Lilja Scherfig skriver børnebog om hævn og forbudte tårer

Lilja Scherfig skriver børnebog om hævn og forbudte tårer

Forfatteren Lilja Scherfig har skrevet en børnebog, om drengen Gustav der ikke må græde, men gør det alligevel – til sidst. En rørende og vigtig bog om hævn, illustreret på smukkeste vis af tegneren Otto Dickmeiss, som også er Liljas kæreste.

Forfatter Lilja Scherfig og illustrator Otto Dickmeiss har lavet mange poetiske billedbøger for børn i alle aldre. Nu er de på banen igen med bogen RÆVEFÆLDEN, en stor billedbog der betyder meget for dem begge.

Hvorfor betyder bogen så meget for dig, Lilja?
Dels fordi, vi har arbejdet utroligt længe på at lave den, vi har faktisk arbejdet på den i flere år. Og fordi Ottos illustrationer er blevet så fænomenale! Men det er historien om drengen Gustav, der selvfølgelig betyder mest for mig. Jeg synes, det er en vigtigt udviklingshistorie.

Hvem er ham Gustav?
Gustav er bogens hovedperson, en ensom gut, der mister sin kanin på første side. Det er ræven, der har været på spil. Gustavs far synes ikke, han skal græde over dét: ”Store drenge græder ikke over en død kanin” siger han … Men, hvad pokker skal Gustav så gøre? Han er dybt ulykkelig. Han har lige mistet sin bedste ven!

Hvad gør han i stedet for at græde?
I stedet for at sørge, og komme videre ad den vej, går han i den modsatte retning; han vælger Plan B, og tager hævn over ræven. Gustav går simpelthen ud og skyder ræve. Hævnlysten tager magten fra ham i en sådan grad, at han langsomt forvandler sig til et dyr, et udyr – en ræv!

Den lyder dyrisk?
Ja. Men historien ender godt! Gustav må ikke græde, men han gør det alligevel, han møder ømhed i form af en jævnaldrende dreng, og det redder ham. Gustav skal en tur ned af sin fars dysfunktionelle sti, og tilbage igen, for at finde ind til sine ægte følelser.

Er det generelt svært at stå ved sine følelser, synes du?
Ja, det kan være svært. Nogle følelser er jo stadig tabu. Svaghed er tabu, sorg er tabu, selvom det er en del af livet; at miste, falde, vælte. Gid vi kunne anerkende sårbarheden i hinanden, både i voksne og i børn. Gid vi kunne give sårbarheden plads, så den ikke forvandler sig til reaktioner i form af vredesudbrud, selvtægt, hævn og had. Alt dét der fører os endnu længere væk fra hinanden, og væk fra dét vi egentlig bare har brug for; to arme der holder rundt om os.

Otto har illustreret, hvorfor lige ham?
Fordi jeg simpelthen elsker hans univers, han er eventyrlig, følsom, humoristisk og skarp. Jeg er så glad for, at vi både kan arbejde sammen og leve sammen som par og forældre. Det er skønt at kunne lave gode bøger, men allerdejligst er det at samarbejde og have hinanden.

Køb bogen her
http://www.saxo.com/dk/raevefaelden_lilja-scherfig-og-otto-dickmeiss_indbundet_9788771150360