Lise Møller: Første pusterum

Lise Møller: Første pusterum

For 4 1/2 måned siden, den 18. Juni, begyndte veerne og efter en lækker middag med gode venner og en lidt hæsblæsende nat på henholdsvis Heimdalsgade, i en taxa med meget stresset og nervøs indisk chauffør og på Riget, så vores søn dagens lys, søndag den 19. juni 2016.

Af Lise Møller

 

Som et trylleslag blev mit liv vendt på hovedet. Det lyder måske lidt underligt, men selve tanken om fødslen fyldte så meget, at jeg helt havde glemt at tænke over tiden efter fødslen og konsekvenserne af at have en lille baby. Ja, mindre detalje. Det betød, at panikangst og frygt prægede de to første uger, fremfor rosenrød lykke. Jeg kan huske, at jeg frygtede hver eneste nat, fordi jeg vidste, at han ville begynde at græde og være utrøstelig. Hver morgen var jeg ved at dejse om af træthed, fordi jeg ikke var vant til at være i søvnunderskud, og hver gang barnet ville amme, var jeg ved at begynde at græde, fordi det gjorde så ondt. Ja, det er der ingen der fortæller dig, men de første to uger føles det som om dine brystvorter er sat i brand, hver gang barnet kobler sig på. Herefter bliver de følelsesløse og alt er godt igen!

 

Alt var uoverskueligt i starten

Alt var uoverskueligt i starten! Bare dét at skulle gå ned i gården med en lille baby var en præstation, og vi bor endda i stuen. Heldigvis blev angsten og frygten erstattet af kærlighed og lykkerus som dagene gik, og jeg har nu erfaret at kærligheden til barnet kun vokser dag for dag. Desuden vænner du dig til søvnunderskuddet, så snart det overstiger 24 timer – tak til diverse kaffebarer på Nørrebro, i øvrigt.

 

Store planer

Nå, men jeg havde altså tænkt mig, at jeg ville bruge min barsel på at reflektere, skrive massevis af indlæg og måske endda en børnebog. Øhm… Ja… Indtil videre har jeg præsteret at lave en billedbog af vores søn med små “dikkedik-tekster” og en jobansøgning. For selvom baby sover, er det svært for mig at give slip og dykke helt ned i tankerne og følelserne og lade det hele falde ned på tekst. Så da Lykke her fra Kvindetid skrev til mig og spurgte, om ikke jeg kunne tænke mig at skrive nogle indlæg om dét at være nybagt mor og nygift, tænkte jeg ærlig talt: Åååh nej, kan jeg ikke please få lov til at skrive om noget andet, for jeg har seriøst brug for en pause fra dét at være mor?

 

 

Så kære Lykke, kære læser, skal vi ikke aftale at jeg giver mine tanker og min ammehjerne frit løb, helt uden filter, lyserøde skyer og kvalmende romantik – sådan næsten da?

 

10 indlæg – 10 emner

Jeg har overvejet lidt, hvad jeg kan skrive om, som både kan have andres interesse og samtidig genere både fordybelse og underholdning i min og andres hverdag, og jeg er nået frem til følgende emner, som jeg tænker skal danne rammen for mine kommende 10 indlæg:

1. Kombinationen af at have en af Københavns mindste 2 værelses lejligheder og samtidig bo sammen med storindkøbende mand, der samler på… Ja, alt.

2. At bo i Danmarks største og mest tætbefolkede by og samtidig længes efter natur, ro, plads, dyr og køkkenhave.

3. Min kæmpe 4 1/2 måneders baby på 10,1 kg, som netop har doneret samtlige sidst-indkøbte bleer til sin fætter på 1 1/2 år, fordi de var blevet for små til førstnævnte barn.

4. Konsekvenserne af at have ammehjerne – som fx at Google 4×35 for at finde deres tlf. nr.

5. Følelsen af misundelse når ens barnløse veninder fortæller om romantisk weekendophold og timevis i spa og under masserende hænder… Og man får trangen til at skrige: “Nyyyyyyyd det! Det er for sent for mig, men red dig selv!”

