Lise Møller Andresen: Ta’ dig sammen, kvinde!

 

Forventninger er et neongult nøgleord i den vestlige verden. Vi har som forkælede moderne mennesker forventninger til samfundet, til vores arbejdsgiver, vores A-kasse og ikke mindst til vores partner. Vi stiller krav i lange baner og bruger alt vores energi på at forvente alverdens ting, mens vi glemmer selv at give. Vi glemmer selv at mærke efter, og særligt kvinder glemmer selv at leve livet uden at have deres mand i hånden.

 

Af livsstils- og ernæringsvejleder,
Lise Møller Andresen

 

Vi misforstår så ofte hinanden, fordi vi ikke formår at kommunikere! Vi er så bange for at fortælle, hvad vi har på hjerte, hvad vi har med i rygsækken… Alt dét der har været med til at forme os og gøre os til dem vi er den dag i dag.  Og i stedet for at kommunikere, får vi travlt med at stille krav. Krav til hvad vi har behov for, krav til hvad andre mennesker kan gøre for os, med en helt urimelig forventning til at vores partner nærmest har telepatiske evner til at kunne læse vores tanker og behov.

 

Flugten fra fortiden
Jeg møder mange mennesker, og har også selv været et af dem, der prøver at flygte fra fortiden. Flygte fra hændelser og oplevelser, der har lavet skår i lakken. Hændelser, der har givet ar, som aldrig forsvinder, men som vi forsøger at gemme ved at undgå at tale om dem, undgå mennesker og lignende situationer eller arenaer som minder os om denne følelse.

 

Men når det kommer til kærlighedsforhold, hvor åbenhed og skrøbelighed er en nødvendighed, for at man sammen kan stå stærkere og ikke mindst kan forstå hinandens handlingsmønstre, vaner og små særheder, er det et stort problem, hvis paraderne er oppe!

Stilhedens konsekvens
For hvad er det der sker, hvis ikke vi taler sammen? Hvad sker der mellem to personer i en kærlighedsrelation, hvis ikke parterne åbner op, fortæller om deres barndom og deres tidligere erfaringer og oplevelser?

 

Der sker det, der sker for omkring 50% af alle parforhold i det moderne samfund; forholdet går i stykker.

 

Ansvarsfralæggelse

Jeg tror en stor del af årsagen kan tilskrives vores forkælede adfærd. Jeg ser tendensen i mange arenaer og situationer. Meget få mennesker formår simpelthen at tage ansvar. Vi pålægger instanser, professionelle og vores relationer ansvaret for vores ve, vel og skæbne. Vi forventer, at få anbefalinger, retningslinjer, behandling og service til UG så snart vi har betalt vores skat, og befinder vi os i en situation, hvor disse serviceorganer ikke opfylder vores ypperste krav, er det samfundets skyld!

 

I ligeså høj grad ses tendensen i parforholdet. Så meget, at jeg gang på gang forbløffes over menneskets forventning til at blive serviceret og bekræftet. Og nu henvender jeg mig specifikt til kvinderne, mest af alt fordi jeg bedst kan relatere mig til deres situation… Men især fordi jeg selv engang har været en møgforkælet, forvent, kærligheds- og bekræftelseshungrende igle af et kvindemenneske.

 

Besat af bekræftelse

For vi er så gode til at drømme og have alelange forestillinger og forventninger til hvad vi godt kunne tænke os af vores mand. Og hvis der er noget der dræner et forhold, så er det forventninger! Jeg ser gang på gang kvinder gå fra værende egne individer med en god portion hjerneceller, til værende desperate symbiosehungrende husmødre, i konstant panik over at deres mand ikke giver dem nok kys, omsorg, bekræftelse og opmærksomhed.

 

Lever du i røven på din mand?

Jeg kender så mange kvinder, der resetter hele deres liv så snart de har mødt manden i deres liv, forvandler sig til en kamelæon og tilpasser sig hans liv, hans kalender og hans behov… Og det vel at mærke uden at han på noget tidspunkt har bedt om det!

Og undskyld mig, hvordan ville du have det, hvis du forelskede dig i en mand med spændende interesser, masser at byde på, ambitioner i livet, drømme, mål og passion som, efter at have fundet sammen med dig, pludselig slap kontakten til samtlige af sine venner, stoppede alle sine fritidsaktiviteter, stillede sig tilfreds med sin arbejdsmæssige- og/eller uddannelsesmæssige situation, satte sig godt tilbage i sofaen, og stod klar med åbne arme hver gang du kom ind ad døren?

 

Jeg ved godt hvordan jeg ville have det… Jeg ville blive sindssyg! Jeg ville miste interessen, kærligheden og al gnist for den lidenskabelige, passionerede mand jeg engang forelskede mig i. For at leve i røven på et andet menneske; at tilpasse sig og afvente et andet menneskes planer og behov, er at leve livet halvt.

Fjern dig!
Så, hvordan tror du han har det, når du pludselig fravælger dine veninder for at kunne pusse-nusse med ham hver aften? Når du ikke kan lave en aftale med dine venner, uden først at krydstjekke med hans kalender? Når du stopper med at træne, rejse og leve uden ham i hånden, af ren og skær frygt for at gå glip af ét sekund med ham?

