Kvinder og kæledyr: Lizl Rand

Kvinder og kæledyr: Lizl Rand

Artikelserie af Elisabeth Tuxen Rubin

Forfatter og chefredaktør på Aller på magasinerne Q, Tidens Kvinder og Psykologi – Lizl Rand bor smukt ved Birkerød sø med sin kæreste, store datter, kærestens børn og hunden Sally. Sally er en Labrador, og hun er lidt over tre år gammel.

Hvorfor har du valgt netop dette kæledyr?
Jeg ville gerne have en familiehund. Den er nemlig glad, nem og let at opdrage. En hund som jeg kan have med overalt, og som samtidig er robust og stor – så jeg kan tumle, spille fodbold og føle, at den kan passe på mig. Jeg ville have en tæve, for den er lidt mindre end hannerne og knap så energisk og styret af sine drifter. Jeg vidste, jeg ville have en sort – og jeg vidste, at den skulle hedde Sally.

Hvordan kom hun ind i dit liv?
Da jeg flyttede fra en ekskæreste, der ikke var vild med hunde eller dyr i det hele taget, besluttede jeg mig for, at jeg ville have min drømmehund. Jeg var alene og kunne derfor træffe den beslutning uden at inddrage andre end min datter – og hun havde plaget i årevis. Så jeg tjekkede hvalpelisten hos Dansk Kennelklub, og fandt et sted hvor de havde en stor tæve tilbage… og jeg vidste bare med det samme, at det var Sally.

Er det ”kun” dit kæledyr eller er det hele familiens?
I dag lever jeg i en sammenbragt familie, så Sally er blevet allemandseje. Faktisk er hun utrolig populær og forstår at charmere alle. Men det er mig, der går til jagttræning med hende, og det er som går med hende hver morgen og de fleste eftermiddage… Så ved nærmere eftertanke er Sally er nok mest min hund og derefter min datters, da de jo har kendte hinanden lige fra begyndelsen.

Hvilken plads har Sally i hverdagen hos dig? Og hvordan påvirker hun din hverdag?
Sally afhjælper stress – for jeg er hver dag ”tvunget til” at gå lange ture med hende i naturen. Vi går om søer og i skoven. Jeg går cirka 90 minutter hver dag i naturen, og det er sundt både for sjæl og legeme. Sally ”tvinger” mig også til at komme hjem i ordentlig tid fra arbejdet. Havde jeg ikke hende, ville jeg blive hængende alt for længe – for jeg har det med at arbejde meget. Før i tiden drønede jeg hjem til min datter, men hun er 17 år nu og selv på farten. Så det godt jeg har Sally derhjemme, som insisterer på nærvær. Jeg kan ikke undlade at hilse ordentligt på hende eller springe en gåaftale over. Hun gør mig glad. Hun er sjov, positiv og en fornøjelse af være sammen med. Jeg kan aldrig blive træt af at kigge på hende. Og når hun ligger og snorker i sin kurv, er det hygge på niveau med en knitrende pejs. Jeg er simpelthen vild med mit liv med hund. Med Sally har jeg en ordløs kommunikation. En nonverbal kontakt. Vi er bare to levende væsner, der hænger ud sammen. Det kan jeg godt li.

Jeg har tidligere haft to gravhunde, tre kaniner og en hamster… De var ikke helt mine egne kæledyr – mere familiens. Kaninerne og hamsteren var min datters. Men som barn voksede jeg op med en kæmpe stor Dobermann, der hed Samson. Han var min barndomsven og trofaste støtte.

Hvad stiller du op med Sally, når du skal på ferie?
Jeg får Sally passet hos familie, hvor hun bliver møgforkælet, og hvor hun har de bedste forhold – både socialt og naturmæssigt. Det gør mig glad at vide, at hun har det godt og trives, har trygge og kærlige omgivelser, mens jeg er væk. Jeg ville aldrig kunne aflevere hende på en pension. Så ville jeg hellere blive hjemme.

Har du gjort dig tanker om, hvad der skal ske, når Sally bliver gammel?
Jeg ved, at hun dør, når hun er mellem 10-14 år gammel. Og jeg ved, det bliver hårdt. Jeg vil klart foretrække, at Sally sover ind i sin kurv som en glad gammel dame, der er mættet af dage… og har levet et langt og godt liv. Samme drøm har jeg jo om mig selv… men hvis Sally bliver syg eller meget svagelig eller lider og dermed ikke oplevet god livskvalitet, så vil jeg tage afsked med hende sammen med en dyrlæge. Men det skal være hjemme i kurven, hvor hun så sover ind.

Har du tænkt på, om hun skal begraves eller hvad der skal ske?
Jeg vil helst have hende begravet i haven. Så er hun stadig hjemme på en måde.

Har du gjort dig overvejelser omkring, om du skal have et nyt kæledyr, når Sally dør?
Jeg tror, at jeg vil føle et kæmpe tomrum og en stor sorg… men når jeg så er klar, vil jeg nok få en ny hund. Jeg vil nok vælge samme race – men i en anden farve og måske en han – så det netop ikke er en ”ny Sally” – men en ny selvstændig hund. Jeg har svært ved at forestille mig et liv uden en trofast følgesvend.

Lizl er netop nu aktuel med sin første bog ”Kom stærk ud af din angst” fra forlaget Pretty Ink. http://www.rosinante-co.dk/Books/9788763823579.aspx

Læs også
Kvinder og kæledyr: Signe Wenneberg: https://kvindetid.dk/kvinder-og-kaeledyr-signe-wenneberg/