Lise Møller Andresen: Falsk tryghed

 

Det ligger grundlæggende i vores DNA, i vores biologi, i vores opvækst; at opsøge tryghed. Følelsen af det velkendte. Det vi tidligere har været i, stiftet bekendtskab med… Det vi kender til. Det gælder alt lige fra vores vaner, vores dagligdagsmønstre til vores valg af venner og partnere.

 

Af kost- og livsstilsvejleder, Lise Møller Andresen
www.sunderfedt.dk

Det er egentlig utroligt, hvad vi er i stand til at byde os selv, alene af frygt for det ukendte og det fremmede. Dagligt møder jeg mennesker, der tvivler på deres parforhold, ikke trives i deres arbejde, med deres livsstil, i deres krop og med en rygsæk fyldt med drømme, der ikke får lov til at flyve frit.

Accept af det utilstrækkelige

Men hvad er det der sker, når vi pludselig accepterer at være i situationer, der i bund og grund ikke er gode for os? Hvorfor vælger vi, at blive sammen med manden der ikke komplimenterer os, manden der tager hvad han har brug for og kalder os krævende, når vi har brug for hans styrke. Hvad er det der sker, når vi accepterer ikke at blive kysset og kærtegnet, ikke at blive bekræftet og føle os anerkendt?

 

Knuden i maven

Hvordan kan vi opfatte det som trygt, at være i et forhold, hvor vi konstant skændes, helt ned til fuldstændig ligegyldige detaljer, at gå rundt med en knude i maven, ikke føle os tilstrækkelige og lade os manipulere af vores partner til at tro, at de følelser og tanker vi går rundt med er forkerte?

Forskellige værdier

Jeg har selv befundet mig i et parforhold, hvor det hele var kørt skævt. Jeg følte mig ikke bekræftet og anerkendt. Jeg manglede nærhed, kys, kærlighed og lidenskab, indlevelse og deltagelse i hinandens liv. Min partner og jeg havde grundlæggende forskellige værdier og opfattelse af, hvad et parforhold skulle indebære. Og så bliver det altså udfordrende.  Når den ene part ønsker en partner, der kan styrke den anden økonomisk, venskabeligt og praktisk, kan det ikke andet end at gå galt, når den anden part har drømme om en partner, med hvem man både føler sig lidenskabeligt, intellektuelt og humoristisk tiltrukket af.

 

Værdiafstemning

Så hvordan kan det være, vi ikke sørger for at værdiafstemme, før vi kaster os ud i relationer, der munder ud i ægteskab, børn, utroskab, skilsmisse og ulykkelighed? Hvordan kan denne grundlæggende følelse af utilstrækkelighed, ulykke, dårligt selvværd og ren og skær elendighed alligevel udgøre vores tryghedszone? Hvordan kan denne følelse have større værdi og et mere tiltalende valg end det at gå… Gå imod det ukendte. Alternativet?

 

 

Jeg kender undskyldningerne…

 

”Han er jo ikke altid sådan…”

Okay, så han er ikke altid en idiot… Burde han nogensinde være en idiot? Har du tænkt over det?

”Det er også bare fordi han har travlt og er stresset. Så snart han er på den anden side af deadline, bliver det godt igen.”
Nej, hvis ikke han kan behandle dig med respekt og tale pænt til dig, også når han er kamp-stresset, er han ikke værd at samle på. Det bliver ikke bedre!

 

”Han har sagt undskyld og har endelig indset, at han skal ændre sig.”
Okay, prøv at overveje, hvor mange vaner og adfærdsmønstre han skal ændre. Prøv at overveje hvor stort et værdisæt han skal omrokere, hvis det er tilfældet. Jeg vil gerne se den mand, eller kvinde for den sags skyld, der på et trylleslag kan ændre hele sit værdigrundlag og sin adfærd.

