Jeg dovnede mig rask. Sådan er det. Og med rask mener jeg ud af stress-helvedet, med en gennem-angst krop, tudeture, selvbebrejdelse, vrede og fysisk kollaps….
Jeg er ude på den anden side nu. Lidt på prøveløsladelse dog. For der skal passes på fremover – overskrider jeg grænserne rykker jeg ikke bare tre felter tilbage – jeg rykker direkte tilbage i stress-gitterly.
Hvordan kom jeg igennem det? Hvad gjorde jeg for at komme mig forholdsvis hurtigt?
Jeg tog den med ro. Simpelthen. Jeg trak stikket og sov. Sov og sov og sov. Stak selvbebrejdelsen op hvor der er meget mørkt og gav mentalt efter for min krops nødskrig. Jeg accepterede at min krop havde sagt stop overfor mit eget slavepiskeri og situationer som ikke stod i min magt at ændre. Der var intet andet at gøre end at flyde med.
Og så gik jeg i gang med at se helt vildt mange serier. Netflix, Viaplay og HBO Nordic – jeg havde dem alle og så alt hvad jeg kunne komme i nærheden af. Med god samvittighed. Når man ser serier og film er man ligesom i en anden verden og hele kroppen får fri og ro fra al tankemylderet.
Og så skrev jeg en del, både her på bloggen, men også bare tanker ned for ikke at kigge på dem igen. Men kun når jeg havde lyst. Det var meget vigtigt ikke, at forlange eller presse mig selv til noget som helst. Flere gange har jeg faktisk været på nippet til at lukke bloggen, fordi jeg følte presset over at skulle få skrevet et indlæg inden der gik for lang tid. Men så skød jeg hul idet og skrev når jeg gad.
Jeg bevægede mig meget meget lidt. For hele min krop var totalttræt og kraftesløs. Det forligede jeg mig med og gav den lov til at komme sig. Og så fyrede jeg nogle vitaminer i den, til at styrke sig på. Vitaminerne drænes fra kroppen ved stresstilstand (læs her) Derudover åd jeg ellers lige hvad jeg havde lyst til og blæste på ekstra kilo på sidebenene. De må slides af en anden god gang…Faktisk kalder jeg det flæsk på min mave og hofter, som jeg har hygget mig til, for min “redningskrans”. For når jeg betragter den i spejlet ved jeg at jeg har været god ved mig selv ;-) Motion er faktisk også først noget som jeg er ved at være klar til nu 6 mdr efter. At kaste mig ud i motion midt i stressen, ville nemlig yderligere have stresset hver en muskel i min krop og have forlænget min sygeperiode.
Jeg forsøgte mig også med terapi. Det er meget individuelt, hvornår man skal tage det i en stresskollaps situation. Det hjalp kun mig lidt, og jeg føler mig faktisk først klar nu til at bearbejde alt det der er sket. I starten drejede det sig mest om en slags psykisk førstehjælp. Men jeg vil helt klart nu, hvor jeg er klar i hjernen få noget terapi og coaching så jeg kan bygge mig selv op til fremtiden.
Ellers blev første prioritet at lytte til min krop. Til signalerne som kom lidt før, at jeg ikke kunne magte mere. Dem jeg før altid overhørte. Eller slet ikke kunne høre mere. Dem opdagede jeg og lærte at mærke. Så måtte jeg ofte gå hjem fra en hyggelig sammenkomst lang tid før andre, eller inden da – bare melde fra til alting. Eller droppe nogle planer jeg havde lagt for dagen og bare sidde og glo i stedet for. Men det var godt jeg gjorde det. Det kunne som oftest være en træthed i hovedet, måske med en svag summen. overhørte jeg det voksede det til svimmelhed, lyd og lysfølsomhed og jeg kunne ligge hele næste dag og være enormt dårlig.
Sidder du nu midt i et stresskollaps, med hundredesytten mærkelige symptomer – både i hovedet og i kroppen, så skal du vide, at det er fuldstændigt normal reaktion på det pres du og din situation har udsat dig for. Du vil komme igennem det, men det er afsindigt vigtigt for dit recovery, at du tager den fuldkommen med ro og giver dig selv lov til det at tage timeout på ubestemt tid.
Din krop har sagt stop og du er nød til at lytte. De vilde symptomer går væk igen – ikke så hurtigt som du måske ønsker – men de forsvinder med tiden. Jeg troede efter en måneds tid med følelsesløse ben at jeg aldrig ville genvinde normal følelse. Nu er benene helt fine igen. Det er virkelig en slem og skræmmende periode, men prøv om du kan vende den til noget positivt. Til en lang tid fyldt med selvforkælelse og pleje. Det vil hjælpe dig igennem. Du har brug for kæmpe omsorg og et kærligheds boost fra dig selv. Det og så en omlægning af dit liv så du fremover aldrig mere skal opleve et stresskollaps. Men den omlægning kan du tage fat på når du er kommet dig lidt. FOR ALLERFØRST RO!!
Mange kærlige hilsner
