Lise Møller: Din skæbnes sandhed

Lise Møller Andresen: Din skæbnes sandhed 

Er skæbne noget vi kan vælge at tro på eller noget vi hver især skal tage ansvar for? Er lykken et spørgsmål om held, eller er det noget du vælger at være? Sandheden du overbeviser dig selv om dag for dag, former den du er, og kan bestemme hvorvidt du bliver offer eller helt. 

Af Lise Møller Andresen
Livsstilsvejleder i varige vaneændringer hos Sund er fedt

Så længe jeg kan huske tilbage, har jeg altid kæmpet med et indædt had til mig selv. Jeg var ked af at se ud som jeg gjorde, jeg var ked af at være som jeg var. Jeg følte mig aldrig god nok, set eller anerkendt.

Jeg fortalte mig selv mange sandheder. Da jeg var barn og ung teenager fortalte mig selv, at jeg var for høj, at jeg var for tynd, at jeg var kikset og talentløs i alt jeg nærmede mig.

Sidenhen ændrede sandheden sig til, at jeg var stor, tyk, klodset, grim og umulig for nogen at elske.

Sandheden jeg fortalte mig selv, fodrede et voksende dårligt selvværd og det faktum at kærlighed, anerkendelse og beundring var noget jeg skulle jage, opnå og gøre mig fortjent det.

Jeg jagede i mange år. Og jeg var god til både at fange anerkendelse og bekræftelse. Omkostningerne var timevis af ugentlig træning, kontrolleret spisemønstre og fravalg af fester, venner og anden adfærd der komplicerede vejen hen mod målet: Beundring og bekræftelse.

Jeg jagede og fangede: Både løbe- og cykeldistancer, svømmetider, lav fedtprocent og en krop som jeg havde kæmpet for i årevis.

Men dér på målstregen, med kroppen som burde være perfekt, var følelsen der stadig. Følelsen af ikke at være god nok. Følelsen af stadig at skulle bevise og gøre sig fortjent… Til at blive elsket.

Jeg kan huske, at jeg så på andre mennesker og særligt på andre par og sammenlignede mig med kvinderne. Jeg tænkte, hvad mon de havde som jeg ikke havde? Jeg undrede mig over, hvad der var galt med mig, siden jeg ikke kunne blive elsket. Jeg tænkte, at jeg nok ikke fortjente at blive elsket og at jeg måtte stille mig tilfreds med det jeg kunne få.

Jeg vidste ikke, at min ulykke, at følelsen af aldrig at være god nok, at blive såret gang på gang af mænd som jeg egentlig ikke kunne lide, men som jeg kæmpede for at få til at elske mig, skyldtes at jeg fortalte mig selv en falsk sandhed.

Jeg var ikke klar over, at jeg bare skulle stå fast, hvile i den jeg var og se de styrker jeg havde. Jeg var ikke klar over, at styrken i at tro på mig selv og være tilfreds med den udgave jeg er, var det eneste der høstede anerkendelse fra omgivelserne… Og ikke mindst ægte kærlighed.

Pludselig gik det op for mig, at min styrke kom indefra. Min styrke kom fra at acceptere mig selv og ikke lade mig rokke af andre menneskers syn og mening om mig.

Sandheden ændrede sig fra, at jeg var stor, klodset, grim, tyk og ikke værd at elske, til at jeg er en høj, stærk og kvindelig amazone kriger, at jeg fortjener det bedste og ikke stiller mig tilfreds med mindre.

Faktum er desværre, at rigtig mange kvinder fortæller sig selv falske sandheder. Falske sandheder, som er skyld i årevis af ulykke, dårligt selvværd og uhensigtsmæssig levevis.

Nogle kvinder gør som jeg: kæmper med næb og kløer for at opnå opmærksomhed ved at træne for meget og leve efter stringente, uhensigtsmæssige spisemønstre, som frasigter al socialliv, livsglæde og lys i hverdagen.

Andre kvinder fortæller sig selv sandheder, som er en direkte kæp i hjulet for enhver livsstilsændring. F.eks. kvinder der fortæller sig selv, at de ikke kan lade være med at overspise. Sandheden er altoverskyggende og det faktum de fokuserer på dagligt. I perioder går de på slankekur og kæmper indædt for ikke at overspise. Men efter få uger, sker det igen; de falder i og overspiser. Sandheden bliver en endnu større realitet, hånd i hånd med sandheder om at den givne kvinde ikke duer til noget, ikke har rygrad eller styrke til bare at tage sig sammen. Sandheden bliver mere og mere overskyggende og det dårlige selvværd mere og mere neon-blinkende tydeligt.

Jeg møder rigtig mange unge kvinder, som er kede af det. Kvinder, der i bund og grund er ulykkelige over at være den de er. Grundlæggende fordi, de i årevis har fortalt sig selv falske sandheder. Sandheder, som gradvist er blevet trygge at være i. Så trygge, at den ulykkelige situation som de befinder sig, pludselig føles rigtigt. Den knugende fornemmelse i maven, den gentagende afvisning som man oplever fra både venner og potentielle dates og kærester, bliver standard og en lødig årsag til atter at befinde sig i offerrollen. Her hvor man atter kan bekræfte sig selv i sandheden om, at man ikke er god nok og at omverden ikke kan elske og anerkende den man er.

Der er tale om en ond cirkel, som skal brydes! Og cirklen starter hos dig selv og ender hos dig selv. Pennen er i hånden på dig og du beslutter hvorvidt du starter, fortsætter eller slutter!

Din skæbne er i din magt . Det eneste du skal gøre, for at sikre din egen lykke og komme ud af den onde cirkel med selvhad og ulykke, er at omskrive din egen sandhed.

En gammel indianer fortalte sine børnebørn:
”I ethvert menneskes liv er der en frygtelig kamp. En kamp mellem to ulve. Den ene: Frygt, vrede, misundelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed, nag og bedrag. Den anden: Glæde, kærlighed, ydmyghed, tillid, gavmildhed, sandhed og medfølelse.” Et af børnene spurgte: ”Bedstefar, hvilken ulv vinder?” Den gamle mand så ham i øjnene og sagde: ”Den du fodrer.”