 

”Jeg er bange for at gå, for hvis nu jeg om 1 måned finder ud af, at han er den rigtige, og han så har fundet en anden… Så vil jeg fortryde det resten af livet.”
Nej! For faktum er, at er du i tvivl, så er du ikke i tvivl. Og kærlighed er gensidig, så hvis han efter en måneds adskillelse forelsker sig i en anden, er kærligheden der ikke, og så er han, hvad enten du accepterer det eller ej, ikke manden for dig!

 

”Jeg er bange for at jeg ikke finder noget bedre”
Søde skat, du skal som minimum tro på, at du fortjener kærlighed, omsorg, anerkendelse og gensidig respekt og lidenskab. Selvfølgelig kan du finde noget bedre.

 

Jeg er ikke noget værd
Da jeg kom ud af mit sidste forhold, var jeg ikke meget værd. Eller… Det vil sige, at det troede jeg ikke. Månederne, årene efter bød på en meget selvdestruktiv adfærd, bekendtskaber og dates som mundede ud i det samme gang på gang. Manglende indlevelse, manglende omsorg, manglende commitment og manglende nærvær. Jeg var bange for at blotte mig, bange for at binde mig, bange for at give mig hen til et andet menneske igen, for hvordan kunne et menneske elske mig? Hvordan kunne et menneske elske så uværdigt og intetsigende et menneske som mig?

 

Men sandheden er, at jeg i stedet burde have spurgt mig selv:
”Hvordan kan et andet menneske elske mig, når jeg ikke engang elsker mig selv. Hvordan kan et andet menneske respektere mig, når jeg ikke respekterer og anerkender mig selv?”

 

Jagten på anerkendelse
Jeg stod nu på vaklende grundlagt, helt alene på en øde ø, med ingen andre end mig selv og min angst for det ukendte. Jeg manglede tryghed og jeg ledte med lys og lygte efter pejlemærker af noget velkendt. Smukke, uopnåelige, mystiske mænd, som i bund og grund var nogle douchebags, der ikke havde snerten af selvværd og selvindsigt… Drømmen om at kunne tæmme dem og bevise, måske for mig selv, måske for omverdenen, at jeg var noget værd. For at kunne gøre det… At kunne opnå det uopnåelige, at kunne tæmme den umulige, at kunne få et menneske til at forgude mig, var mit bevis for anerkendelse.

 

At glemme sig selv.

Men jeg glemte mig selv. Jeg glemte at mærke efter. Jeg glemte at overveje, hvad jeg egentlig havde brug for, hvad jeg egentlig fortjente. Jeg glemte at prioritere mig selv før noget andet. Glemte at overveje, om den uopnåelige mand jeg havde i sigte overhovedet gjorde mig glad og forelsket.

 

Skuffelsen, slagene… Gang på gang… Tilbagefald til følelsen af ikke at være noget værd. Ikke at være god nok. Jeg begyndte at finde en ny tryghedszone… Ensomheden, den mørke skygge. Her hvor kun jeg kendte sandheden og mit skrøbelige hjerte. Her hvor negative, selvdestruktive følelser pludselig blev trygge. Det var jo dem jeg kendte til.

Konsekvensen af falsk tryghed

Mange kvinder ender i denne zone, på den ene eller anden måde. Det kan være på grund af manglende kærlighed og omsorg under deres opvækst, traumatiske oplevelser, oplevelse af svigt på den ene eller anden måde eller et usundt afhængighedsforhold til en kæreste, som i længere tid har manipuleret dem. Her hvor de tænker grimt om sig selv, taler grimt til sig selv og tror lidt om sig selv. Her tror de ikke de er noget værd og under sig derfor heller ikke det bedste. Ubevidst munder denne selvdestruktive tilgang ud i uheldige beslutninger om alt lige fra madvaner, adfærd, kropssprog og valg af mænd.

