Kvinder og kæledyr: Pia Kjærsgaard

Kvinder og kæledyr: Pia Kjærsgaard

Artikelserie af Elisabeth Tuxen Rubin

MF, tidligere partiformand for og stifter af Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard bor med sin mand Statsrevisor og medlem af Regionsrådet i region Hovedstaden Henrik Thorup og den 3 årige ruhårede gravhund Rikke i et dejligt hus i Gentofte, hvor de har boet i over 30 år. Jeg fanger Pia på telefonen til en snak om hendes kæledyr.

Hvorfor har du valgt netop dette kæledyr?
Jeg har altid været glad for hunde. Og jeg har haft mange hunde; faktisk fra jeg var 10 år. Man kan sige, at mange af hundene ”har valgt os”. De er af forskellige veje komme ind i Henriks og mit liv. Lige nu har vi en skøn ruhåret gravhund, men faktisk tror jeg, at Labrador Retriever er min yndlings hund, men vi har mere taget de hunde, som havde brug for os. Vores nummer tre hund var en skilsmissehund. Hun var tre år og enormt bange for store mænd. Det var et stort arbejde at få hende gjort glad og tryg igen, men hun blev en dejlig hund. Vores nummer to hund var en terrier, som var løbet hjemmefra. Vi fandt hende i Gentofte. Hun havde været løbet hjemmefra 3 ½ måned og var helt forhutlet. Vi fik af vide, at hvis vi afleverede hende, skulle hun aflives, så vi fik ordnet papir og sådan noget, og så beholdt vi hende. Hun døde af alderdom i september sidste år, og vi begravede hende i haven.

Så besluttede Henrik og jeg, at vi skulle have en pause fra kæledyr… men så kom mit barnebarn Olga juleaften med et billede af den sødeste hund, som skulle aflives på grund af, at hun havde nogle søskende som kuede hende, så hun var blevet underhund… så hende tog vi til os. Og sådan har det været gennem årene. Næsten alle de hunde vi har fået, har haft en historie, som ledte dem til os. Sisse, en Golden Retriever fik vi som 8 uger hvalp, Soffi var 3 år, en skilsmissehund, der ikke havde haft det så godt, Emma fik vi som 8-ugers hvalp, Asta på 3 år fandt jeg på Gentoftegade, hun var løbet hjemmefra og Rikke på 3 år skulle aflives, da hun ikke kunne enes med sin storesøster. Den hund Olga kom med er så Rikke.
Jeg har jo stort set altid haft hund – også som barn. Min far var jæger, så han havde jagthunde blandt andet en der hed Skipper. Da min far blev ældre og ikke mere gik på jagt, fik vi en Cocker Spaniel.

Er det ”kun” dit kæledyr eller er det hele familiens?
Det er vores hund. Henriks og min… men den hund som Olga ”kom med” var jo også lidt hendes. Den har hun et særlig forhold til, og så er det vores allesammens.

Hvilken plads har Rikke i hverdagen hos dig? Og hvordan påvirker hun din hverdag?
Rikke påvirker vores hverdage meget. Hun er jo en del af hvert stadie af dagen. Vi tager hensyn til hende, og hun er ligesom et medlem af familien. Og det er jo bare så dejligt at komme hjem til hende. Hun er altid rigtig glad for at se en. Så man bliver altid taget imod der hjemme med stor glæde. Det gør mig glad.

Hvad stiller I op med Rikke, når I skal på ferie?
Vi har en rigtig sød hundepasser, der har en dejlig labrador, som Rikke elsker. De har det rigtig godt sammen. De er lige som søskende. Det er som om han er hendes storebroder.

Har du gjort dig tanker om, hvad der skal ske, når Rikke bliver gammel?
Hvis det er muligt, får hun lov at blive gammel. De to første hunde vi havde, blev aflivet hjemme. Dyrlægen tog dem så med, når de var døde. Det var ikke så rart. De næste to og Asta blev begravet her hjemme. Det er en god ting, synes jeg, for så kan man ligesom mindes dem, når man går forbi deres grave. Så er de også stadig her hos os.

Mange arbejdshunde f.eks. politihunde bliver jo aflivet, når de er for gamle til at arbejde, hvad synes du om det?
Ja, det er rigtigt, men jeg kender faktisk også mange politibetjente, hvor de beholder dem. Og det er heller ikke helt nemt for hunden, for den er jo vant til at gå på arbejde, så det kan være en større tilvænning, hunden og ejeren skal i gang med der. Når den nu pludselig ikke skal af sted mere om morgnen, men nu ”bare” være en kælehund.

Har du gjort dig overvejelser omkring, om I skal have et nyt kæledyr, når Rikke dør?
Vi har ikke tænkt på det endnu – om vi skal have en hund til… men jeg går jo ind for, at ældre skal kunne have hunde, eller andre kæledyr, på plejehjem. Det er så godt for de ældre – og kæledyret – det giver dem så meget nærhed og varme. Så hvis vi kan klare det. Hvis det kan lade sig gøre, så skal vi have en hund til. Det er jo en del af livet… af vores liv.