Lise Møller: Kunsten at træde ud

Lise Møller: Kunsten at træde ud

Mennesket er et flokdyr, og dét naboen gør skal vi helst kunne overmatche – allernådigst matche. At træde udenfor, at gå til venstre når alle går til højre, at sige nej når andre siger ja , kan være skræmmende og føles så usikkert, at man ofte lader sig friste til at træde tilbage og følge strømmen.

Men for hvis skyld?

Af Lise Møller
Livsstilsvejleder

Web: www.lise.nu
E-mail: lise@lise.nu

Min mand fortalte mig i dag, at for hvert introvert menneske, findes tre ekstroverte, og tilføjede konstateringen med spørgsmålet:

“Hvorfor tror du det er så svært at være introvert i det her samfund?”

Er du introvert, forstår du hvad han mener med dette spørgsmål, for det er svært at være introvert i et samfund, og særligt i en by som København, hvor der altid er mennesker omkring én, hvor tempoet er i fast forward og der sjældent er plads til fordybelse og ro. At stikke ud og ikke være som alle andre, er altid en udfordring – for du kæmper mod flertallet.

Det samme mærkede jeg, da jeg var single, sidst i tyverne og størstedelen af mine veninder var i fast parforhold og godt på vej til at få børn. Jeg måtte lægge øre til mangt og meget, bl.a. deres frustrationer omkring hvor svært det var at placere mig til diverse fester, fordi JEG JO IKKE HAVDE EN KÆRESTE! Jeg måtte smile overbærende og undertrykke min påtrængende lyst til at svare flabet igen, når mine veninders fædre spurgte om ting som:

 

“Hvaaaaa, er det dig eller mændene der bliver skræmt væk?”

Jeg måtte trøste mig selv, når mine bedste veninders svar på mine frustrationer omkring det mandlige udvalg på kødmarkedet, var:

“Hooooold nu op, hvor er jeg bare glad for at det ikke er mig der er single!”

Aldrig har jeg følt mig så meget udenfor, som da jeg var single kvinde i slut-tyverne. Ene og alene, fordi mit liv ikke lignede alle andres!

Pudsigt nok ved jeg, at jeg ikke er alene om at have følt denne frustration. For de fleste har været i en situation, hvor livet har flasket sig anderledes end normen, og resultatet har været at føle sig udenfor.

Således kan det være frustrerende, usikkert og forbandet uforudsigeligt pludselig at miste sin kæreste, særligt hvis æggestokkene er begyndt at vibrere. Ligeledes er det hjerteskærende at befinde sig i en situation, hvor kærlighed er mere end velkommen, men umiddelbart umuligt at finde.

Lige lidt hjælper det at samfundet og “resten af flokken” presser på med dets normer omkring hvornår man bør gifte sig, få børn, gøre karriere osv. Det gør ondt at føle sig udenfor og ikke kunne opnå det man allerhøjest ønsker sig her i verden, og i sådanne situationer burde vores medmennesker hjælpe, frem for at træde på dén der allerede ligger ned.

 

Jeg tror vi skal passe på, at vores liv ikke bliver kategoriseret!

Jeg tror vi skal passe på, at vores liv ikke bliver kategoriseret i den ene kasse efter den anden med strukturerede DYMO labels på. Vi skal passe på ikke at lade vores årtier være rammen omkring de milepæle her i livet der bør opnåes. I mine øjne bør kærlighed ikke få et nummer eller en alder og børn skulle have lov til at komme til deres egen tid i stedet for at blive et projekt i rækken af kortlagte projekter i mors og fars liv. Livet skal ikke forceres, og slet ikke dikteres ud fra samfundsnormer og flertallets opsatte regler og retningslinjer.

 

Standart

Vores livs lykke måles ikke i standarder, og vores børns velbefindende forbedres ikke af at de bliver fløjlsindpakket i Lacoste tøj og trillet rundt i Emmaljunga babyvogne af smarte overskudsmødre med designer solbriller og Café Latte.

Vi skal passe på med netop at opsætte standarder for det rigtige og det bedste for, hånden på hjertet, hvad der er rigtigt for dig, kan være være et sandt helvede for mig! Desuden er disse uskrevne regler kun med til at stresse mennesker, som indimellem ikke følger flokken og som frygter at komme for sent til disse samfundsopsatte deadlines. Det er unødig stress! Og noget som jeg tror, særligt os kvinder, hver især kan være med til at forhindre.

Jeg mener, vi skal holde op med at se skævt til dem der gør det modsatte, dem der går et par skridt bag dig og din deadline. Vi skal holde op med at trække vores liv og værdier ned over hovedet på andre og acceptere at vi alle er forskellige.

 

Er du ved at dø af stress over, om du når det hele

Og dig derude, som er ved at dø af stress over om du nu også når at få børn, finde kærligheden i dit liv eller hvad det nu måtte være; slip frygten og stressen! Den hjælper dig ingen vegne! Stop sammenligningerne med dine veninder. De er ikke dig! Læn dig tilbage og lev det liv du ønsker, og så skal du se… Så kommer kærligheden når du er klar til den og børnene til deres egen tid.

Læs andre af Lises artikler HER

 

Om Lise Møller

Lise Møller er 30 år gammel og bosat på Nørrebro i København med sin mand og søn, som hun i øjeblikket er på barsel med. Hun har en bachelor i ernæring og sundhed og en kandidat i Integrated Food Studies.

Sideløbende med sit studie har hun startet egen virksomhed, hvor hun vejleder kvinder med dårligt selvværd til at bryde den onde cirkel og leve et liv uden skam og skyldfølelse.

I april 2016 udgav hun bogen Den sidste vaneændring – Lev uden selvhad, skyld og skam. Det er en selvbiografisk bog, målrettet kvinder der kæmper med dårligt selvværd og vaner de har svært ved at bryde. I bogen løfter hun sløret for, hvordan hun selv brød den onde cirkel af selvhad og stribevis af restriktioner, og giver råd til, hvordan andre, skridt for skridt, kan gøre det samme.