Jeg arbejder med en 48 timers grænse.
Efter 48 timer hvor jeg har passet og været sammen med Anna, så bliver min lunte kortere og jeg nyder ikke længere rollen som mor.
Ja, min kæreste kommer som regel hjem om aftenen og så er vi 2 om det et par timer indtil hun sover, men det er mig der er den primære omsorgsperson og mig der står op om natten, når han skal på arbejde.
Og efter 48 timer, så har jeg fået nok baby. Så trænger jeg virkelig til at være uden en baby på armen og kunne fokusere på mig og min agenda 100%.
Derfor har jeg siden Anna var 2 måneder fået hende passet hver onsdag – hele dagen af enten mormor eller farmor. Det er en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har taget.
Den ene dags pause gør, at jeg igen om torsdagen nyder tiden sammen med Anna – jeg elsker torsdagen sammen med hende og nyder hver eneste smil og lille bevægelse.
I weekenderne er vi som regel 2 voksne om Anna det meste af tiden, og så er der bare et andet flow, der ikke på samme måde mætter mig af baby.
Sidste weekend var jeg i Göteborg på kærestetur uden Anna – fra fredag kl 11 til søndag kl 14 var det bare mig og min kæreste. Det var helt fantastisk. Vi råhyggede og fik danset til Elton John koncert.
Jeg var lidt spændt om jeg ville savne Anna – før er hun blevet passet en enkelt nat og ca 24 timer af gangen. Og min kæreste var spændt på hvor meget af samtalen ville dreje sig om Anna.
Jeg savnede Anna – men først kl 1125 om søndagen da jeg satte mig i toget og var på vej hjem – indtil da havde jeg ikke savnet hende. Tænkt på hende ja, men ikke savnet.
Og ja hun blev nævnt et par gange i løbet af fredagen – men faktisk forbavsende lidt og jeg tror faktisk slet ikke vi talte om hende lørdag.
Da vi hentede Anna om søndagen var hun glad og grinende – jeg kunne se at både Anna og mine forældre havde haft en forrygende weekend. Min far spurgte faktisk hvornår de måtte låne hende igen – så jeg vil skynde mig og få aftalt en ny weekend i starten af det nye år.
Anna var ligeså nem som hun plejer at være om eftermiddagen og blevet puttet fuldstændig som vi plejer kl 20.
Behøver jeg sige, at jeg virkelig nød min tid alene med hende om mandagen…