Lise Møller: Jeg er pisse ligeglad

Lise Møller Andresen: Jeg er pisse ligeglad

Jeg har brugt det meste af mit liv på at bekymre mig om, hvad andre mon tænkte og mente om mig og de valg jeg traf. Jeg har rettet ind, skammet mig, slebet hjørner og kanter af mig selv, klippet en hæl og skåret en tå – for at kunne passe ind i majoritetens kassesystem… Indtil jeg en dag indså, at jeg er pisse ligeglad!

 

Af Lise Møller Andresen
CEO Sund er fedt
Livsstilsvejleder i varige vaneændringer

 

Jeg er fløjtende ligeglad med alle de ting, som jeg alligevel ikke kan styre, og som i sidste ende kun har til hensigt at ændre på den jeg i virkeligheden er.

 

Men, når alt kommer til alt, så er det det mange af os gør; vi bekymrer os… Mest af alt om andres holdning til os og det vi gør.

 

Og når vi føler os forkerte, anderledes og sat udenfor fællesskabet, så gør det ondt. For er vi så gode nok? Og hvordan kan vi måle og veje vores værd, når sammenligningen med andre fejler?

 

Jeg har gjort det hele livet… Altså tilpasset mig og sammenlignet mig med andre, og jeg er faktisk ret god til det. Det kan godt lade sig gøre. Det gør bare ondt og følelsen af at være forkert sidder stadigvæk dybt i én, samtidig med stressfaktoren om at skulle ”spille en anden”.

 

Hele tiden skulle jeg forholde mig til spørgsmål som:
”Bør jeg nu også gøre det her?”
”Hvad mon han synes om mig, hvis jeg siger det her”
”Er det okay, at jeg kan lide det her?”
”Gad vide om det her tøj er pænt”
”Hvad mon mine forældre vil synes om ham her… Er han god nok?”

 

Det var så drænende, at det til sidst var umuligt at holde facaden.

 

Og da facaden faldt, blev alt pludselig nemmere. Jeg lod mig selv være mig og efterlod stressfaktoren om at spille skuespil i min fortid, hvortil jeg aldrig vil kigge tilbage med savn.

 

Følelsen jeg stod tilbage med var ny og befriende, og jeg kunne pludselig mærke mine egne værdier og egne prioriterer. Og for første gang, mærkede jeg en ægte og ubetinget accept af mig selv og følelsen af, at folk kunne tage mig som jeg var eller lade være.

 

Pludselig var jeg vitterligt pisse hamrende ligeglad om hvad andre mennesker tænkte om mig, om omgivelserne syntes jeg var tyk, tynd, for høj eller for bredskuldret, om mine forældre, min familie og min omgangskreds kunne lide min kæreste, min bedste veninde og om de forstod min passion, mine værdier, ideer og fremtidsplaner.

Mest af alt lærte jeg at blive ligeglad i situationer hvor man bør være ligeglad!

 

For jeg er ikke ligeglad med mit helbred, kvaliteten af de fødevarer jeg køber, jeg er ikke ligeglad med mit studie, mine klienter, mit arbejde, mine tætte veninder og min kæreste. Men ligeglad er jeg over bekymringer, som jeg ikke selv er herre over, fordomme, antagelser og menneskers egen svaghed, som resulterer i angreb og forsvar.

 

Ligeglad er jeg, når to mænd fortæller mig, at de synes jeg er blevet for bredskuldret og for muskuløs. Men bekymret bliver jeg, på deres vegne over deres egen uvidenhed om de gavnlige effekter af sund kost og styrketræning, siden den ene tydeligvis lider af sarkopeni (aldersbetinget muskeltab) og den anden, i en alder af kun 30 år, både har ryg og knæsmerter.

Ligeglad er jeg med andres bedømmelse og æstetiske overbevisninger og særligt er jeg ligeglad med mennesker, som ikke formår at anerkende et større verdensbillede end det de optegnede for årtier siden.

 

Ligeglad er jeg med bitterhed, had, hævn og straf og egentlig gider jeg ikke bruge et sekund af min tid på at tilkæmpe mig retfærdighed gennem angreb.

 

Glad er jeg for selv at bestemme mine glæder, min passion og min kærlighed her i livet. Glad er jeg for at blive elsket af udvalgte, præcis som jeg er. Glad er jeg for at være så privilegeret, at kunne vende den anden kind til eller vende folk ryggen, som ikke vil mig det godt.

 

Uretfærdighed sker hver eneste dag, og visse mennesker lader sig styre af kapitalistiske styringspinde, normer, vaner, traditioner og stereotyper, af frygt for alternativet. Konsekvenserne heraf, er at skulle gå på kompromis med egne værdier og ofte træde andre over tæerne. Uretfærdighed er, i ordets betydning, uretfærdigt. Men at dvæle ved den og herfra tilkæmpe sig retfærdighedens magt, kommer man ikke vidt.

 

Indimellem kommer man længst ved at være pisse ligeglad. Så, næste gang du bekymrer dig, bliver ked af det eller stødt over at et andet menneske dømmer dig, overskrider dine grænser eller ikke handler i overensstemmelse med dine værdier, så overvej om deres mening eller handling egentlig betyder noget for dig. Eller om du kan være ligeglad og stadig være det menneske du har lyst til at være?

 

Verden er fyldt med copy cats og kamæleoner, mennesker uden integritet og værdier som ikke stemmer overens med dine. Du vil, uundgåeligt møde mennesker som ikke bryder sig om dig, ikke forstår dig – og det er et faktum som ikke står til at ændre.

 

Jeg tror på vigtigheden af at acceptere mennesker som de er. Nogle er nemmere at acceptere end andre, men alle har vi det til fælles, at der er en årsag til at vi handler som vi gør.
Jeg tror på vigtigheden af at acceptere det kedelige faktum at der findes korruption, mennesker og virksomheder uden integritet, om end jeg ville ønske at det ikke var tilfældet.
Jeg tror derfor også på vigtigheden af at tage ansvar og holde fast i egne værdier, både i private, intime relationer, i professionelle relationer og i relationer du indgår i til hverdag.

 

• ønsker vi at blive behandlet med værdighed og med respekt, bør vi først og fremmest tage ansvar.

 

Så husk det næste gang du bliver bedømt af andre, køber et produkt med lukkede øjne, stoler blindt på en sælger eller en producent med umiddelbar stor succes.

 

Du har indflydelse på verdens retfærdighed hver dag. Både når du handler, når du liker sider på sociale medier, når du vælger bekendtskabskreds og i måden du forholder dig til andre mennesker.

Så tag nu ansvar og lad være med at være ligeglad med dig selv og dit værd!