Lise Møller Andresen: Frygt – ingen adgang

Jeg sad i søndags nede ved stranden, alene, uden mobil, uden computer, uden blad, uden bøger, uden MP3 afspiller, lydbog eller andre former for stimuli. Der sad jeg så – i sandet og kiggede ud over vandet og tænkte på, hvornår jeg sidst havde givet mig til det… Det bare at være… Bare det at trække vejret, nyde fuglesangen, nyde bølgernes lyd, havets duft og glæde sig over fremmede børns ubekymrede leg i vandkanten.

Her gik det op for mig, at jeg aldrig giver mig selv lov til netop dette. Jeg er så enormt dårlig til at slappe af og bare være. Og mens jeg sad her og nød stranden, det bløde, varme sand og solen, prøvede jeg at mærke efter hvad jeg følte og tænkte.
Netop fordi jeg altid er vant til at høre musik, arbejde, lave mad, træne og knokle derudaf, sidder jeg aldrig i den her situation, hvor jeg tvinges til at være alene med mig selv. Jeg tog mig selv i at blive ked af det, føle at dele af mit liv ikke gør mig glad. Jeg er og har altid været et meget blødt og følsomt menneske. Mit liv og mine valg har bare flasket sig på en måde, så jeg på en eller anden måde er landet på en hylde i et miljø, hvor præstationer og resultater er pejlemærket og målestokken for succes.
Nuvel, jeg kan godt lide farten, jeg kan godt lide at knokle, særligt når det er mit eget projekt og netop det jeg brænder for, men jeg mangler noget, som jeg tror mange gør. I min årelange jagt efter den perfekte krop, den perfekte mand, det perfekte liv, det perfekte job er jeg løbet fra min base! Mit fundament af kærlighed, eftertænksomhed og ro har ikke kunnet følge med. Mit fundament, som er ved at gå til i Københavns konstante støj, fest og sociale liv.

Af ro skal du blive
Heldigvis har jeg, i løbet af det sidste halve år skåret markant ned for min træning, for mine restriktioner og for mine krav og mål til mig selv. Mange skønne mennesker omkring mig og min egen erfaring med min krops respons på denne livsstil, fortalte mig at roen er grobunden for al vækst. Af ro udspringer tanker, visioner, ømhed og eftertænksomhed og herudfra skal målene stilles.

Hvad vil du?
Her i vandkanten, her på stranden spurgte jeg mig selv: ”Hvad vil du med dit liv?” ”Hvad kan gøre dig lykkelig?” ”Hvad er dine værdier?”
Mit første svar var, at jeg har brug for natur, at jeg vil bo på landet. Jeg vil træne mennesker, gøre dem stærkere, gladere, mere selvsikre og selvkørende. Jeg vil holde foredrag, workshops, jeg vil blogge og  jeg vil skrive. Alt dette skal kunne lade sig gøre med en base på landet – en grøn oase med høns i baghaven, en stor køkkenhave med ærter, gulerødder, kartofler, jordbær, æble- og kirsebærtræer, hund og heste, masser af plads og højt til himmelen.
Men hvad med kærligheden? Et spørgsmål, som jeg får dagligt af bekymrede venner, familiemedlemmer og bekendte, som ikke forstår hvorfor jeg ikke har en kæreste. Men en kæreste kan ikke bestilles, kærlighed kan ikke fremtvinges eller fremavles. Og de skønne mennesker, som vi møder på vores vej og som måske potentielt kunne være gode kærester, er ikke altid dem vi forelsker os i.

