikke længere gavner dig, men derimod fastholder dig i at kunne komme videre? Såfremt start i dag, senest imorgen, fordi tiden ved du, den kommer aldrig tilbage.

Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Personlig Karma – ny bog fra Sofia Manning og Christian Stadil

Personlig Karma – ny bog fra Sofia Manning og Christian Stadil

Appetizer fra bogen, som handler om netop passionen. Udkom 2 september.

Lise Møller: Ta’ dig sammen, kvinde!

Lise Møller: Ta’ dig sammen, kvinde!

Vi er så bange for at fortælle, hvad vi har på hjerte, hvad vi har med i rygsækken… Alt dét der har været med til at forme os og gøre os til dem vi er den dag i dag. Og i stedet for at kommunikere, får vi travlt med at stille krav. Krav til hvad vi har behov for, krav til hvad andre mennesker kan gøre for os, med en helt urimelig forventning til at vores partner nærmest har telepatiske evner til at kunne læse vores tanker og behov.

Pernille Lykke: Jeg kan finde ud af, hvem du er!

Pernille Lykke: Jeg kan finde ud af, hvem du er!

Med Facebook, Instagram, Twitter, Linkedin mm er det vildt dét, man kan opsnappe. Der er faktisk ingen grænser – jeg har prøvet det, og blev besat!. Faktisk var jeg jaloux – og ville lige chekke en person ud.