Kvindetid med Rikke Thuesen
Kvindetid med Rikke Thuesen
I dag har jeg talt Kvindetid med Rikke Thuesen. Rikke er en meget alsidig kvinde. Hun er hardcore annoncesælger på Ekstra Bladet og derudover parterapeut, coach, underviser og foredragsholder. Du har måske set hende i “De Unge Mødres Drøm” hvor hun coacher unge kvinder til at nå deres kærlighedsmål. Rikke turnerer også med sit “alter-ego” Ursula Stern – Danmarks eneste Sextrolog. FYI – På Kvindetid.dks forside er der en youtube med denne Ursula.
Udover en hektisk arbejdsdag har Rikke altid tid til sine veninder og til lige at komme forbi med varer, rundstykker med pålægschokolade, omsorg, ugeblade og skifte kattebakken, når man er syg (selvoplevet). Rikke er uden tvivl den person, jeg kender, der laver mest og samtidig formår at mødes måske bare for en time og i den time være fuldstændig nærværende. You Rock Rikke T – take it away!
Hvad tænker du, når jeg siger Kvindetid?
Kvindetid….umiddelbart tænker jeg tid kvinder bruger sammen….det kunne selvfølgelig også være tid en kvinde bruger på sig selv, men jeg kan godt lide tanken om når vi kvinder bruger tid sammen. For når vi som kvinder er bedst, kan vi udrette mirakler. Når vi bruger vores søsterskab kan vi få ting til at ske. Kvinder er stærke, kommunikerende, omsorgsfulde, sårbare, og til stede når de er bedst. Kvinder lytter , deler og skaber, og når vi bruger vores evner og kompetancer og personlige egenskaber sammen, så kan vi hjælpe og støtte hinanden på mange forskellige måder. Så kvindetid er for mig når jeg mødes med “mine kvinder” og vi bruger og hjælper hinanden.
Sætter du tid af til kvindetid f.eks. i din kalender?
Både ja og nej – jeg er opmærksom på, at jeg har det bedst og er gladest, når jeg har tid og plads til at være sammen med mine kvinder, så jeg prioriterer at være sammen med mine veninder, kvindelige samarbejdspartnere, og kvinder fra mit netværk, og deltage i bla foredrag og arrangementer, hvor jeg ved jeg kan møde spændende og interesante kvinder.
Vil du afsløre noget rigtig hemmeligt fra din Kvindetid?
Smiler – hmm – måske er en af mine hemmeligheder, at jeg nogen gange godt kan føle mig mindre værd end mange af de stærke dygtige indsigtsfulde kvinder, jeg kender og møder. jeg tænker nogen gange – hvad i alverden kan de mon bruge mig til…og så er jeg nogen gange bange for at invitere til at mødes med kvinder jeg ikke kender så godt, fordi jeg godt kan tænke ,at det har de da hverken tid eller lyst til – men heldigvis overvinder jeg ofte den begrænsning, og så viser det sig jo oftest, at jeg faktisk bliver mødt med et smil og et ja – selvfølgelig.
Hvad skal din næste Kvindetid bestå af?
Jeg skal mødes med ca 9 af mine yndlingskvinder, og snakke, grine og drikke en masse øl…..
Hvem kender du, der er gode til Kvindetid?
Jeg synes, jeg kender mange, som er gode til at være ude blandt mennesker – og som er gode til at give til deres veninder og deres netværk – men ingen nævnt – ingen glemt.
På næste side kan du læse hvordan andre lækre kvinder holder kvindetid – Læs mere om Rikke Thuesen på http://www.rikket.dk/