Nogle gange kan jeg godt brække mig over alle de glansbilleder med glimmer, der flyder over på de sociale medier. Billeder der viser overskud, kreering af tre retters menuer, bare fordi “vi kan”. Opskrifter på speltboller og salater med chia, eller hvad fuck det hedder. Perfekt make-up. Perfekt parforhold med “vi skændes aldrig attituden” malet i diverse status opdateringer, hvor der også skrives; “havde den dejligste tur på Strøget med min skønne mand” (allerede her ved vi at dét er løgn. INGEN mand synes det er skønt at trave op og ned af Strøget med en lettere psykotisk shopaholic kvinde), og dét der skulle have stået var; “ku´ han dog for helvede ikke have trukket de bukser lidt længere op, så jeg ikke behøver gå og glo på hans trucker revne når jeg sakker bagud?!
Selfies lægges op af totalt glat fjæs (tit stedvist, fordi det er gået lidt for hurtigt og de ikke selv kan se det, på det lille billede på mobilen) og et tandsæt der er hvidere end hvidt og som selvfølgelig har været igennem en retoucherings app. Af hvad? Tænker du måske? Bruger du den ikke selv, den app nogle gange? JO, gu´gør jeg så, (ikke lige tænderne, de er hvide nok i sig selv), MEN jeg ynder også at vise bagsiden af medaljen. Den der er lidt mere ru og ujævn, som ikke er blevet pudset og poleret. Hvor jeg er grim og laver grimasser, du ved, tager lidt pis på mig selv.
Gå ikke glip af resten af artiklen, klik her!!
http://malenehasselblad.dk/en-hyldest-til-den-uperfekte-mor/
