Lise Møller: Lykkelig uafhængig

Lise Møller Andresen: Lykkelig uafhængig

Så længe jeg kan huske, har jeg altid gerne villet have en kæreste. Jeg tror det skyldtes mit grundlæggende skrøbelige selvværd, som altid har fundet trøst i ydre bekræftelse. Det resulterede i, at jeg konstant var i forhold i alderen 16 til 26 år. Mine single år i tyverne var forfærdelige. Mest af alt fordi jeg var desperat og rædselsslagen for at ende alene, uden hverken mand eller børn. Målet blev en kæreste og ønsket blev mere og mere skingert for hver date jeg tog på.

 

Jeg var ikke bevidst om, hvad jeg havde brug for, hvad jeg kunne acceptere, tolerere og ikke mindst hvem jeg kunne elske – mest af alt fordi jeg ikke tog mig tid til bare at være mig, leve det liv jeg brændte for og tro på at kærligheden ville komme til mig når jeg hvilede i mig selv og var klar til at modtage den.

 

Jeg gennemgik den ene hjertesorg og den ene frustration efter den anden og for hver gang spurgte jeg mig selv:
”Hvad er der galt med mig? Hvad er det jeg gør forkert? Hvorfor er der ingen der kan elske mig?”

 

Jeg troede jeg var for dominerende, for selvsikker, for høj, for markeret, for bredskuldret, for tyk, for grim, for ufeminin… Ja, der var ikke dén ting jeg troede jeg enten var for lidt eller for meget. Og jo mere jeg tilstræbte at skrue henholdsvis op og ned for dét jeg anså som værende mine styrker og svagheder, jo værre fik jeg det.

 

Jeg troede jeg skulle ”arbejde med mig selv”… Finde løsningen på, hvordan jeg kunne blive den perfekte kvinde. Hende alle vil have.

Lige indtil jeg en dag fandt ud af, at jeg ikke skal arbejde på mig selv. Jeg skal bare være mig selv. Først og fremmest fordi det er det jeg er. Dernæst fordi det er lige præcis hér jeg kan slappe af, agere helt naturligt og autentisk, uden facade og filter.

 

Det pudsige var, at jeg fik det fantastisk så snart jeg bare lod mig selv være mig. Da jeg slap angsten for ikke at finde en kæreste, angsten for aldrig at få børn, angsten for at være alene, angsten for hvad andre mennesker tænkte om mig. Jeg satte lige pludselig pris på øjeblikket lige hér, på de små ting i hverdagen og på menneskerne i mit liv som gav mig glæde. Jeg begyndte at danse min egen dans med livet, og lod være med at bekymre mig om, hvad andre mennesker syntes om mig.

 

Pludselig følte jeg ikke behov for at have en kæreste. Jeg havde ikke behov for en andens bekræftelse af mig for at føle mig hel.

 

Jeg havde erfaret hvor ondt relationer kunne gøre, og hvor hårdt man kan slå sig, så snart man lægger sit hjerte og tro i hænderne på en anden.
Jeg havde erfaret hvor svært det var for mig at skjule mine skyggesider, mine skæve træk og særheder og hvor ondt det gjorde så snart de blev afsløret.

Jeg havde affundet mig med, at manden jeg kunne passe med, med stor sandsynlighed, ikke fandtes og at jeg måtte finde nok indhold og lykke i det liv jeg selv kunne skabe.

 

Men før jeg vidste af det, befandt der sig pludselig en mand i mit liv som, uden jeg opdagede det, havde sneget sig ind uden hverken at spørge mig ud på date eller komme med upassende tilnærmelser. Han var bare pludselig på min hjemmebane, hvor jeg absolut ikke tænkte på hvordan jeg så ud, hvilket tøj jeg havde på eller hvordan jeg skulle agere. Jeg var bare mig selv, helt tryg og tilpas – i min egen base.

 

Uden jeg tænkte over det, sad vi pludselig og talte sammen i timevis, og da han fortalte mig om den første gang han så mig, smeltede mit hjerte. For tænk, at han allerede fra første blik, uden at jeg anstrengte mig, kunne blive forelsket… Forelsket i mig.
Der stod jeg så, i en situation, hvor jeg egentlig havde affundet mig med at jeg er speciel og muligvis for speciel til at kunne være sammen med noget andet menneske. Jeg havde endelig sluttet fred med mig selv, med min krop og jeg befandt mig pludselig i nye rammer, i en ny lejlighed, et nyt sted med min bedste veninde – og pludselig var livet bare skønt præcis som det var. Jeg glemte at bekymre mig og det sidste jeg havde lyst til, var at skulle gå på kompromis med et andet menneske, lade mig nøjes eller føle mig utilstrækkelig på grund af endnu en egoistisk idiot af det modsatte køn.