6. Situationer, hvor jeg febrilsk prøver at skabe romantisk stemning mellem barnets far og mig ved fx at sige: “Skat, vi har bryllupsdag i næste måned” og manden responderer med: “Ej, så skal vi have kage!”

7. Status på ægteskabet, herunder et par tips til hvordan man vedligeholder gnisten og undgår skænderier og ‘jeg har det altså hårdere end dig’ – diskussioner.

8. Post graviditets status, herunder kropstilfredshed, tid til træning (eller mangel på samme), madlavning, og ikke mindst en status over konsumerede kopper kaffe og bøtter Ben & Jerry’s.

9. Status på mine pre-mor fordomme, som f.eks. at mødregruppe er et drøn-kedeligt koncept, som jeg i hvert fald ikke ville komme til at tage del i og nyde.

10. Et kæmpe shout-out til alle single mødre derude! Seriøst, hvordan gør I?

 

Jeg glæder mig til at fordybe samtlige ovenstående 10 punkter og fortælle lidt om, hvordan jeg oplever dét at være blevet mor. Dog kommer jeg også til at understrege, at alle børn er forskellige, ligesom deres forældre og, at der ikke findes en facitliste til børneopdragelse.

Babysvømning, rytmik, sammesang, dyrt babygrej og dårlig samvittighed – nej tak!

Det vigtigste jeg har gjort som mor, er at holde fast i min egen mavefornemmelse og tage udgangspunkt i det behov jeg kan spore hos min søn, og så er jeg rent faktisk bedøvende ligeglad med, hvad andre mødre gør.

Vi kan hurtigt bilde os selv ind, at vi kun er gode forældre, hvis vi går til babysvømning, babyrytmik, baby salmesang, køber det dyreste baby grej og i øvrigt sørger for at lægge barnet på maven i alle dets vågne timer og kaste rundt med det som en kettlebell. Som forælder kan man nærmest ikke undgå konstant at have dårlig samvittighed over alt det, man ikke får gjort og alt det, man ikke når.

 

Jeg har taget en chill-pill

Jeg vil gerne være den første til at sige, at jeg har taget en chill-pill og har stemplet ud af den moderne mor stress-mode. Umiddelbart tænker jeg, at det vigtigste for mig er at have overskud og energi til at tage mig af min søn, og give ham så meget opmærksomhed jeg kan. For mig har det, indtil videre, betydet at jeg ikke har villet forpligte mig til aktiviteter på bestemte dage, da jeg gerne vil have friheden til at kunne sige fra eller ændre planer. Det har været en vigtig prioritet for mig, mens det for andre mødre rent faktisk giver dem en tryghed at vide præcis, hvad de skal mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag. Og det er okay. Vi er alle sammen forskellige, og det har været vigtigt for mig at huske på, hver gang den dårlige samvittighed kom snigende, og jeg nåede at tænke åh nej, det har jeg da ikke fået gjort… Er jeg så en dårlig mor?

En skøn Ninja Turtle

Jeg tager én dag ad gangen, ser min søn dybt i øjnene, kysser ham på kinderne og på alle dellerne – og der er mange! og gør mit bedste for at imødekomme hans behov… Ja, altså lige bortset fra, når jeg giver ham silkebånd rundt om panden for at klæde ham ud som en Ninja Turtle.

 

Om Lise Møller

Lise Møller er 30 år gammel og bosat på Nørrebro i København med sin mand og søn, som hun i øjeblikket er på barsel med. Hun har en bachelor i ernæring og sundhed og en kandidat i Integrated Food Studies.

Sideløbende med sit studie har hun startet egen virksomhed, hvor hun vejleder kvinder med dårligt selvværd til at bryde den onde cirkel og leve et liv uden skam og skyldfølelse.

I april 2016 udgav hun bogen Den sidste vaneændring – Lev uden selvhad, skyld og skam. Det er en selvbiografisk bog, målrettet kvinder der kæmper med dårligt selvværd og vaner de har svært ved at bryde. I bogen løfter hun sløret for, hvordan hun selv brød den onde cirkel af selvhad og stribevis af restriktioner, og giver råd til, hvordan andre, skridt for skridt, kan gøre det samme.