Hvad tror du det gør ved ham, hans lyst og trang til at være sammen med dig, kysse og kærtegne dig, når du hele tiden er omkring ham? Og når du vel at mærke hele tiden er sur og tvær over, at han ikke giver dig nok opmærksomhed, blomster, kys, kærlighed og sex?
Prøv at spørge dig selv…

Prøv engang at stoppe op og lade være med at stille ham alle spørgsmålene!

Prøv engang at blive på egen banehalvdel og lade være med hele tiden at spørge ham, hvorfor han ikke har lyst til dig, hvorfor han ikke har behov for hele tiden at kaste sig over dig.

Prøv engang at spørge dig selv, hvorfor du har behov for denne konstante bekræftelse?

Prøv engang at spørge dig selv, hvorfor du pludselig ikke kan leve dit eget liv?

Prøv engang at spørge dig selv, om du respekterer og anerkender din mand ved den adfærd du lægger for døren?
Svært at elske et bittert menneske

For det er aldrig rart hele tiden at blive angrebet, beskyldt for at tænke, føle og agere på en bestemt måde. Og det er meget svært at elske et menneske, som ikke kan rumme eller acceptere, at man har behov for albueplads, alenetid og kvalitetstid, som nødvendigvis ikke altid inkluderer ens elskede. Det er meget svært at have lyst til at kysse, kærtegne og bekræfte et menneske, som i bund og grund ikke ser én og ikke respekterer ens behov. Det er meget svært at elske og holde af et menneske, som forsøger at låse én fast og tvinge én til at agere på en måde, som ikke falder én naturligt.
Dræner du din mand, dræner du kærligheden

Starter du tendensen og anklagerne mod din mand, starter du den onde cirkel. For han vil kun få mindre lyst til at give dig den kærlighedsbekræftelse du higer efter, hvis det er det du konstant efterspørger. For alt godt kommer til den der venter og kærligheden mellem to mennesker blomstrer kun hvis den vandes og næres. Og lige nu er du i gang med at udtørre dit forhold for fuld skrue! Du suger al energi og kraft ud af din mand. Du bekræfter slet ikke ham for den han er. Du ser ikke hans behov og du giver ikke ham plads til at være den bedste udgave af sig selv.

 

Den selvopfyldende profeti

Husk på, at vores kærlighed til andre forudsætter at vi først og fremmest elsker os selv og hviler i os selv. Så når du nægter ham sin alenetid, nægter ham tid med sine venner, med sine fritidsinteresser og når du anklager ham for ikke at elske, bekræfte og have lyst til dig, er du rent faktisk i gang med netop at skabe en selvopfyldende profeti!

 

Prøv at starte med at være et godt menneske

Kvinde, du skal slappe af! Du skal simpelthen få dig et liv, uden din mand. Prøv engang at se indad og udover din egen næsetip.  Hop over på egen banehalvdel og brug al den energi du i øjeblikket bruger på at anklage din mand for at være alt det du frygter, og i stedet koncentrer dig om, hvad du kan gøre for at være den bedste udgave af dig.

Flytter du dit fokus indad, bruger du din energi positivt – på i bund og grund at være et godt menneske med egne interesser og eget liv, og dét vil vande jeres kærlighed. Du vil give ham plads til også at kunne vokse og have tid og overskud til at se dig være den kvinde han forelskede sig i. Du vil give ham plads til at pleje sig selv, nære sig selv – og savne dig!

 

Jeg lover dig,  at hvis du begynder at leve dit eget liv, at gå mere op i, hvordan du kan være et bedre menneske, vil din mand anerkende og elske dig for det. Og at være et selvstændigt individ med egne interesser, holdninger, ben i næsen; dét er sexet. Dét er tiltrækkende og dét vil give ham lyst til dig på alle tænkelige måder. Det vil endda give ham lyst til rent faktisk at være endnu mere sammen med dig. For har du noget at byde på og hviler du i dig selv, uden behov for hele tiden at skulle modtage komplimenter, kys og bekræftelse, vil han føle sig helt som han skal være. Det vil give ham en ro og en indre glæde og det vil vande hans kærlighed, både til sig selv og til dig.

Få dig et liv
Så prøv at få dig et liv. Prøv at lade være med at være den sure, gnavne, bitre kvinde med alenlange krav og behov til hvad du har brug for af din mand! For du fortjener det fandeme ikke! Prøv lige at tage dig sammen og gør dig interessant og gør dig selv den tjeneste at elske dig selv, inden du beder andre om at gøre det!

Åbn munden og kom videre!
Og når du så har fået dig et liv og du indimellem føler dig uretfærdigt behandlet af din mand, så sig det for Guds skyld! Lad nu være med at gå rundt i flere timer og surmule og forvent, at han kan læse dine tanker og mærke, at han sårede dig ved sidste fuldmåne. Har han pisset dig af, så fortæl ham det. Få det ud af verden og kom videre i livet… Både dit, hans og jeres liv!

Lise Møller Andresen
Ejer af Sund er fedt www.sunderfedt.dk