 

Jeg orkede ikke kærligheden… For hvad havde den ført med sig, andet end sorg og smerte? Jeg var min egen – i mit eget liv – på mine præmisser – og det var rent faktisk det dejligste jeg nogensinde havde prøvet!

 

Men han var der bare… Og han så mig og accepterede mig, grinede af mig og kyssede mig i stedet for at ville rette på mig og sætte mig i bås. Han respekterede mig og min passion. Han forstod mig og ville forstå mig. Han forgudede mig fra inderst til yderst og satte pris på hver lille del af mig. Jeg følte ikke, at jeg skulle leve op til nogen idealer, være på en bestemt måde, klæde mig i noget bestemt, stå, sidde eller ligge efter nogen forskrifter.

 

Jeg gad ikke længere være nogens marionetdukke og jeg nægtede igen at hade mig selv så meget som jeg tidligere havde gjort. Jeg var glad for mit liv og for min krop, også selvom jeg tidligere havde ønsket den anderledes. Og hvad han tænkte, var egentlig irrelevant, for jeg ønskede ikke at miste mit værd og mit selvbillede, hvis han lige pludselig fik kolde fødder eller ville ændre på mig…

 

Tænk, at jeg tidligere havde kæmpet så hårdt for at opnå denne anerkendende følelse af mig selv – og for bekræftelsen og kærligheden fra et andet menneske. Tænk, hvor meget smerte, pinsel, træning og selvdestruktive tanker jeg havde ladet regne ned over mig – med det resultat, at føle mig som det ensommeste menneske i verden.
Og nu, efter at have sluppet kontrollen, taget mig af mig selv og accepteret mine reelle behov, var den der bare… Det rigtige selvbillede og accepten. Og her, hvor jeg slet ikke havde behov for den ydre bekræftelse, maste han dig pludselig bare ind i mit liv – og tilpassede sig… Tilpassede sig mig!

 

”Du forstår ikke, hvor mange idioter jeg har mødt. Jeg har jagtet kærligheden som et dyr der skulle nedlægges, fordi jeg troede jeg ikke kunne fungere uden en kæreste. Jeg har troet jeg har været forelsket i mænd, som jeg ikke engang ville have – og jeg har ladet dem såre mig fordi de gik eller var ligeglade med mig… Jeg har ikke kendt mit eget værd fordi min frygt for at være alene har været så altoverskyggende.”

”Kan du ikke se, at de mænd du har mødt har været på udkig efter en prinsesse? Én der kunne forgude dem og passe ind i deres liv uden så meget besvær? Men du er en Dronning… Den mand du skal have, skal tilpasse sig dig.”

 

Kærligheden kom snigende ind på mig, dag for dag og manden var så helt igennem ukompliceret, frygtløs og rolig. Jeg nød følelsen af at blive beskyttet, jeg nød hans nærvær, hans arme omkring mig og hans varme. Samtidig blev jeg i mit skjold. Jeg var bange for at lukke ham ind, for tanken om igen at skulle blive såret, var ikke til at bære. Men han var anderledes… Han stillede ingen krav til mig, andet end at få lov til at være tæt på mig. Han respekterede mig og vigtigst af alt; han holdte af mig… Hver mikrodel af mig… Præcis som jeg er.

 

Han var frygtløs… Frygtløs for at skulle binde sig, for at miste mig; ja, for alt det som altid plejer at være en hæmsko… Og som i dén grad fyldte i mit hoved. For jeg nægtede at tro på, at han var så god som han gav sig ud for at være. Stiltiende ventede jeg på, at han pludselig forsvandt ud af mit liv eller afslørede sit hemmelige liv og alle sine løgne. Jeg turde ikke tro på at der fandtes et menneske jeg kunne knytte mig til, uden at blive såret. Jeg ledte efter forsikringer og tryghed, mens han stod med åbne arme.

 

Det hele var så skæbnesvangert og surrealistisk og jeg tænkte for mig selv, at uanset hvad der sker; om han bliver hos mig for altid eller om han forlader mig, så var øjeblikkene fantastiske. Jeg bestemte mig for at slippe bekymringerne for dagen i morgen og for de værst tænkelige scenarier, og i stedet bare nyde nuet, både sammen med ham, med mig selv og med menneskerne i mit liv. Jeg lod livet være som det var og blev i mig selv, også sammen med ham.
Uanset hvad, vidste jeg nu at han fandtes… Manden der så mig for den jeg er

 

.Lise Møller Andresen arbejder som livsstilsvejleder og personlig træner i sin egen virksomhed Sund er fedt.
Hun specialiserer sig i varige livsstils- og vaneændringer og er i øjeblikket i gang med at skrive sin første bog om varige vaneændringer.
Ønsker du, at modtage Lises nyhedsbreve med tankespind og udklip fra bogen, så udfyld nedenstående kontaktformular, hvor du også har mulighed for at skrive direkte til Lise.

Klik her for at skrive dig op til Lises nyhedsbrev