Malene fra Boligcious møder Tobias Jacobsen, Arne Jacobsens barnebarn.
Malene fra Boligcious møder Tobias Jacobsen, Arne Jacobsens barnebarn.
http://boligcious.dk/
Who wouldn’t mind to sit on The Tongue? kom det prompte fra Tobias Jacobsen, Arne Jacobsens barnebarn, da jeg spurgte ind til navnet på The Tongue (Tungen), stolen som i sin tid blev designet til Munkegaardskolen i Gentofte.
Jeg spoler tiden tilbage til forrige fredag, da jeg var så heldig at komme på Arne Jacobsen tour arrangeret i forbindelse med lanceringen af Tungen. Firmaet HOWE har fået æren at sætte stolen i produktion, i tæt samarbejde med Tobias Jacobsen.
Vi blev hentet i SAS Royals gamle bus fra 1958 og blev fragtet rundt i København for at se nogle af Arne Jacobsens imponerende bygninger, fra SAS ROYAL Hotel, til Arkitektkvarteret i Gentofte, Bellevue teateret, Munkegaardskolen samt den ikoniske tankstation i Skovshoved (min absolut favorit)
Tobias Jacobsen, som udover selv at designe møbler og interiør under eget navn, varetager sin farfars arv med en enorm respekt og kærlighed til det hans farfar har skabt. Tobias er som sin farfar passioneret og perfektionistisk, særligt når det gælder hans farfars design. Faktisk fortæller han selv, at når det gælder farfarens design er han ekstrem bevidst om hvilket brand han har med at gøre og det ansvar det ligger i forhold til at design og kvalitet er helt i top.
Tungen blev første gang lanceret i 1955 til Munkegaardskole, siden da er den ikke blevet produceret. Tungen var en af Arne Jacobsens favoritter, og da Tobias fandt den frem fra farfarens gemmer var han ikke i tvivl om at tiden var inde til at sætte Tungen i produktion igen.
Tobias Jacobsen fortæller om processen bag relanceringen af Tungen
Jeg er vild med den smukke stol, dens smukke kurver, spinkle Bambiben og stringente formsprog – underspillet og elegant på samme tid. Tungen bliver ikke allemandseje som mange af AJ’s spisebordsstole er det. For det første er den så ikonisk, at den ikke vil ramme alle lige så hårdt som den har ramt mig. For det andet henvender den sig prismæssigt til et high-end publikum. Selvom det gør ondt, at jeg nok ikke kommer til at eje ‘Tungen’ i den nærmeste fremtid, så synes jeg det er et klogt valg at holde prisen i et leje, som sikrer stolen en særlig plads blandt stjernerne!