Liselotte Vejborg: Hvis dine venskaber var en sko, hvilken sko ville de så være?

Hvis dine venskaber var en sko, hvilken sko ville de så være? www.liselottevejborg.dk

Hvis man taler sko med fagfolk, der arbejder med menneskefødder, vil man få at vide, at der findes to slags: De gode og sunde, der støtter foden – og så de usunde, der ikke giver fødderne støtte, og som får os til at vakle.

Helt det samme gør sig faktisk gældende med venskaber. Enten er de som en sund sko, der er gode for os, eller også er de som en spinkel stilet, der ikke er god for os.

Hvis jeg kigger tilbage på de venskaber, der har været i mit liv, kan jeg se, at der har været nogle gennemgående kategorier: Der var de nye venskaber, som jeg troede ville blive langvarige og fantastiske, men som endte med at have en længde svarende til en døgnflues liv. Så er der de langvarige venskaber, der har bestået igennem stort set alle årene, og der er venskaberne, som var langt mere end døgnfluer, men som ikke holdt i længden. Og endelig er der venskabet, der har en særlig plads i mit hjerte, og hvor vi hverken ses eller er uvenner.

Hvordan med dig? Kan du genkende dine venskaber i nogle af ovenstående kategorier?

Og hvis dine venskaber var en sko, hvilken sko ville de så være?

Jeg tror, de fleste af os (voksne) grundlæggende synes, at det er kvaliteten af et venskab, der tæller, og altså ikke kvantiteten. Alligevel har jeg en del gange oplevet kvinder, der – i forbindelse med personlig sparring eller på én af mine workshops – har berettet om et tæt venindeforhold, der i virkeligheden ikke var så tæt. Faktisk mindede det mest af alt om en stilet.

Gennem tiden har jeg selv luget ud i venskaber, der ikke rigtigt gav mening. Én veninde havde i mine øjne lidt svært ved loyaliteten, da min daværende kæreste og jeg gik fra hinanden. Hun havde sjældent tid til mig, og når vi endelig sås, kunne hun altid fortælle om, at hun ”lige” havde været sammen med min ekskæreste. Det havde i sig selv været fint nok – hvis det ikke lige var fordi, jeg opdagede, at der kom ting videre til ham og andre, som egentlig var fortrolige. Så farvel! Farvel var det også til en veninde, der havde en lidt for udbredt tendens til at aflyse vores aftaler. Dråben var, da jeg engang ombookede en tur over til nogle venner i London for, at vi kunne følges i flyet, og hun så ikke dukkede op. Farvel!

Min bedste veninde (som også er gudmor til min søn) og jeg havde en pause på 18 år, hvor vi ikke så hinanden. Der var lidt palaver, fordi hun ikke dukkede op til en malersøndag, da jeg fik en lejlighed og skulle flytte hjemmefra, og vi fik ikke rigtigt talt om det. Og så tog den ene dag den anden, og pludselig var der gået 18 år. Da vi så hinanden igen til en folkeskole-reunion, var det som om vi aldrig havde været væk fra hinanden. Vi faldt lige ind i rillen igen. Men på en dybere og bedre måde, og jeg tror, at vi i dag har en helt anden respekt for hinanden, end vi havde, da vi var unge.

Måske er der status i at have mange venner. Måske tænker, at du (trods alt) ved, hvad du har, ikke hvad du får. Måske orker du bare ikke rigtigt at sanere i dine venskaber eller arbejde på at forbedre dem. Og derfor bliver du måske hængende i relationer, der i virkeligheden ikke gør noget godt for dig. Eller sagt på en anden måde: du bliver i stiletterne, selv om dine fusser gør ondt!

Men det er jo lidt ligesom et (dårligt fungerende) ægteskab: Du får det ikke bedre, hvis du ikke arbejder på at få det bedre, og det giver ikke mening at blive hængende i et råddent ægteskab, hvor ingen af parterne trives eller ønsker at arbejde på forbedring.

Da vi forandrer os gennem livet, og det samme må formodes at være tilfældet med de mennesker, vi omgås, vil jeg opfordre dig til, at du en gang imellem (ikke hver måned men måske hvert 2-4. år – jo yngre du er, jo oftere) tager et grundigt kig på dine relationer for at finde ud af, om der skal ryddes op eller sættes ind med lidt ekstra arbejde hist og her.

Lav en oversigt over dine tætteste relationer – altså personer der falder inden for kategorien ”rigtigt gode venner/veninder” – og tag pulsen på hver enkelt relation:

• Føler du, at der er tale om en relation, der støtter dig, eller er nærmere omvendt? Hvis ja, så sæt et rødt hjerte ud for personen
• Hånden på hjertet: støtter du selv den pågældende person, eller forholder det sig omvendt? Hvis ja, så sæt et blåt hjerte ud for personen
• I de tilfælde, hvor der kun er røde hjerter – eller slet ingen – bør du overveje, om der er tale om et venskab, der skal fortsætte. Hvis du ikke støtter din ven/veninde, så find ud af hvorfor, du ikke gør det. Er det noget, der kan ændres på, eller ej? Hvis ikke, så kunne det tyde på, at det er en relation, der skal ”dø”.
• Er det tilfældet – altså at dette venskab ikke længere skal bestå, så sæt helt symbolsk et kors ud for personen
• Find også ud af, hvordan afskeden skal være. I længden får du ikke noget ud af at smække med dørene eller opføre dig grimt. Til gengæld er det ok at sige, at du ikke længere føler, at du får det ud af venskabet, som du egentlig søger. Hold dig på din egen banehalvdel.
• Fornemmer du, at der er tale om et venskab, som ikke skal ophøre (uanset antal hjerter), men hvor der er behov for arbejde fra begges vedkommende, så sæt en stjerne ud for venskabet og skriv ned, hvad der skal til for, at I igen får et godt venskab, og hvad du selv har tænkt dig at gøre.

Det kan være smertefuldt at tage afsked med en tidligere ven/veninde, men uanset hvor tryg en gammel relation er, vil det i længden ikke give dig noget at holde fast i den, hvis den dræner dig for energi i stedet for at give dig energi. Trygheden forhindrer dig blot i at komme videre i dit liv. Helt ligesom det er tilfældet med en gammel vane, som du holder fast i på grund af trygheden – selv om vanen ikke tjener dig godt.

Kærligst,

Liselotte
www.liselottevejborg.dk
mail@liselottevejborg.dk