Lucy Lee: Er du bange for at blive afvist?
Er du bange for at blive afvist?
”Dit erstatningskrav kan ikke imødekommes”
”Jeg vil ikke se dig mere”
”Du er fyret”
”Du er ikke min type”,
”Jeg tror vil vil forskellige ting”
Larmende stilhed – opkaldet, der aldrig returneres og sms’en, der aldrig besvares.
Afvisninger kommer i mange former og størrelser.
Alle har prøvet det. Uanset om det vedrører en personlig relation, job eller andet så svier det. Det gør det fordi du har lagt energi, tid og engageret dig i det.
Men hvorfor er et nej egentlig ikke et ligeså godt svar som et nej? Jeg mener hvem har lyst til at være i et forhold, hvor den anden part ikke vil dig 110% eller i et job hvor din chef hellere ville have haft en anden type medarbejder.
Et nej gør ondt, fordi du på et plan tager det personligt – dit selvværd får et slag og man kan ikke lade vær med at tænke ”er jeg ikke god nok, fejler jeg noget?”
Men ved du hvad? Du fejler ingenting. Og du kan faktisk træne dig selv til at se hver eneste afslag, afvisning og nej som en gave!
Når jeg tænker tilbage på de mænd, der har afvist mig, de jobs og kunder jeg er gået efter, men ikke fået, så (set i bagklogskabens ulidelige klare lys) er jeg virkelig glad for, at jeg ikke lykkedes – at der blev sagt nej til mig, at jeg blev afvist. Ja, det gjorde ondt…nogen gange meget ondt, og nogen gange skulle jeg lige prøve en ekstra gang, og afvises endnu en gang for helt at forstå nej’et. Men jeg ville jo ikke være der, hvor jeg er i dag hvis jeg bare havde fået min vilje – og jeg ELSKER det sted jeg er nu.
Tænk bare hvis jeg var endt som juridisk translatør ved EU-domstolen…eller var blevet gift med en mand, der var ude af stand til at udtrykke sine følelser og som sagde ugle-lyde i sengen;-)
Selvom afvisning svier, så husk det ER for det bedste. En afvisning er langt bedre end et falsk løfte. Måske var personen eller virksomheden ikke klar til det du har at tilbyde – under alle omstændigheder var de ikke interesseret i at få det, og så er det bedre at tilbyde det andetsteds.
Det er bare ikke et match og med tiden finder du et bedre sted at lande. Jeg lover det!
P.S. Er du single og aktiv på datingmarkedet? Så tjek lige dette produkt, der kan hjælpe dig med at finde dit match og håndtere (og give) afvisninger. Klik her for at læse mere…