Lucy Lee: Går du i for små sko?

Lucy Lee: Går du i for små sko?

”Danske kvinder går i for små sko” sådan lød overskriften for nylig  i avisen. Nåh, tænkte jeg – skal vi kvinder nu beskyldes for at være smålige og snæversynede? Og kunne der måske være noget om snakken?

Jeg var ikke helt forberedt på indholdet i artiklen. Det handlede bogstaveligt talt om kvinder der gik i for små sko! Altså sko der IKKE passer!

Det leder jo tankerne hen på romanen Vilde Svaner af Jung Chang – hvor det detaljerigt beskrives, hvordan kinesiske kvinder før i tiden fik snørede fødder for leve op til tidens kvindeideal. Snøringen af fødder foregik ikke helt frivilligt – men sidst jeg tjekkede så bor vi i et frit land, hvilket jo betyder, at vi helt selv må vælge hvilke sko vi køber og tager på – så hvorfor køber man sko der ikke passer? (Små sko må jo unægtelig gør pokkers ondt at have på….)

Jo…forklarer artiklen, i takt med, at vi bliver højere og højere – følger fødderne med og bliver større, men skosalget afspejler ikke denne udvikling. Der sælges uforholdsmæssigt flere af de mindre størrelser 37-38 end 40-41. Små fødder anses stadig for at være mere feminine end store, udtaler en tidligere anatomi professor i artiklen. Endvidere citeres en stor dansk skoproducent, der bekræfter tendensen, men siger at der er begyndt at komme mere fokus på komfort en forfængelighed.

Javel så, var der nogen der sagde agurketid i nyhedsbranchen? Jeg tænkte, at den artikel hurtigt ville gå i glemmebogen. Men nej, der var måske ikke så meget indhold i selve artiklen, men jeg kunne alligevel ikke lade vær med at summe videre på min første indskydelse om, at der måske var noget om snakken om, at vi kvinder går i for små sko.

Kan du huske da du som lille pige legede i din mors sko?

Dine fødder fyldte knap nok halvdelen af den store sko og verden lå for dine fødder. Alt var muligt, selvom skoen absolut ikke passede perfekt.

Ordsproget ”at gå i for små sko” forstås traditionelt, som det at være smålig og snæversynet særligt udadrettet i forhold til andre. Men har vi som voksne kvinder vendt det snæversyn indad mod os selv?

Lader vi i for høj grad perfektionisme styre vores valg og handlinger? Lægger vi bånd på os selv og holder igen med at gøre ting hvis ikke det hele er perfekt?

Perfektionisme kan være en kæmpe hæmsko (der er et helt afsnit om hvordan det kan overkommes i bogen Strategi i Stiletter).  Jeg kender det fra mig selv – jeg lægger baren højt både for mig selv og andre og ja, jeg har helt klare holdninger og forventninger til hvordan ting skal være.

Da jeg holdt fødselsdag for et par uger siden var det vigtigt for mig at maden var lækker, at vinen passede til maden, og at der ikke manglede noget som helst.

Jeg ville også allerhelst have lavet alt maden selv fra bunden. Men ved du hvad…jeg valgte at bruge aftenen inden på massiv kærestehygge i stedet for at stå i køkkenet. Det betød, at jeg snød lidt, og at både saucen og dressingen var købt og færdiglavet på forhånd – og desserten havde jeg outsourcet og viste ikke engang hvad det var før 1 time før festen. Og faktisk var desserten et af festens absolut højdepunkter – helt uden min indblanding eller styring

Ville festen være blevet bedre med hjemmelavet sauce? Næh! Det vigtigste var jo på plads allerede uden de store indkøb eller forberedelse fra min side – fantastiske gæster, dansemusik & bobler – i virkeligheden var alt andet bare glasur og pynt.

For at vende tilbage til billedet af den lille pige, der tuller rundt i sin mors sko – så kan jeg huske, at min mor altid stillede det samme spørgsmål, da jeg skulle have nye sko som lille. ”Can you wiggle your toes?” –  det var selvfølgelig med tanke på, at man kunne vokse lidt uden at skoene blev for små – men det holder endnu  – både ved skoindkøb og i overført betydning.

Så kære medsøstre – tag nu de store sko på! Hvor der er plads til at vækste og til at vrikke med tæerne – og hvor det ikke gør ondt at slippe kontrollen lidt.

P.s.  Du finder artiklen her…

P.p.s. Mangler du noget at læse i? Jeg anbefaler virkelig Vilde Svaner  – det er genial underholdende og lærerig læsning om 3 generationer af kinesiske kvinder, Kinas massive udvikling – naturligvis krydret med masser af kærlighed, penge og magt.

http://69.195.124.65/~stratfa7/