Kvindetid med Helle Kitty

 

Kvindetid, er bare lige at ville bage boller til morgenkaffen som eneste intention, og at ende med at have leget Camilla Plum i køkkenet hele dagen så opvasken består af samtlig køkkenmateriel og man igen har fået bagt så meget at man ender med at forære 3/4dele væk til naboerne fordi man aldrig når selv at spise det…. Kvindetid, er den lille stille tætte meditative blide ømme nænsomme nussestund med kaninen, så man faktisk får tanken, HAR dyr en sjæl, og ér dette lille smukke sårbare kærlige kræ, som lige netop nu connecter så tydeligt, så direkte, så smukt rørende og bevægende, med mig, måske en reinkarnation af min bedstemor?…. nåja……… :P ….. Kvindetid, er når ens unger tilgir en for alle de rædselsfulde ting man har sagt og gjort når livet var værst… eller man selv var værst…. fordi man var præ-kræ.. og momentalt sindsyg …. og uberegnelig i gerningsøjeblikket…… Kvindetid, er også, når jeg forlader virkelighedens ubarmhjertige krav, og går ind på ‘grøn stue’, min legeplads…. mit hjem har altid været min legeplads…. og allerallerallermest, når jeg maler…… dér, er jeg mig, i al min feminine essens… der leger jeg, der lever jeg, der er jeg den indre medfødte ukuelige livsglæde, som jeg alle dage har været, siden jeg som barn gik nynnende omkring og legede uanset vind og vejr….. og dér lader jeg min indre gudinde lege sig ud i farver og former, finurligheder og sismofytter, kærlighedsenergier og hjerter og glade smilende bobler der slår smut med øjnene….. Alt dét, mænd ikke begriber en meter af, at man kan tjene til en tur på café, på at klatte ubestemmeligt op på et lærred og som jo “ikke ligner noget” (!!!!) – Kvindetid, er, når jeg i mit eget lille tøseunivers går og drømmer, visualiserer, indlever, og forventningsfuldt mærker, hvor dejligt det blir at forkæle kæresten med de små ting han elsker…eller ikke endnu ved at han elsker, måske især…. – og Kvindetid, for mig, er hvert eneste sekund jeg tilbringer med min Mor-kasket på i selskab med mine unger som til stadighed på 25. år forundrer mig med deres begavelser, sødme, kærlighed, idéer, kunnen, udvikling, enorme hjerter, visdom og endeløse kvantespring

Sætter du tid af til Kvindetid  i din kalender?
Nej, meget sjældent, idét jeg i meget høj grad lever impulsivt, i Nuet, følger mit flow i alt, så vidt muligt, er autentisk, og bevidst nærværende, og dermed i meget høj grad (i dag) ér “kvindetid” i migselv, og tillægger polariteten mellem kønnene stor værdi og betydning og derfor har lært at tillade migselv at VÆRE kvinde, faktisk “hele tiden” – bilder jeg mig ind i min hidtil uimodsagte kvindetidsidentitet.

 Vil du afsløre noget hemmeligt fra din Kvindetid?
Uuuuhhhh…. hhmm…. vil jeg?, ja, det vil jeg gerne, men hvad er hemmeligst, for en kvinde?…. det er vel et eller andet sted hendes seksualitet eller, hendes inderste dybeste drømme…… hmm… jeg tror måske nok, egentligt, at det mest hemmelige fra min kvindetid består i, at jeg dybest set skulle have levet for 100 år siden. Jeg er dybt feminint håbløst utidigt, uopdateret utilpasset gammeldags… jeg ville egentlig så inderligt ønske at kvindefrigørelsen og tidens udvikling også havde levnet plads – og tilladelighed især – til de af os, som dybest set gerne ville tilbage til kødgryderne…. (selvsagt under arbejdsvilkår vi selv bestemmer og IKKE vores mænd..) … tilbage til rødderne… tilbage til spisekammeret og køkkenhaven… små røde sodavand i en lille 33 cl´s flaske KUN til jul og fødselsdag….. tilbage til friheden til at VÆRE det jeg ér; K v i n d e ….. og ha en mand som er det han er, M a n d ….. …. jeg kan godt få en sjælden stund af dyb sorg, over at jeg som kvinde blev frataget naturligheden i dén ret…. og realiteten i at samfundet bare ikke er strikket sådan sammen at dette er en ting jeg selv kan tage teten om og i egen kraft manifestere, som jeg kan med så meget andet…. det er én hemmelighed, fra min kvindetid, af jovist, flere.

Hvad skal din næste Kvindetid bestå af?
Min næste kvindetid starter på mandag og strækker sig ca 4 uger frem og består af skabelsen af et 140 x 160 sismofyt maleri med titlen “Sismofytterne kaster med kærlighed”, en bestilling som jeg glæder mig fuldkommen uhæmmet til at fordybe mig i hver ledig Kvindetidsstund, og til at male al min ubetingede, uhæmmede, evighedsbrændende, farvestrålende, energiske, glædeslysende skaberkreativitet og medmenneskelige kærlighed og glæde ved andre mennesker ind i; i de mest fantastiske hvide, isblå, mørkeblå, lilla, violette, og mørkerøde farver, samt bladsølv, glitter og lak; ren ekstase, lykke og væren.

Hvem kender du, der er go´ til at tage sig af Kvindetid?
MIG ;)

Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Lise Møller: Det du siger er du selv

Lise Møller: Det du siger er du selv

Usikkerhed og dårligt selvværd er noget de fleste kvinder kender til. Men hvad bunder denne usikkerhed i? Og skyldes dele af dine fortidsdæmoner egentlig bare det faktum, at du var anderledes og skilte dig ud fra mængden?

Anina: så mand jer dog op (og hjælp den sure dame)

Anina: så mand jer dog op (og hjælp den sure dame)

Hvor f. . . er de mænd, der ønsker at være MÆND til at hjælpe den kvinde, der står hjælpeløs med kuffert og kat?

Dyretaxi – Når kæledyret skal til dyrlæge

Dyretaxi – Når kæledyret skal til dyrlæge

Læs om Pias dyretaxiservice, der transporterer dit kæledyr til dyrlægen og samtidig coacher ejeren