Liselotte Vejborg: De evige mangelvarer – tid og energi
Liselotte Vejborg: De evige mangelvarer – tid og energi
Uh, hvor vi mangler tid alle sammen, hva’? Vi løber hele tiden stærkere for at nå det hele, og øverst på vores ønskeseddel står der:
En time eller to ekstra i døgnet – tak!
Men ved du, hvad der ville ske, hvis du ved et trylleslag permanent fik 2 timer ekstra i døgnet? Du ville lynhurtigt være tilbage i samme trædemølle som nu.
Nøglen til at få regnskabet til at gå op er nemlig ikke flere timer i døgnet eller at løbe endnu stærkere for at kunne fylde endnu mere ind i din dag. Det handler derimod om at behandle din tid som var den de to deciliter vand, du har fået med i vanddunken på din rejse tværs over Sahara.
Hvor vi burde være lidt nærige med vores tid, er vi derimod ret ødsle. Faktisk så ødsle, at vi ofte oplever, at der ikke er tid nok, og så løber vi tør. Ikke bare for tid, men også for energi. Faktisk er det vel ikke forkert at sige, at vi løber tør for os selv?
Hvorfor gør vi det?
Blandt andet fordi vi uundgåeligt er produkter af den verden, vi lever i. En verden, hvor alt stort set er muligt, og hvor udbuddet er så stort, at alting skal serveres i løsninger, der er kompakte, koncentrerede, komprimerede, nedkogte osv. For så kan vi få flest mulige input på den kortest mulige tid.
Problemet er bare, at det for størstedelens vedkommende ikke er 25 % af vores dag, der ser sådan ud, og at de resterende 75 % af tiden går med at geare ned, lade op og bare være. Det er størstedelen af vores døgn, der går med lynhurtige og mange input og påvirkninger, og derfor risikerer vi at løbe tør for energi, hvis vi ikke bliver mere nærige med vores tid, og hvis vi ikke begynder at lytte mere til vores krop. For måske du også har det som min dejlige veninde, der – da jeg for ikke så længe siden valgte at melde fra som gæst (og dermed også som hendes assistent) til en konference – sendte mig en sms med ordene: ”Jeg beundrer, hvordan du lytter til din krop. Det er virkelig noget, jeg skal øve mig på og blive bedre til”.
Selv er jeg blevet meget bedre til at lytte til min krop i dag, end for 20 år siden, men jeg falder bestemt også i nu og da, hvor jeg så lige må rense ørerne for at kunne høre budskabet tydeligt.
For i virkeligheden – og det var også svaret til min veninde – handler det ikke så meget om at lytte, som det det handler om to andre ting:
1) Det handler om at ville lytte. Altså om at have ørerne slået ud og være opmærksom på de budskaber, vores krop sender os. For den taler hele tiden, det er bare ikke altid, vi hører den.
2) Og så handler det om at ville handle i overensstemmelse med det budskab, vi får. For det kan jo være ret ligegyldigt, at vores krop fortæller os, at vi skal være mere nærige med vores tid (eller at vi skal være mere ødsle med den tid, vi tildeler os selv), hvis vi vælger at ignorere budskabet, fordi det ikke lige passer os i den pågældende uge. Fordi vi har travlt …
Næste gang du (taler om, at du) mangler energi og tid, så tænk over, hvor du er for ødsel med din tid – og lyt så ekstra godt efter, hvad din krop prøver at fortælle dig og lad være med at ignorere det budskab, du får.
Kærligst,
Liselotte