 

Den onde cirkel
Kvinder i disse situationer kan have større tendens til over- eller underspisning, simpelthen fordi de herigennem kan påføre sig en følelse af smerte eller ubehag. En følelse, der for dem er tryg og dejlig velkendt. Ved overspisning er der flere sider af samme sag. Ofte handler det om en form for oprør. Man ønsker, ubevidst at bryde reglerne og demonstrere, at man selv er herre over noget i ens liv. Samtidig sker der en hormonel tilfredsstillelse under selve overspisningen, som giver en kortvarig lykkefornemmelse… Lige indtil mavepinen, kvalmen, fortrydelsen og skammen rammer én som en hammer. Her begynder den selvdestruktive tankegang at køre for fuld skrue. Fortrydelsen og skuffelsen over ens egen svaghed og manglende rygrad er altoverskyggende, og behovet for at straffe denne uacceptable adfærd er påtrængende.

De slaviske retningslinjer

Det er hér reglerne sættes op. Hér alle retningslinjerne oplistes for hvad vi tillader os selv, hvornår og hvordan. Her vi slavisk beslutter, hvad vi må spise og hvad vi ikke må spise. Hvad vi må drikke og hvad vi ikke må drikke. Reglerne og retningslinjerne, følelsen af en autoritet, som fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert, giver os igen en falsk tryghed. Den velkendte følelse af noget ubehageligt, som vi egentlig ikke bryder os om og som vi indimellem forsøger at bekæmpe gennem et kortvarigt, misforstået oprør. Et selvdestruktivt oprør, som skræmmer os og giver os et større behov for igen at søge tilbage til tryghedshulen.

 

Selvpinerisk afhængighed

Nu tager jeg overspisningen som et eksempel på, hvordan vi som mennesker rent faktisk kan lade os styre af selvpinerisk afhængighed. Men der findes rækkevis af andre mønstre, som mange mennesker falder i, som resultat af uheldige vaner, de ikke tør at bryde ud af. Herunder ortoreksi: altså et påtrængende behov for at sundhedskontrol af sig selv og egen livsstil, anorexi og bulimi, træningsafhængighed, og så selvfølgelig mennesket, der gang på gang søger tilbage til destruktive relationer fordi det ukendte alternativ er for stort et sats.

 

Alternativet er altid bedre

Jeg kan ikke sige andet, end at alternativet til falsk tryghed altid vil være bedre. Vi mennesker er grundlæggende tryghedsnarkomaner. Vi har et inderligt behov for trygge rammer, velkendte omgivelser og følelsen af kærlighed, omsorg og accept. Dette behov gør det ekstremt svært for os, at fjerne os fra velkendte, trygge relationer, som enten momentalt giver os følelsen af bekræftelse eller forhåbningen om at det på et tidspunkt kommer til at ske. Vi glemmer ofte os selv i disse relationer. Vi glemmer at mærke efter, hvad vi egentlig fortjener og har behov for. Vi glemmer at mærke efter, om vi har det godt og om det menneske vi har indledt et forhold til får os til at blomstre eller falme.

 

Er godt nok godt nok?

Der findes kun et menneske i dit liv, der ved om din situation er god nok. Der findes kun et menneske i dit liv, som ved om godt nok er godt nok til dig. Du bestemmer selv om du skal respekteres, elskes og anerkendes. For starter du med at unde dig selv det bedste – det være sig i alle livets henseender – vil omverden, dine egne beslutninger og hele din livsstil automatisk afføde god energi, respekt og kærlighed.

 

 

– Er du træt af at være på den ene slankekur efter den anden?
– Er du træt af at tænke grimt om dig selv, tale grimt til dig selv og tro lidt på dig selv?

– Vil du gerne endelig være i stand til at træffe bedre og sundere beslutninger for dig selv, så du kan blive glad og tilfreds i egen krop?
– Det handler om vane- og tankespindsændringer og mønstrebrydning. Kontakt mig på lise@sunderfedt.dk og hør hvad jeg har at tilbyde..

 

Livet er for kort til at nøjes.

 

Se mere om Lise på www.sunderfedt.dk