Kvindeklumme af Karen Seneca: Blodet drypper!

Kvindeklumme af Karen Seneca: Blodet drypper!

Ugens kvindeklumme Blodet drypper er skrevet journalist Karen Seneca. Den har tidligere været bragt i Ekstra Bladets sektion Ekstra. Karen Seneca er bla kendt som en af Ekstra Bladets Skrappeduller.
Take it away Karen!

Blodet drypper
af journalist Karen Seneca

Advarsel: Denne klumme kan indeholde blodige scener!
Egentlig ville jeg have gjort mig morsom på egen bekostning ved at fortælle om uheldige hovsa-hændelser under sex. Det er sjove historier, som både inkluderer blodbad, fisseprutter og hår på benene, og jeg har skam ikke noget imod at underholde med dem. Men så kom jeg til at tænke over, hvorfor det er så skide skægt med disse historier.

Det er det, fordi de er lidt pinlige. Det føltes ikke så kækt, dengang en forhenværende udbrød: What a bush, og tilbød at barbere mig, fordi jeg ikke lige havde rundet min ’voksedame’ Stella. Eller da jeg lænende over spisebordet med min elskede bag mig, pludselig opdagede, at jeg havde blod på fingrene. Og på bordet. Og på gulvet. At han meget sødt mumlede, at det kunne jeg jo ikke gøre for, fjernede ikke helt skammen.
Men hvorfor så flov over noget, der er helt naturligt?

Jeg fristes til at skrive ’Det er samfundets skyld’, for der er en voksende tendens til at latterliggøre kvinders kønsdele. Kært barn har mange navne, men jeg ved da ikke, hvor kært det er med navne som fileten, fjappen ja jeg har sågar hørt udtrykket sildekassen. Mænd har bare en pik. Den kan være lille, den kan være stor, men det er slet og ret en pik. Og de fleste er temmelig stolte af den, selv mænd med små pikke tager fat i den med stor stolthed og vifter med den, som om den er belagt med guld.
Men kvindens køn er lidt underlig – med mindre man er glatbarberet og har fået snittet læberne til hos en kirurg, som nogen faktisk vælger at gøre helt frivilligt. At der er risiko for at miste en stor del af følsomheden down under, betyder åbenbart ikke så meget i forhold til det højnede lækkerheds-niveau.

Menstruation er heller ikke comme il faut. Kvinderne fik stemmeret i 1915, ligelønslov i 1972 og rødstrømperne brændte bh’er i kampen for frigørelse. Men de er så sandelig kommet på igen! I sådan en grad at vi skammer os lidt over vores eget køn. Selvstændige intelligente kvindemennesker smugler deres tampon ud på toilettet, hvis de har menstruation. Ikke noget med at tage den i hånden som den mest naturlige ting i verden og glad og frejdigt spankulere gennem rummet med det, som halvdelen af jordens befolkning er afhængig af en uges tid hver eneste måned i 30-35 år.
Rigtige kvinder menstruerer nemlig ikke. Ligesom dronning Margrethe heller ikke skider.

Rigtige kvinder er trimmede, duftende, glatragede og delikate. De har hverken udflåd eller blod, og de udbryder med væmmelse ’godt jeg ikke er lesbisk’, når de ser billeder af deres medsøstres underliv. Som for nylig i forbindelse med projektet ’Kussomaten’, hvor kvinder satte sig overskrævs på et toiletsæde med kamera, som tog foto af deres ædlere dele – up front. Hensigten var at vise, hvor forskellige vi er, og at der ikke findes en rigtig eller en forkert måde at se ud på. Det havde stik modsat effekt, for både mænd og kvinder hylede op om, hvor ulækre og klamme de kussomatkusser dog var.

Menstruationsblod er åbenbart også ulækkert. Eller urent. En af mine veninder kalder det ’sygdommen’, og det er ikke kun ortodokse jøder, der går i cølibat, når de – eller konen -menstruerer. Og jeg, der var ung i en tid og et miljø, hvor hår i kvinders armhuler ikke blev betragtet som tegn på psykisk ustabilitet, skal selv tale højt til mig selv for at huske, at menstruation ikke er en skammelig sygdom. Eller at de syninger jordemoderen lavede efter sidste fødsel, faktisk er helt ok at vise frem – selvom hun ikke ligefrem var en forfinet skrædder.

At sætte sit lid til ungdommen er nok lidt optimistisk. I hvert fald har min datter allerede erklæret, at hendes kommende mand ikke må have hår på kroppen, for det er ulækkert. I det mindste giver det ligevægt, hvis begge køn går og skammer sig over den måde, de er født på.

Jeg foretrækker nu, at udviklingen går den modsatte vej. Mod accept og tolerance. Af andre men især af sig selv…

Tak til Karen Seneca og til Ekstra Bladet www.ekstrabladet.dk  for at  måtte bringe denne klumme. Billedet der illustrerer kvindeklummen er af Karen herself.