Lad dig ikke nøje… essensen af det gode parforhold

Lad dig ikke nøje… essensen af det gode parforhold

Af Henriette Eiby Christensen, forfatter, coach og foredragsholder. www.henriettec.dk  www.110ways.com

Det er ikke hvad du tror…

Det gode parforhold – det gode forhold i det hele taget – starter hos dig selv.

Jeg er 51 og har gået hele vejen fra at kalde mine kærester for ”Idioten” (blink blink alarm alarm) og alligevel blive hos dem i årevis, til den store kærlighed.

Jeg har været dybt såret, stresset og deprimeret. På grænsen til at blive kronisk syg og hadet alle mænd og forhold. Orkede ikke tanken om at skulle starte forfra og lære et nyt menneske at kende fra grunden af – og jo ældre jeg blev, jo flere år skulle der også tales om… puh ha… mistroisk og bange for at falde i det samme igen igen… joe, jeg var på dating, men det var ikke noget for mig – hadede det der ”dur ikke væk” princip – ikke noget med at lære hinanden langsomt at kende, men vi beslutter inden den første kop kaffe, at han bare ikke er noget for mig… kunstigt og uhyggeligt kynisk – for mig altså – jeg ved godt, der er masser af fantastiske succeshistorier fra datingverdenen også, men man kan virkelig komme til at kysse mange frøer…

Til sidst droppede jeg tanken om kæresten – havde fundet ud af, at det faktisk var helt ok efter syv år, at være single også, hvis det skulle være resten af mit liv. Lidt surt med mangel på sexliv, men jeg ville ikke gå på kompromis, jeg ville have det godt eller endnu bedre, end jeg havde det alene, ellers kunne det være lige meget.

Apropos kompromisser så siger alle eksperterne jo, at det er parforholdet fuld af og den hoppede jeg også på og kompromitterede mig selv helt ud i depressionens tåger i fleksibiliteten, tilgivelsens og empatiens navn. Smukt ikke? Øh…?

I bakspejlet har jeg brugt alle de år som single, på at finde ud af, hvad der gik galt og derpå at finde ud af, hvem jeg egentlig er og på at bygge mig selv op igen – kunne jeg overhovedet li’ jordbær?

Nå, jeg droppede altså ideen om kæresten og den store kærlighed. Helt ned i maven kunne jeg mærke, at det var ok. Ikke fordi jeg ikke gerne ville have en kæreste – jeg følte, jeg var klar og kunne stole på, at hvis noget begyndte at gå skævt, kunne jeg godt sige fra og vende ryggen til på trods af smerten og længslen, der kommer i kølvandet på et brud. Men det var bare helt ok at være alene. Et godt liv med formål og andre slags kærlighed – hunde og børn og den slags…

22 dage senere sad jeg en kold mandag eftermiddag på en bænk sammen med min datter i Lyngby Storcenter og spiste fiskefileter med fingrene.

Og der var han. Fredagen efter: en kop kaffe hjemme hos ham. Efter 20 minutter var der gået tre timer og vi var nået omkring sygdom og død, depression og selvmord, dårlige forhold og om hvordan man holder sammen i 36 år.

En date på Louisiana ugen efter. Vi begyndte at smse og tale sammen hver dag. Han skulle ud at rejse i nogle dage og på den første dag sent om aftenen blinkede en lang sms ind, hvor han sagde han elskede mig. En sms som måtte have et hurtigt svar – man lader ikke en kærlighedserklæring hænge i luften. Jeg var lidt forvirret – hvordan kunne han efter kun 10 dage sige det? Var det et trick? Hvad ville han – var det en til af de der ”Jeg vil gøre dig lykkelig” – ting? Jeg tog nogle dybe vejrtrækninger og skrev tilbage til ham, at jeg havde en følelse af at kunne være mig selv sammen med ham og at det var stort og ukendt og dejligt og at vi kunne se hvad det måtte føre til … Og så sov jeg ikke mere den nat. Kunne ikke fatte, at han bare kunne elske mig efter 10 dage… det tog mig lang tid – mange dage – at finde ud af, at han jo havde læst en hel del af mit forfatterskab og derfor kendte mig ret godt…

Resten er historie som man siger – han og jeg har det fantastisk og jeg føler ikke, at jeg på noget tidspunkt skal indgå kompromisser – måske fordi vi begge er fleksible, givende og empatiske mennesker, så det ikke føles som kompromisser…?

Jeg har ind i mellem taget mig selv i at forsøge at finde fejl – dem var der tusindvis af i mine tidligere forhold, men jeg kan ikke finde nogen. Måske er kanter blevet slebet af i årenes løb…? Jeg ved det ikke – jeg ved kun, at vi har det godt.

Tilbage til starten.

Roden til det gode forhold starter hos dig selv. Det gode forhold starter med det gode forhold til dig selv. Elsk dig selv. Behandl dig selv godt for så er andre nødt til at gøre det samme. Så essensen er selvværd. Hvad er du værd? Hvad vil du finde dig i?

Du skal ikke lade dig nøje.

Hav det bedste forhold til dig selv, så går resten af sig selv.

Kærligst,

Henriette

Anbefalet læsning…

”Vend din Verden”
Og de andre Troldebøger.
Se mere på www.henriettec.dk  og www.110ways.com