Liselotte Vejborg: Lille spejl på væggen der …

Liselotte Vejborg: Lille spejl på væggen der …

Rundspørger tyder på, at rundt regnet en fjerdedel af os ikke er tilfredse med vores håndskrift. Vi synes, den er grim eller sågar rigtigt grim.

Personligt synes jeg min håndskrift er rodet og uensartet, men så er det jo heldigt, at jeg det meste af tiden slipper for at skrive i hånden og i stedet kan tampe løs på et tastatur.

Det kunne jeg imidlertid ikke, da jeg gik i Folkeskolen, for jeg tilhører den generation af oldfund, der gik i skole, inden pc’en blev opfundet. I Folkeskolen skulle alting skrives i hånden, og man fik sågar karakter for sin håndskrift (eller sin ”orden” som det hed dengang).

Jeg syntes faktisk, jeg gjorde mig umage med at skrive pænt, men det blev bare aldrig rigtigt godt. Uanset hvor hårdt jeg prøvede, scorede jeg aldrig gode karakterer i ”orden”, og jeg var lysår fra at have den smukke håndskrift som mange af de andre piger i klassen havde.

I dag tænker jeg, at min håndskrift nok antyder (og sikkert også gjorde det dengang), at jeg har travlt med at få det ud, der skal ud. Jeg har ikke tid til at sidde og nusse med bogstaverne, så de også ser smukke ud på papiret. Og jeg er ligeglad. Jeg lever af at skrive – ikke af at skrive pænt.

Den indsigt ville jeg gerne have haft der i 70’erne og begyndelsen af 80’erne: At det var ligegyldigt med den skide håndskrift, fordi det ikke var den, jeg skulle leve af. Og at jeg derfor skulle lade være med at sammenligne min håndskrift med andres.

Havde jeg haft den indsigt, ville jeg måske også vidst, at det i det hele taget er dumt at sammenligne sig selv med andre (end sig selv).

For hvad skal du egentlig bruge det til, at du er mere noget eller mindre noget andet end andre?

I bedste fald føler du dig hævet over andre, i værste fald det modsatte. Og oftest har du at gøre med to ukompatible størrelser, når du tager sammenligningsbrillerne på: Du sammenligner nemlig typisk andres ydre med dit eget indre, og det giver slet slet ingen mening.

Du tænker om hende den tjekkede med det kulsorte, skarpe pagehår og den übercool tøjstil, at hun har styr på tingene, at hun er populær, intelligent, succesfuld osv. osv. Men du betragter jo blot hendes ydre og kan ikke se, at hun måske tumler med mange af de udfordringer, du selv gør.

Hvad så med sportsfolk og andre, der lever af at konkurrere? De bliver da konstant sammenlignet og vurderet. Ja, det gør de, men ud fra nogle meget klart definerede og målbare parametre som distance, tid, højde, styrke, tempo osv. osv.

Og det er sjældent den slags parametre, du selv benytter dig af, når du ifører dig sammenligningsbrillerne. Heldigvis er det nemt at finde ud af, om du sammenligner æbler og pærer. Næste gang, du tager dig selv i at sammenligne dig med én eller anden, så spørg dig selv: ”Er jeg i gang med at sammenligne vedkommendes ydre med mig eget indre?”. Der er stor sandsynlighed for, at svaret er ”Ja”.

Er der så slet ikke noget godt at sige om sammenligning?

Jo da. Sammenligning kan sagtens bruges til noget, hvis du lader sammenligningen være en konstruktiv kilde til inspiration, der motiverer dig til at udvikle dig selv eller komme i gang med noget, du – bevidst eller ubevidst – har udsat for længe.

Det kan godt være, at din første umiddelbare følelse er misundelse. Det er ok. Men herefter er din opgave at få vendt misundelsen, så den bliver til brændstof i stedet.

Hvordan?

1. Tænk over, hvad det helt konkret er, du misunder hos den anden person. Altså, hvor er det, du tænker: ”Aj, hvor er hun [sæt selv ind]” eller ”Hun er meget [indsæt selv] end mig”.
2. Vid, at du ikke kan se noget hos andre, du ikke selv har i dig. Ser (og misunder) du en andens succes, så glæd dig over, at du selv rummer et element af succes. Du skal bare finde den, så du kan komme i gang med at udfolde den. Ser (og misunder) du en andens kreativitet, så glæd dig over, at du selv rummer denne kreativitet. Du skal bare finde den og komme i gang med at bruge den.
3. Find ud af, hvor i dit liv du med fordel kan åbne for eller bruge denne egenskab (mere). Hvor ville det være oplagt at bruge kreativiteten? Hvor mangler du at give dig selv lov til at have succes? Hvor kan du bruge din stilsikkerhed? Hvor ville det gavne dig at bruge din viljestyrke osv. osv?

Forfatteren Iselin C. Hermann har den smukkeste håndskrift i verden. Og ikke nok med det: Hun håndskriver sine bogmanuskripter. Med fyldepen! Ifølge hende selv giver (hånd)skriveprocessen hende den nødvendige og fordybende tænketid, hun ikke får, når hun skriver på computer. For mig blev mødet med Iselin og hendes smukke håndskrift sjovt nok en inspiration til netop at skrive på computer, fordi det gik op for mig, at min skriveproces er helt anderledes. Jeg har brug for at skrive, uden at tænke for meget over ordene i første omgang. Når så jeg har fået tømt hovedet, er det tid til at redigere. Og så går det altså ikke at skrive i hånden. Skønskrift eller ej …

Kærligst, Liselotte

Om Liselotte
Liselotte er lykkementor og forfatter til bogen ”Lykkelig som bare pokker”. Selv om ordet ”Lykkementor” måske (som Liselotte selv siger det) lyder en smule svulstigt, så handler det i bund og grund bare om at inspirere kvinder til at få noget mere glæde ind i deres hverdag. Det gør Liselotte på sine workshops, i sine inspirationsmails, i sine e-bøger og – i særdeleshed – når hun laver personlige sessioner, hvor hun ganske enkelt giver sine klienter en køreplan for, hvad de skal gøre for at opleve mere glæde.
Liselotte har en meget pragmatisk, no-shit tilgang til hverdagsglæden. Det er vigtigt for hende, at emnet ”lykken” kommer helt ned i gulvhøjde, og af samme årsag er Liselottes stil meget direkte, ligetil, uhøjtidelig og humoristisk.

Læs mere om Liselotte på www.liselottevejborg.dk

Som læser af Kvindetid.dk kan du købe Liselottes e-bog  ”Lykkelig som bare pokker” til 77 kroner (normalpris 97 kroner), hvis du benytter rabatkoden KVINDETID13. Læs om bogen (og køb den eventuelt) her: http://liselottevejborg.dk/book/lykkelig-som-bare-pokker/