Kvindeklumme af Karen Seneca: Lykkeligt skilt
Kvindeklumme af Karen Seneca: Lykkeligt skilt
Ugens kvindeklumme Lykkeligt skilt er skrevet journalist Karen Seneca. Den har tidligere været bragt i Ekstra Bladets sektion Ekstra. Karen er bla kendt som en af Ekstra Bladets Skrappeduller.
Af Karen Seneca
Lykkelig gift ligger helt naturligt i vores mund, men hvorfor bruger man aldrig udtrykket lykkeligt skilt?
Det hedder enten fraskilt, skilt eller single. Lykkeligt skilt, nej vel? Selv i år 2011 regnes skilsmisser nemlig som lidt af en fiasko – oh, they didn’t make it… Det rangerer endda lavere end et bundulykkeligt ægteskab, hvor far er utro, og mor går alene i seng.
Og det skinner selv igennem hos den myndighed, der registrerer bryllupper og skilsmisser. Det er gratis at blive gift, men en skilsmisse koster 500 kr. – et gebyr til Statsamtet, som til gengæld selv betaler portoen på den attest, de sender til os. Det gør de også, når vi bliver gift, men da er det en foræring. Fy-fy-skamme – I skal skilles. Så kan I godt betale ved kasse et, tak.
Jeg kender en, der er ulykkelig gift. Nej, jeg kender faktisk flere, men nu vælger jeg altså hende som eksempel. Hver eneste gang jeg ser hende, handler samtalen om nye situationer, der driver hende til vanvid. Temaet er det samme: Kærlighed og respekt er afløst af endeløse diskussioner, og når der er ophold i dem: Surmuleri. Men hun kan ikke blive skilt. Siger hun. For så skal hendes børn undvære deres far, vokse op i et mindre hus, måske ligefrem undvære mærketøj og spise mad fra Netto i stedet for Irma.
Den tager vi lige en gang til (for prins Knud og læserne): Børnene kan ikke tåle at flytte og få skåret i deres lommepenge, men har meget bedre af at leve med en mor og en far, der i bedste fald har væbnet neutralitet.
Selv om jeg synes, at det er synd for hendes børn, kan jeg godt forstå, hun tænker, som hun gør. For vi har fået stukket budskabet langt ned i løgnhalsen, siden vi var små: Skilsmisser er onde, ægteskaber rigtige.
Jeg oplevede det selv, da jeg skulle skilles. Her tog jeg mig en betalingsveninde – psykolog – men hun blev hurtigt droppet igen, fordi hun kun fokuserede på de negative konsekvenser. Når jeg var hos hende, kunne jeg næsten se min søn med en kanyle i armen og min datter trække på Skelbækgade. Det er heldigvis ikke sket. Endnu. For man ved jo aldrig med skilsmissebørn, vel?
Og jeg kan da godt se problemet. Jeg har nemlig en eks-mand, som udover at være verdens bedste far har en klog og sød kæreste, der rummer vores unger på lige fod med sine egne. Og fandeme om ikke også, at hun har tre dejlige børn – så vores afkom har fået søskende foræret helt fikse og færdige. Det er da virkelig en tragedie.
Vi nåede heldigvis at gå fra hinanden, inden vi fik gravet skyttegrave. Havde vi været besat af tanken om ’en ægtefælle i sengen er bedre end… alt andet ’, ville vi nok ikke være så gode venner, som vi er nu.
Og deri ligger den virkelige ulykke – når et par gør det ’for sent’. Når de når helt derud, hvor de bare ikke kan tåle synet af hinanden og den ene brøler: Jeg vil skiiiiiillles! For hvis respekten og de kærlige følelser er helt væk i et parforhold, er det godt nok svært at finde det igen, efter man er gået fra hinanden.
Men så længe vi bilder hinanden og vores børn ind, at det hellige, ubrydelige ægteskab er den rigtige måde at leve på og blodets bånd er så tykt, at mennesker uden samme arvemasse ikke er ’rigtigt i familie’, skal vi nok ikke satse på at udtrykket ’lykkeligt skilt’ slår igennem.
