Lise Andresen has just checked in at: Me, myself and I
Lise Andresen has just checked in at: Me, myself and I
Hvis jeg var stand-up komiker ville jeg kunne lave et helt show med Facebook fairytale landet, og den helt store inspirator ville jeg kunne finde på min egen selvfede profil.
Af: Lise Andresen, http://sunderfedt.blogspot.dk/
Jeg spiste morgenmad med min ekskæreste i går, som i øvrigt har blokeret mig på Facebook fordi han er træt af alle mine opdateringer. Alligevel siger han, efter at have hørt min beretning om den søøøøde fyr, som kom forbi med Ben&Jerry’s aftenen inden jeg skulle op og forsvare mit bachelorprojekt, at jeg sikkert som det første stillede isen på bordet, tog et billede og uploadede det på Facebook med teksten: ”Så kom verdens sødeste fyr lige forbi med Ben&Jerrys… Kan man bede om mere, andet end en ske at spise den med?” Jeg brød sammen af grin og svarede, at det gjorde jeg i hvert fald ikke! (Billedet blev uploadet på Instagram).
Facebook er, hvadenten vi vil det eller ej, vores ansigt udadtil, og sammen med andre sociale medier, såsom Linkedin og Twitter, brander vi herigennem os selv, vores smukke liv, vores fantastiske englebørn, vores James Bond-lignende kæreste, vores ønskejob, forretningsrejser, vores sportspræstationer og vores perfekte spelt- og grøntkålsrige livsstil. Dette understreger vi med hyppige ”check-ins” på de smarte og rigtige steder, uploads af billeder på Instagram af smukke, veltrænede mennesker, kærlige øjeblikke med ”James Bond” – og de blomster, som han trofast leverer hver anden dag, eller de små nuttede babyer, som underligt nok aldrig græder…(?!)
Jeg har hverken James Bond eller baby-agtige aktører i min kulisse, men ofte betragter jeg min profil både på Facebook og Instagram og tænker over hvor meget irellevant og selvfed information jeg læsser af på mine stakkels Facebook venner. Hvorfor har jeg f.eks. behov for at dele statusopdateringer omkring jobskifte, eksaminer som er bestået og tunge vægte, som jeg har løftet? Og hvordan kan så overfladiske og åbentlyst selvhævdende forsøg på opnåelse af respekt og opmærksomhed, opnå så mange ”likes” og positive kommentarer? Er det blevet acceptabelt og anerkendt at være en selvdyrkende egoist og findes der ingen grænser for selviscenesættelsen? Hvor ofte har jeg ikke bedt en veninde uploade et billede af os fra byen, hvor jeg lignede en million, og omvendt været på grænsen til at afslutte vores venskab, når hun uploader et billede af mig, stangbacardi på Damhuskroen kl. 5 om morgenen med en håndbajer og en fransk hotdog… For det passer jo ikke ind på min feminine, tjekkede Facebook profil… Vel?!
Ingen er perfekte, og det ved vi jo godt. Så hvorfor ikke skrue lidt mere op for selvironien og de grænseoverskridende check-ins, som kan give anledning til grin i stedet for misundelse? Så stå dog ved at du mandag aften rent faktisk checker ind i bland selv butikken og ikke i fitnessdk, som ligger lige ved siden af. Hvorfor skal vi være så regelrette og hellige? Smid nu den glorie, kære prinsesse og gi’ et grin til fællesskabet – Jeg tror ikke, du bliver mindre kvinde af det…
Læs også https://kvindetid.dk/lise-andresen-din-gudindekrop/
http://sunderfedt.blogspot.dk/
