Liselotte Vejborg: Tag låget af gryden og slip bekymringerne fri
Liselotte Vejborg: Tag låget af gryden og slip bekymringerne fri
Hver dag er der sådan cirka 60.000 tanker, der ryger gennem dit system. Kun 5 % af de mange tanker er nye, og det betyder, at hele 57.000 af dine daglige tanker er gengangere.
Desværre er det også sådan, at cirka 80 % af de tilbagevendende tanker er negative, og dermed er du som menneske ikke bare et vanedyr – du er et vanedyr, der bekymrer sig.
Hvad så? Betyder det, at du skal kaste dig over i den anden grøft og blive en jubelidiot, der løber rundt med armene over hovedet og smiler et evigt – om end lidt stift – smil?
Nope! Men du skal lære at skille skidt og snot ad, og det var nok også det Mark Twain mente med følgende udsagn: ”Jeg har i mit liv haft mange bekymringer, men det er kun de færreste af dem, der er blevet til noget”.
Han havde tilsyneladende fat i den lange ende, for videnskabelige undersøgelser viser, at det faktisk kun er 5 % af vores bekymringer, der reelt er hold i. Det er jo herligt, men noget tyder på, at vi vælger at ignorere det faktum, for andre undersøgelser viser, at hele 38 % af den vestlige befolkning bekymrer sig hver dag.
Øv!
Men selv om du i øjeblikket sidder fast i bekymringsgruppen, kan du sagtens slippe væk. Du bliver nok ikke bekymringsfri fra i dag til i morgen, men i første omgang kan du måske med fordel skifte til gruppen med de 15 % der bekymringer sig en gang om måneden.
Hvordan? Ganske enkelt ved at stikke fingrene ned i materien i stedet for at stikke hovedet i busken. Det er nemlig med bekymringer, som det er med kogende olie i en gryde. Fortsætter det høje tryk, er det blot et spørgsmål om tid, før indholdet eksploderer.
Når vi bekymrer os, er det ret naturligt, at vi ønsker at ”lukke ned”. Vi forsøger at skubbe de dystre tanker fra os (tænk nu på noget andet!), fordi de er så ubehagelige. Men det pudsige er, at bekymringerne kun er ubehagelige så længe, vi ikke forholder os til dem. Når vi først får gravet fingrene godt ned i det, bekymringerne rent faktisk bare er, nemlig tanker, så holder de op med at være så ubehagelige, og deres magt over os forsvinder.
Hvis du også har tendens til at bekymre dig, får du her en kort guide til, hvordan du kommer i gang med at sortere skidt fra snot, og hvordan du hjælper dig selv til færre bekymringer fremover.
- Allerførst er det smart, at du får fundet ud af, hvad du egentlig går og bekymrer dig om. Brug en uges tid på at observere dine bekymringer og lav en liste over dem – små som store.
- Når du har et nogenlunde overblik over dine bekymringer, er det tid til at sortere. Alle bekymringer kan opdeles i to kategorier: bekymringer, du kan gøre noget ved og bekymringer, du ikke kan gøre noget ved. Kig listen igennem og markér bekymringer, du ikke kan gøre noget ved, med et A. De resterende bekymringer (altså dem, du kan gøre noget ved) markerer du med et H.
- Skriv A’erne ned på et separat stykke papir. Sig til dig selv: ”Enten kan jeg gøre noget ved tingene, eller også kan jeg ikke. De ting, der står på denne liste, kan jeg ikke gøre noget ved, så det giver ikke mening, at jeg bliver ved med at bekymre mig om dem. Derfor vælger jeg nu at acceptere (derfor A’et) disse bekymringer som et livsvilkår, og jeg holder op med at bruge unødig energi på dem fremover.
- Kig på de resterende bekymringer. De er markeret med H, fordi du kan gøre noget ved dem (H’et er for: Handle). Tag én bekymring under luppen ad gangen og skriv ned, hvad du rent faktisk kan gøre lige her og nu for at mindske den. Tænk i små skridt, der kan hjælpe dig videre i stedt for at hænge fast i, at du skal finde en enkelt løsning, der som en anden tryllestav fikser tingene). Måske det i første omgang handler om at få skrevet en mail eller et brev, foretage en telefonopringning, gennemgå nogle papirer i en mappe, eller at tale med en anden person. Hvilke små skridt kan du tage lige nu, som vil hjælpe dig til at gøre bekymringen mindre?
- Hold dig til nuet. Dine bekymringer hører hjemme i fremtiden (hvad nu hvis …) og har ofte mere end bare en snert af ”worst case scenario” over sig. Hvis du holder dig til nuet og handler her i nuet, er du selv med til at reducere sandsynligheden for, at dine fremtidsbekymringer bliver til noget. Husk: det er faktisk kun 5 % af dine bekymringer, der har potentiale til at blive til noget. Forholder du dig til dem, og handler du, er du med til at reducere de 5 % væsentligt.
Helt generelt er det altid en stor hjælp at fortælle om dine bekymringer til en anden person. Ikke fordi de nødvendigvis skal hoste op med en masse gode ideer til, hvad du skal gøre, men fordi det er en enorm mental lettelse bare at sige bekymringen højt. Alene det tager noget af luften ud af den. Det kan dog også være en hjælp at få input udefra, for ofte er vi meget sort/hvide i vores måde at anskue tingene på, når det gælder os selv, og derfor misser vi at se en masse potentielle muligheder, som andre ser meget tydeligt.
Når du hjælper dig selv til at slippe bekymringen om bekymringen (det er den, der vi have dig til at lukke øjnene og lege struds), frigiver du energi, du kan bruge til at handle i stedet. Så behøver du ikke længere ligge søvnløs om natten eller have ondt i maven, fordi du bliver ved med at bekymre dig om noget, du reelt set ikke behøver bekymre dig om.
Kærligst, Liselotte
www.liselottevejborg.dk