Lise Møller: Mennesket bag kroppen
Lise Møller: Mennesket bag kroppen
Der var år, hvor jeg opbyggede mit liv omkring træning og egen forfængelighed, hvor jeg troede at ægte kærlighed ikke var tiltænkt mig, men at jeg skulle være tilfreds hvis bare én ville have mig.
Af Lise Møller
Vejleder i varige vaneændringer
Forfatter til bogen Den sidste vaneændring – Lev uden selvhad, skyld og skam, som udkommer d 19. april, 2016
I mange år følte jeg mig fanget i min egen krop; en krop som jeg hadede og som jeg desperat prøvede at tilpasse og justere med det mål for øje at blive lykkelig.
I mange år troede jeg, at det var min krop det handlede om, at min sundhed startede hér og at mit værd steg i takt med opbygget muskelmasse og mindsket fedtprocent.
År efter år halsede jeg efter anerkendelse, beundring og bekræftelse, men blev skuffet gang på gang. Dag efter dag så jeg mig i spejlet og piskede mig selv lidt mere… For bare lidt mere kunne måske få mig derhen… Et sted derude i horisonten, jeg vidste ikke helt hvor, som endelig kunne give mig den lise jeg længtes efter.
Men jo mere jeg desperat jagtede horisonten, jo længere væk syntes den. Til sidst føltes det som om jeg stod i den ødeste ørken, uden udsigt til hverken vådt eller tørt. Jeg følte mig så inderligt alene og fanget i en frustration, som jeg ikke troede nogen anden ville forstå.
Min krop modarbejdede mig. Den blev pludseligt ikke stærkere, den stoppede med at menstruere, den blev træt og udkørt. Og jeg blev mere og mere desperat, for hvem var jeg hvis ikke jeg kunne være hende bag den imponerende krop?
For en uges tid siden blev jeg spurgt, hvordan jeg bearbejdede min egen usikkerhed og dårlige selvværd. Det har jeg efterfølgende tænkt meget over, for den dag i dag kæmper jeg ikke for at nå horisonten, jeg kæmper ikke for at opnå idealer som jeg end ikke kan sætte ord på. Jeg har fundet en ro i mig selv til at være den jeg er og jeg formår at behandle min krop med respekt og kærlighed, frem for skyld og skam.
At komme hertil var for mig en lang og indviklet vej, og jeg tror ikke den kan skrives på papir og kopieres, for det er en individuel process, som først og fremmest kræver at man åbner øjnene for det reelle problem. Det forudsætter, at man finder den grundlæggende årsag dér inderst inde, som måske i årevis har sået kimen til et mindreværd og rækkevis af dårlige vaner.
Dét jeg ved, er at processen kræver mod og tålmodighed, for at skulle se sine egne fortidsdæmoner i øjnene og få dem afsluttet og tilgivet, er ikke rart og bestemt heller ikke nemt. Jeg troede i lang tid, at jeg skulle “finde mig selv”, indtil jeg en dag talte med fantastiske Lykke Larsen, som sagde:
“Du skal ikke finde dig selv, du skal bare være dig selv.”
Jeg skrev bogen Den sidste vaneændring – Lev uden selvhad, skyld og skam fordi jeg ville fortælle en historie, som jeg mener kan åbne manges øjne og være kilde til en inspiration, som kan igangsætte andre kvinders udvikling mod et gladere sind og et liv uden selvhad, skyld og skam.
Den sidste vaneændring er skrevet helt uden filter, og for at være ærlig er dét at skulle sende den ud i verden og dermed dele min egen skrøbelighed og usikkerhed, en kæmpe overvindelse som har krævet rigtig meget mod.
Men jeg tror, den er nødvendig og jeg tror den kan hjælpe rigtig mange kvinder på vej. Som sagt er det, efter min overbevisning, ikke muligt at give en guide til “det lykkelige liv”, men jeg har gjort mit allerbedste for at give dig inspiration og råd til at blive glad for dig selv og sætte en stopper for kaskader af selvbebrejdelse, skyld, skam og dårlig samvittighed.
Livet sker lige nu, men det er op til dig hvad indholdet skal være!
Min bog, Den sidste vaneændring – Lev uden selvhad, skyld og skam bliver udgivet d. 19. april 2016, hvor jeg også afholder bogreception. Har du lyst til at være med? Så tilmeld dig lige her på facebook eller send mig en mail på lise@lise.nu.
Da jeg disker op med bobler, snacks og lidt brød, vil jeg værdsætte at du tilmelder dig, såfremt du tænker at møde op. Det gør det lidt nemmere at afmåle mængder af vådt og tørt.
Jeg glæder mig til at se dig!
Lys og varme,
Lise