Forholdsjunkie
Jeg har, fra jeg var 16 til 26 år nærmest konstant været i et forhold. Jeg bliver 28 år i næste måned og har for første gang i mit liv været single i en længere periode. Og for at være helt ærlig, så tror jeg det er det bedste der er sket mig. Jeg var meget uselvstændig og tryghedsafhængig i mine forhold, og min singleperiode har gjort mig til et stærkere, uafhængigt og selvstændigt menneske. Perioden har tvunget mig til at finde mine sande værdier og arbejde med mig selv og kærligheden til mig selv. Angsten for at være alene har for mig altid været altoverskyggende og ligesom alle andre former for frygt som vi lader os styre af, var det præcis det der skete. Mit sidste forhold styrtede og pludselig stod jeg alene, uden kæreste – uden den fremtidssikring som jeg troede jeg havde behov for, for at kunne være lykkelig. Jeg var nu tvunget til at være alene. Det tog tid før jeg turde… Og de første mange måneder kastede jeg mig ud i talrige dates med mænd som ikke sagde mig det fjerneste. Bekendtskaber, som jeg skulle forholde mig til, men som jo drænede mig for energi frem for at booste mig. Denne desperate jagt efter lykken – efter ægte nærhed – efter kærligheden – er dødsdømt. Og det indså jeg heldigvis efter en rum tid.

Opsagde angsten og kickstartede drømmene
Så i stedet for at frygte og lade mig styre af den frygt, besluttede jeg mig for at drømme og lade mig styre af mine værdier og visioner. Jeg lod angsten for ensomhed, angsten for ikke at lykkedes, angsten for andre folks mening og holdning om mig, angsten for ikke at blive anerkendt, bag mig. Rent praktisk betød det, at jeg sagde mit job op, opstartede alle de projekter jeg i årevis har gået og gemt væk bag angsten, jeg prioriterede selvudviklende behandlinger, kurser og aktiviteter for at finde ud af hvem jeg egentlig er, hvor mine styrker og svagheder ligger og hvad jeg ønsker at gå 100% efter. Det betød også, at jeg ikke gad bruge tid på tomme relationer uden indhold og mening. Respekten og kærligheden for mig selv lod jeg stå i forreste række og dét at vælge til og fra blev pludselig nemmere og mere behageligt.

”You can fail at what you don’t want, so you might as well take a chance on doing what you love
 Jim Carrey

Klar til lynet uden hæmninger
Jeg er klar til kærligheden. Det har jeg altid været. Jeg tror ikke på, at man ikke kan være klar. For den rigtige vil altid være rigtig, selv i travle tider, i svære tider i tider hvor man egentlig bare ville være alene. Kærligheden kan komme ubelejligt, men slår lynet ned, kan virkningen ikke hæmmes, om du vil det eller ej.
Men det er dét jeg vil have. Så når jeg igen og igen bliver spurgt om, hvorfor jeg ikke har en kæreste, er svaret at lynet ikke har ramt mig. Jeg er ikke blevet forelsket. Jeg har ikke mødt den rigtige mand; manden der fejer benene væk under mig ved bare at være sig selv, uden hverken blomster, dyre middage eller diamanter. Manden der kan rumme mig med alle mine facetter, luner, projekter og ideer. Manden, der ikke er bange for bare at give slip for barrierer, kontrol, facader, forventninger, forudantagelser og bare se hvad der sker. Jeg har ikke mødt manden. Og jeg vil ikke finde en kæreste – jeg vil gerne rammes af kærligheden og bare være i det, blomstre i det, glædes i det og kæmpe slag i det.

Det er det jeg vil.

Med al min angst for hudløs ærlighed, fremtid og ensomhed
Hvad vil du?

“Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind … Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt … Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.”
Paulus’ Første Brev til Korintherne

 Er du glad? Ser du med kærlighed på dit selvbillede eller fyldes du med ubehag, sorg eller andre negative følelser? Du er startskuddet for kursen mod et gladere dig, og det starter med accept, respekt og kærlighed. Vil du gerne have værktøjer til at komme i gang med din livsstilsændring? Vil du gerne én gang for alle blive tilfreds med dit selvbillede, finde ro i dig selv og føle dig godt tilpas i egen krop? Så lad os skyde dig i gang! Livet er alt for kort til dårligt selvværd.

Kontakt mig på lise@sunderfedt.dk – Jeg venter på dig!

Lise Andresen er ernæringsekspert, personlig træner og coach med speciale i udvikling af kvinders selvværd og styrke. Med en stor viden om menneskets DNA, human ernæring, fysiologi, anatomi, hormonelle reaktioner og ubalancer, samt kroppens forsvarsmekanismer, har Lise den bedste grobund for at gøre dig stærkere fra inderst til yderst.