Lise Møller: 50 Kjøvenhavner kvadratmeter

Lise Møller: 50 Kjøvenhavner kvadratmeter

Rigtig mange drømmer om at bo i København, få karrieren op at køre og leve storbylivet (hvis man da vil kalde København for en storby). For os er det anderledes. Vi bor i en lille hyggelig andelslejlighed på Nørrebro. Andreas købte den for 10 år siden, og har for længst betalt den ud, så vi er rent faktisk iblandt de få, der bor billigt i København. Ironisk nok, bliver vi kun hængende i storbyen for at spare op til vores drøm; nemlig et nedlagt landbrug på landet.

Af Lise Møller

Vores lejlighed måler 50 kvadratmeter på papiret, men som vi siger i Jylland, er det altså kjøvenhavner kvadratmeter, for måler man lejligheden op (hvilket man selvfølgelig gør som jyde), snakker vi om små 37 kvadratmeter. Det er et lille areal at boltre sig på som familie, særligt når faren er inkarneret samler.

Hvordan kan man andet end at elske den mand?

Én af de ting jeg både knuselsker og samtidig er meget træt af ved Andreas er, at han køber stort ind for at spare penge og, at han udnytter alle restprodukter i madlavningen. Andreas er typen, der ikke kan købe 500 g nødder, han køber 5 kg… Online… For så får han jo fragten gratis! Han er typen, der laver sin egen ingefærekstrakt, hvorefter han tørrer ingefærfibrene, så han herefter kan pulverisere det, og så laver han naturligvis ingefæreddike af skralden. Han er typen, der spørger sin sidemand, om ikke han må få knogleresterne af den nyligt konsumerede kylling, fordi han løbende fryser diverse ben og knogler ned, så han et par gange årligt kan koge kraft, som kan fryses ned i portioner i vores kummefryser. Ja, for vi har en kummefryser… På vores 37 kvadratmeter. Den står i den modsatte ende af væggen med håndvægte. Det samler han nemlig også på. Vi har også fire meget grimme, hvide spande med korn. Ja, korn… For Andreas maler nemlig sin egen mel, lige inden det skal bruges i det brød han selv bager, for at undgå at melet harskner. Jamen, helt ærligt… Hvordan kan man andet end at elske den mand?

Jeg vil helst leve pænt, rydeligt og nydeligt

Andreas og jeg deler de samme værdier, men er meget forskellige af personlighed. Jeg vil helst leve pænt, rydeligt og nydeligt, hvilket for mig betyder at diverse ting og sager er gemt af vejen. Det betyder også, at jeg ofte får smidt ting og sager ud, som jeg efter nogle dage opdager, at jeg nok kommer til at savne. Andreas er stikmodsat; han vil helst erhverve sig alverdens ting, så han ikke en dag står og mangler lige netop denne lille finurlige ting. Det betyder, at han gemmer, for mig, fuldstændig ligegyldige genstande. Han sætter alt i system… Altså sit eget system, hvilket ofte indebærer, at hans ting ligger og flyder. Det resulterer så i, at jeg rydder dem af vejen (aka gemmer det væk i skabe og skuffer), og han efterfølgende går i panik, fordi han ikke kan finde dem.

Jeg kaster tøj og genstande ind i skabe og skuffer og lukker for rodet

Vi griner ofte af, at det rent faktisk er Andreas, der er ordensmennesket af ham og mig, netop fordi jeg blot kaster tøj og genstande ind i skabe og skuffer og lukker for rodet. Det irriterer mig lidt, for det er jo ikke sådan jeg ønsker at se mig selv. Derfor driller Andreas mig også med, at jeg er overfladisk og forfængelig. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde Andreas afslappede tilgang til tilværelsen. Han er vitterligt sin egen og er bedøvende ligeglad med, hvad andre tænker og tror om ham. Han vil hellere donere over 1000 kr. om måneden til velgørenhed, end han vil købe nyt tøj til sig selv… For som han siger, har han jo tøj at tage på… Imens er jeg ved at græmmes over den 10 år gamle, grimme t-shirt med logoet “Jysk Vinduesrens” og de gyselige, gamle jeans med lapper på røven, som han igen har taget på.

Om 10 år tror jeg, at vi vil se tilbage på denne tid og tænke, at det var vildt hyggeligt

Hver aften når jeg går i seng og hver morgen når jeg står op, går jeg i gang med at spille tetris med vores møbler i stuen/soveværelset/børneværelset. Det er nemlig sådan, at vi har en sovesofa, som bliver slået ud om aftenen, og så passer det lige med at sofabordet kan skubbes ud til siden. Peters seng kan vendes, så jeg nemt kan så fat i ham i løbet af natten, og så kan babystol, sofapuder osv. ligge ovre i hjørnet. Om 10 år tror jeg, at vi vil se tilbage på denne tid og tænke, at det var vildt hyggeligt. Der er noget hyggeligt ved at bo småt og være nødsaget til at tænke kreativt og leve klods op ad hinanden dag ud og dag ind. Nuvel, det er det også, men jeg glæder mig altså virkelig meget til at have noget mere plads. Jeg glæder mig til at have et stort køkken-alrum, så jeg kan stå og snakke med ungerne, imens jeg laver mad, jeg glæder mig til at få et stort badeværelse med varme i gulvet og badekar, jeg glæder mig til at vi får et soveværelse, hvor man bare kan lukke døren og være ligeglad med, om sengen er redt. Jeg glæder mig til at få en kæmpe køkkenhave og udsigt til smuk, uspoleret natur. Jeg glæder mig til at kunne åbne terrassedøren og lade ungerne løbe ud, uden at skulle være bange for sindssyge bilister eller suspekte typer på gadehjørner.

Heste, grise, køer og får

Ja, jeg drømmer om mere plads, om natur, om en hyggelig lille dagpleje til mine børn, om landsbysamfund, om selvforsyning og om heste, grise, køer og får man kan klappe. Jeg drømmer om aftener på terrassen med gode venner og en kold øl i hånden. Men lige nu vælger jeg at være taknemmelig for det vi har her i larmen og mylderet. Vores lille, hyggelige oase på 50 kjøvenhavner kvadratmeter i hjertet af Nørrebro, som emmer af kærlighed og samlermani.

Læs andre af Lises artikler HER

Om Lise Møller

Lise Møller er 30 år gammel og bosat på Nørrebro i København med sin mand og søn, som hun i øjeblikket er på barsel med. Hun har en bachelor i ernæring og sundhed og en kandidat i Integrated Food Studies.

Sideløbende med sit studie har hun startet egen virksomhed, hvor hun vejleder kvinder med dårligt selvværd til at bryde den onde cirkel og leve et liv uden skam og skyldfølelse.

I april 2016 udgav hun bogen Den sidste vaneændring – Lev uden selvhad, skyld og skam. Det er en selvbiografisk bog, målrettet kvinder der kæmper med dårligt selvværd og vaner de har svært ved at bryde. I bogen løfter hun sløret for, hvordan hun selv brød den onde cirkel af selvhad og stribevis af restriktioner, og giver råd til, hvordan andre, skridt for skridt, kan gøre det samme.