Malene Hasselblad: Tør du teste dine gener?

Malene Hasselblad: Tør du teste dine gener?

Om et kort øjeblik, skal jeg til at lege ”Den lille kemiker”. For et par dage siden bestilte jeg et DNA-kit fra en af verdens største udbydere af personlige gentest, 23andme, som ligger i Californien. Herhjemme er det endnu ikke så udbredt, men i USA bliver det mere og mere normalt, at almindelige raske mennesker køber en DNA-test, med hovedformål at forebygge alvorlige lidelser.

Der er rigtig mange meninger og holdninger, specielt af etisk karakter.  Mange er af den holdning, at resultaterne fra en gentest, vil fælde dom over et fremtidigt liv, som man endnu ikke er begyndt at leve. At uforberedte informationer vil gøre os ekstra fokuserede på at undgå en mulig sygdom, hvilket vil gøre os til bekymrede præpatienter med forringet livskvalitet til følge. Men i bund og grund henvender gentest sig vel til kunder, der ønsker at blive bevidste om, hvordan de kan håndtere deres genetiske risici og derfor må man forberede sig på, at man kan få et alvorligt svar retur. En gentest kan oplyse om alt fra allergi til forskellige kræftformer. Testresultaterne er ikke en egentlig diagnose, men de viser, hvilke sygdomme, kunden har risiko for at udvikle.

Måske er du disponeret for at få en alvorlig, uhelbredelig sygdom, eller du opdager, at du har tilbøjeligheder til at udvikle depression eller afhængighed – en viden, som kan være svær at forlige sig med for nogen.
Måske bliver du unødigt bekymret, hvis du egentlig er rask. Faren er lidt, at de tal du vil få fra din gentest, kan være diffuse størrelser, måske viser testen, at du har dobbelt så stor risiko for hjertestop som gennemsnittet. Det lyder alarmerende, men reelt er det måske kun en stigning fra 1 til 2 procent. I realiteten vil det måske endda betyde mindre end f.eks. din vægt og dit blodtryk.
Forskernes viden udbygges også konstant, så faktorer, der i dag trækker ned og giver dig dårlige odds, kan blive opvejet af faktorer, der i fremtiden trækker op. Så når man diskuterer etik og gentests, så burde den måske ikke gå på selve gentesten, men mere den måde, hvorpå man vælger at benytte den information, som en gentest formidler. Gentest er jo netop en kortlægning af vores genetiske arvemateriale. Et materiale som vi har arvet fra vores forældre. Derfor vil information, som for eksempel fortæller en person, at hun har øget risiko for brystkræft, ikke kun være relevant for den testede, men i lige så høj grad for den testedes biologiske familie (særligt kvinderne). Det er dog langt fra sikkert, at alle ønsker den information eller ønsker, at andre får adgang til informationen. Gentest giver os nogle fantastiske muligheder for blandt andet skræddersyet behandling, men du skal være klar over hvad du går ind til. Den viden du får fra din genetiske analyse, kan have konsekvenser – også for andre end os selv, og dét er vigtigt at tænke over, inden du går i gang.

I min lille familie står vi lidt splittet og det er bestemt ikke alle der har lyst til at høre evt. dårligt nyt. Jeg spurgte min datters far, om han var interesseret i at vide, hvis der var nogle alvorlige sygdomme, som vores datter var ekstra disponibel for at få, og det havde han bestemt ikke. Jeg er lige modsat, jeg synes det kunne være rart at vide og føler mig også overbevist om at jeg kan administrere den viden, uden at se spøgelser over alt hele tiden, igen ser jeg det som en mulighed for at være på forkant, hvis symptomer eller andet skulle forekomme, muligheden for at forebygge frem for at helbrede.