Lykkes Pumpkin Pie
Lykkes Pumpkin Pie
Noget der ikke er så udbredt i Danmark endnu er Pumpkin Pie eller græskartærte, som der er tradition for, at man spiser i USA og Canada på og omkring Halloween.
Nu er jeg ikke den bedste til at lave mad, må jeg desværre indrømme, men bage kan jeg. Det tog mig dog det meste af en dag at få kreeret en Pumpkin Pie til en start, men det er “et must” en gang om året, og den smager fantastisk!
Her får du min opskrift, men sæt god til af til det, og så smager den faktisk bedst, dagen efter den er lavet.
Først skal du lave græskar puré:
700 g græskar i små stykker. Skæres af et stort græskar, det er lidt hårdt at skære skrællen af. “Trævler” og kærner tages ud.
Fordel de mindre stykker (ca. 2- 3 cm) i en bradepande på bagepapir og bag dem ved 125 grader i 2 timer. Sluk herefter ovnen og lad dem stå i ovnen i yderligere 1 time. Tag ud og blend, så det bliver til græskarpuré.
Tærtedej:
225 g mel
2 æggeblommer
75 g sukker
125 g smør
Bland ingredienserne sammen, smør en rund springform og kom tærtedej i bunden og halvt op ad siderne.
Prik med huller i dejen med en gaffel og bag bunden 12 minutter ved 200 grader på nederste rille i ovnen.
Tærtefyld:
3 dl græskarpuré
1 dl piskefløde
1 ½ dl mælk
1 dl ahornsirup
½ dl sukker
½ dl brun farin
4 æg
2 spsk. mel
¼ tsk. stødt muskatnød
¼ tsk. stødt ingefær
¾ tsk. stødt kanel
Varm græskarpuréen på i en gryde, kom fløde og mælk i og rør til det er en ensartet masse. Det må IKKE koge.
I en skål piskes æg og sukker sammen, tilsæt brun farin, ahornsirup. Herefter tilsættes de 3 krydderier og de 2 spsk. mel.
Herefter blandes græskarpuréen sammen med æggemassen. Hæld i lidt ad gangen, mens der samtidig røres.
Fyldet er meget flydende, og kommes nu i den forbagte tærtedej.
Bages i midten af ovnen ved 160 grader i ca. 50-55 min.
En ekstra lille ting, ristede græskarkerner:
Når du nu alligevel har taget græskarkernerne ud af græskaret, skyld dem i en si og bag dem ved 180 grader på bagepapir drysset med salt i ca. 25 – 30 minutter.
De smager fantastisk og spises med skrællen på.
Rigtig velbekomme og rigtig god Halloween!
Læserne supplerer:
I stedet for muskat, ingefær og kanel er det rigtig lækkert med pumpkin pie spice. Hvis de ikke lige har det i den lokale er det let selv at blande sammen. Jeg bruger selv denne opskrift: http://www.alternativdanmark.dk/hjemmelavet-pumpkin-pie-spice/
Helt almindelige græskar, som de er flest. Det er den som også hedder Halloween pumpkin, men mange anbefaler Hokkaido eller Buttercup græskar da de smager af mere. Men den helt almindelige, der kan findes overalt omkring Halloween, er den vi bruger derhjemme, med Lykkes opskrift som den står her på siden.
Tusind tak for opskriften, Lykke. Den har skabt megen glæde i vores lille hjem, siden vi for første gang sidste år prøvede den. Men jeg vil dog alligevel komme med en anbefaling. Prøv i stedet for flødeskum, at bruge en fedtfattig creme fraiche. Blandingen af den syrlige smag af creme fraichen og den søde tærte, syntes vi giver en rigtig god balance i smagen. Der er også noget syrlighed i fløden, men den er ikke lige så udpræget som i creme fraiche. Derfor vil vi varmt anbefale dig at prøve det.
Jeg VIL SÅ GERNE prøve at lave pumpkin-pie! Jeg har faktisk drømt om det i årevis, men synes det har været svært at finde den rette opskrift.
Og rette motivation…for jeg ANER ikke, hvordan det smager?? Men denne opskrift OG anbefaling lyder altså til at være den rigtige! Jeg må igang!
TAK :)
-
Anne pihl
1. november 2015 kl. 07:27Den ser supergod ud og jeg er i gang. Jeg har rigtig meget fyld så jeg overvejer at lave to – og fryse den ene. Har du erfaring med det?
-
Ditte
25. oktober 2014 kl. 15:55Hvad slagsen græskar skal man bruge?
-
Jola Muntwiler
19. oktober 2014 kl. 17:54Hej Lykke!
Mange tak for opskriften. Nu er tærterne bagt, jeg har smagt den og den smager herligt..
Ja, jeg måtte lave en ekstra portion dej til en tærte mere, da jeg havde alt for meget fyld til kun en tærte. Jeg prøvede ellers at lave høj tærtekant, men den faldt sammen under bagning. Jeg bagte den første i en tærteform med riller og den anden i en springform.
Tærter er ikke blevet så høje, men smager moms!
Kan man lave den så fyldet kan være i en tærte? Hvordan? -
Lykke Larsen
18. oktober 2014 kl. 09:07Hej Helle
Ja, jeg anbefaler lidt flødeskum til, det passer godt ;O)
-
Helle Wang
17. oktober 2014 kl. 22:03Er det flødeskum der er på
-
Lykke Larsen
15. oktober 2013 kl. 09:24Jeg bager kanten med fra en start. Jeg klipper en stykke bagepapir rundt og lægger i formen.
Herefter tager jeg ca 2/3 af dejen og dækker bunden i formen med. Så ruller jeg det sidste til
en lang pølse og lægger den rundt i formen, trykker den flad og sørger for, at den sider fast i
bunden også.Jeg bager tærten i en keramisk form, jeg normalt bruger til æbletærte, den har riller, og så
lader jeg dejen gå ud over rillerne.Bager du den i en springform, hvilket jeg også har gjort, så kan du lave en fin kant ved at
presse den lige rundt med dine midterste fingre. -
Amaliw
14. oktober 2013 kl. 17:16Hvordan får du den flotte kant på tærten med? Skal man gemme lidt tærtedej, og sætte den op, efter man har kommet fyldet i?
Eller laver du den flotte kant, fra start, når tærtedejen skal forbages?Kh Amalie
-
Lykke Larsen
22. oktober 2012 kl. 12:53Hvis man gerne vil slippe lidt lettere, har jeg set, at man faktisk nogle steder kan løbe purreret græskar på dåse, i så fald skal man bare bruge sådan en!
Mange hilsner fra Lykke-
Line
8. september 2013 kl. 21:30Sjovt, jeg kikker på den kage ;-) Lykke har du ikke haft collie hunde som barn ;-)
Hilsen Line
-
-
Katrine
17. oktober 2012 kl. 20:25Men nu venter jeg i spæning… :-)
-
Katrine
17. oktober 2012 kl. 20:24Kagen er i ovnen og jeg afventer. Det gik dog galt, da jeg var kommet til at lave stykkerne for små og tynde, da jeg puttede dem i ovenen. Det resulterede i at de var blevet tøre og det var svært at purere dem…
-
Lene Nymann
3. november 2011 kl. 10:09Det Lyder rigtigt lækkert!
Så det er lidt af en udfordring, for en nybegynder i kage bagning.
MEN, det må bare prøves.