-
Flemming Dyremose
12. december 2014 kl. 14:40Tjaa, der findes vel ikke nogen entydig definition på hvad det vil sige at lykkes med et ægteskab. Hvis man bogstaveligt udgår fra at succes er at leve lykkeligt sammen til sine dages ende, så er det ikke svært at finde ud af om man var succesfuld eller ej. Men hvis man har et lidt mere nuanceret syn på hvad ægteskab er eller kan være, så er mulighederne uendelige, og dermed også succeskriterierne. Det samme gælder for elskerinder/elskere. De fleste har nok en meget stereotyp opfattelse af hvordan relationen kvinde/mand skal være, med faste rammer for hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er. Det betyder jo også at de fleste forsøger at presse sig ind i disse rammer, i en misforstået opfattelse af at der er noget der er rigtigt og noget der er forkert. Men sådan er virkeligheden bare ikke skruet sammen. Virkeligheden er at der findes utallige muligheder, og nogle mennesker udforsker nogle af de muligheder der ligger langt fra mainstream. Succes kriteriet for det hele, må være at det bibringer et menneske værdier der er indsatsen værd. Det kan måske lyde meget abstrakt, eller generaliseret, men dækker i virkeligheden over noget så simpelt som at relationer mellem mand og kvinde er som brikker i et puslespil. Man må nogle gange forsøge at finde den rigtige brik til det rigtige hul, så det passer ind i det samlede billede. Nogle gange prøver man at lægge brikken mange forskellige steder før det lykkes, andre gange rammer man plet første gang, og andre gange igen opgiver man før man finder det rigtige sted hvor brikken passer. Når man bruger sådan et billede på relationer, skal man nok understrege at vi her har med et puslespil at gøre som ikke bare er et fladt to dimensionalt billede, men et multidimesionalt univers med rigtig mange muligheder, der varierer fra passer overhovedet ikke over passer nogenlunde og passer næsten til passer perfekt. Afhængig af folks tålmodighed, held og forståelse, er der mennesker der standser op på samtlige steder i denne variation af tilpasning. Jeg vil tro at et lykkeligt ægteskab afhænger af hvor tæt man kommer på perfekt, og en lykkelig skilsmisse af hvor langt man er fra det.
-
Ulrikke Henriette
30. september 2013 kl. 20:19Tak for et meget sigende indlæg. Jeg kan følge dig i alt du skriver.
-
-
Anina Fryd
24. august 2011 kl. 09:25Succes er når vi lykkes men hvad er det vi lykkes med. Ægteskabet lykkes måske ikke, men den gave der følger med (sludder KAN følge med) i kølvandet er en stor og måske den første indsigt i egen person – Så ja igen måske ægteskabet ikke lykkes men “jeg” lykkes – hvilken succes =)
Et meget spændende emne som helt sikkert er på vej til nye tider i det ganske land
-
Læge og sexolog Gert Erichsen
24. august 2011 kl. 08:43Lykkeligt skilt er vel ligesom, ‘lykkelig konkurs’, et projekt som mislykkedes. Succes er, når vi lykkes.
Myndighederne føjer så spot til skade ved at det koster 500kr at gå ned.
Vi kan også vælge at se ægteskabet som vor kulturs umulige projekt, som opdragelsen trækker ned over hovedet på os og som de fleste kvæles i. Set fra denne vinkel er de fraskilte tapre frihedskæmpere, som har krænget ægteskabets spændetrøje af sig.
Måske er det mest frugtbare llivsprojekt for de fleste, at skabe mere tolerante, rummelige ægteskaber hvor der er plads for selv de mest skæve eksistenser og seksualiteter.
L
-
Anina Fryd
24. august 2011 kl. 08:36Ahhhh lækkert!!! super!!! ha ha kaster et hav af positive ord efter dig og takker samtidig! Vi skal huske på at det kan være i de situationer der ikke er så pokkers lige til, at vi lærer en masse. Jo jo for pokker der er jo mange voksne der ikke magter deres skilsmisse og ad den vej lader deres møg gå ud over børnene….” skilsmissebørn avler skilsmissebørn!!!!” gisp hvilke undersøgelser….Ja for f….. da det vil jeg da håbe det gør!!! at vi giver vores børn det med i baggagen, at man flytter sig hvis man ikke trives! frem for at blive for alt i verdenen. Formår forældrene at booste deres børn gennem deres egen skilsmisse frem for at ynke dem – er jeg så sikker som amen i kirken på at det bliver nogle små stærke individer med GUF i rygsækken…
Plejer gerne at fortælle de skilsmisser jeg arbejder med, når den dårlige samvittighed melder sig, at det kan være den største gave du kan give dit barn ! Men du har helt ret der går nok en del timer inden det budskab er kommet igennem.
Anina Fryd
Skilsmissecoach og mentaltræner
