Kvindetid med Helle Kitty

Kvindetid med Helle Kitty Sjørslev

I dag har jeg talt med Helle Kitty Sjørslev om Kvindetid – jeg mødte Kitty på facebook, hvor hun uploader de smukkeste fotografier, hun kalder “Kitty´s cosy corner”.
De viser hvordan hun indretter sit hjem med gode hyggekroge. Derudover er Kitty intuitiv kunstner og maler “Sismofytter”. Skriv til Kitty på facebook og få adgang til hendes fantastiske og inspirerende galleri.
https://www.facebook.com/helle.sjorslev.
Nu stiller jeg over til Helle Kitty og hendes svar for her er en kvinde med noget på hjerte og dette interview er til jeres orientering delt over to sider. God fornøjelse.

Hvad tænker du, når jeg siger Kvindetid?
Kvindetid er for mig dén tid, jeg har til fuldkommen frit, uhæmmet, ubetinget og hélt i mit eget flow at være, den kvinde jeg ér i al min kaotiske feminine energi – og da dén for mig er mangfoldig, er min hjerne allerede i fuld jubelglad sving med at opremse dét og dét og dét og dét, når nogen spørger mig, hvad jeg tænker når de siger ‘kvindetid’ – i én stor portion spaghetti deluxe… kvindetid… jeg tænker, personlig luksus… dét der bad der tages efter at yderdøren ér forsvarligt låst, mobilen sat på lydløs, en halv Matas minutiøst opstillet, og mit allerhyggeligste chenillebløde hyggetøj der ikke strammer NOGET sted parkeret på næste stop efter badehåndklædet, og der ikke er en eneste push up BH inderfor milevidt rækkevidde og håret får lov at lufttørre resten af aftenen i sofaen i selskab med fjernbetjeningen og neglelakken og kaninen som ikke selv ved han er byttedyr men udviser adfærd som en hund.

Jeg tænker overlegen ligegyldighed over støvsuger og især opvask, og kun mig foran PC´en, allerhøjst med alarmen sat på mobilen til kl 16 hvor jeg forlængst har glemt både formiddagskaffen, frokosten, eftermiddagssnacken – og kaffen… og den nu kolde morgenkaffe stadig står i kruset ved siden af PC´en – men underligt fordampet og mindre, og med en sær klam rand rundt langs kanten foroven indeni, som bevis på at den for 8 timer siden havde mere rumfylde end nu…. og blev glemt fordi den der tomhed, jeg satte mig med en forvisning om at ha indeni, på forunderlig vis blev til et kvart livs virkelighedsforglemmende dagbogsskriveri … hvor jeg vistnok flere gange kom til at sidde og grine højt fnisende for mig selv nogle gange.. at dømme efter kaninens forundrede adfærd…. eller spontant panisk spurten tværs gennem rummet hen over det glatte stuegulv… stakkel!

Kvindetid, er når jeg dødtræt, nedbrudt, udbrændt, halvsnottet, uoplagt får en sms fra naboveninden: ska vi drikke kaffe? og min første reaktion er, åh gud nej… ikke lige idag… ska jeg ignorere den?…(nej så kommer hun og banker på…) ska jeg svare nej?, hvad gider jeg selv?, mens min hjerne allerede er ved at opsummere alt det jeg IKKE når når jeg drikker kaffe med netop hende… og igen sprøger mig selv hvorfor jeg ikke læste til psykolog og kunne charge hende 850,- kr i timen for den lommeterapi jeg gentagent gir hende gennem de næste 4 timers “drikken kaffe”…. og minder mig selv om, at jeg skal huske at sige Nej, holde fyraften fra Flinkeskolen, at tænke på migselv også, og bla bla bla – og alligevel ender med at drikke kaffe med hende de næste 5 timer og tude af grin over alting og ingenting (alt det som mænd ville vende himmelforsvundne øjne op under den skaldede hårgrænse over) mens ungerne igen igen har den sjoveste dag nogensinde og vi indimellem smuglytter til deres fantastisk kreative, fantásifulde, medmenneskelige, støttende, herlige børneperspektivssamtaler under legene, der skifter mellem at bygge de mest fancy avancerede ‘min søn har en fremtid som arkitekt’-huler og i næste sekund en imitation af en Michael Jackson koncert hvor naboens lillepige ubetinget har en fremtid som korsanger for verdens næste unikum…. og vi begge tuder i dyb værdsættelse af hinanden når vi krammer farvel og tak for idag fordi nu SKAL vi lave aftensmad og ungerne lave lektier inden sengetid. LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE