Maria: At slutte fred med sin introverte side

Maria: At slutte fred med sin introverte side – på den extroverte måde.

Det samfund vi befinder os i og bevæger os i – belønner i høj grad mennesker der er extroverte og i mange år – som i hele mit liv- er jeg også blevet betegnet som ekstremt udadvendt, socialt kompetent og god til at skabe nye relationer- altså extrovert.

Alt sammen er rigtigt – fuldstændig, og hver eneste gang jeg tager en af de utallige tests der findes på nettet og i bøger – er resultatet det samme – jeg er den meget extroverte type.

Det vil så typisk sige, at jeg henter min energi ude i verden sammen med andre mennesker – jeg bliver til festen lukker – jeg har flere overfladiske venskaber end dybe – jeg er god til at tale for forsamlinger – jeg taler før jeg tænker (det sidste er ret sandt – ret ofte).

Jeg har i lang tid også tænkt om mig selv, at jeg er extrovert og agerer som sådan.

Men det er som om en introvert alien har belejret min krop og sjæl.

I hele mit liv har jeg elsket at være alene og pille i min egen lille navle eller hvad jeg nu har fundet på at pille i. Men siden jeg var ganske lille er jeg blevet omtalt som en selskabs papegøje og blev klappet af når jeg tog scenen. (Jeg elsker at blive klappet af).

Jeg har fået en bunke børn – og af gode grunde har jeg derfor rigtig tit været gravid eller været træt, da jeg var ung – så det var ok, at gå hjem tidligt. Nu har jeg ingen rollinger længere, men jeg elsker stadig at komme tildigt hjem fra fest – som en veninde sagde engang: ”Skal I have noget ud af hende, så skal det være inden kl 23” Når jeg så kommer hjem elsker jeg at hænge i timevis på Facebook, at gøre noget arbejde færdig, at strikke lidt på mit evigheds projekt – alene – i stilheden.

Jeg har lavet så mange amerikanske pandekager og hjemmebagte boller til kæmpe morgenborde med børn, deres venner og gæster at jeg for længst er holdt op med at tælle – jeg elsker selskabet, jeg elsker at se dem glade. De morgener jeg holder allermest af, er stille ensomme morgener med mit eget selskab og tid til at glo ud i luften med min kaffe. Når alle har forladt huset – og jeg er alene.

Jeg elsker at have gæster til middag – jeg synes det er en udfordring, hvis de bliver den halve nat og drikker igennem, jeg vil så gerne tidligt i seng – derfor kan jeg også rigtig godt lide store selskaber der afholdes uden for egen matrikel, så jeg kan liste af i ly musikken, mine glade venner og mørket.

Jeg har rejst en del med min familie og hele børneflokken og gør det stadig nu hvor de er voksne og der er kommet nye bonusbørn til. Hver gang jeg er på rejse med andre mennesker og vi oplever nye ting, er det skønt udfordrende, dejligt og berigende– og hver gang kører der en film i mit hoved, om hvordan jeg kunne gribe dette sted an, hvis jeg var her alene.

Mit job er udadvendt og jeg elsker team-spillet – alligevel er jeg nu for tredje gang selvstændig – jeg savner tit det kollegiale ping pong – men min alenetid er tydeligvis en større drivkraft og jeg bliver i ekstremt dårligt humør hvis jeg har dårlige chefer eller betingelser jeg finder tåbelige, som f.eks. den nye skolereform.

Jeg har haft tre vigtige kærlighedsforhold i mit liv – og så noget fyld på vejen, der enten var super skønt og heldigvis ganske lidt, der kan betragtes som skrammel – så godt som altid har jeg haft et kæmpe behov for at kunne være alene. Det har skabt angst og forvirring – og er heldigvis her i sidste hug, blev mødt med accept og forståelse.

At ville være alene, er ikke at vælge andre fra som de personer de er, det er blot at vælge sig selv til.

Jeg vil jo aldrig undvære min fantastiske familie – jeg ville være ingenting uden dem – jeg stornyder tiden med mine smukke sjove kloge veninder – jeg elsker bare at være alene kun med mig og have mig-tid. MIG MIG MIG – mig der på alle måde har lyst til samvær og til at gøre en forskel for de mennesker jeg omgås, elsker, arbejder med og møder.

Jeg elsker at møde nye mennesker og jeg kan sagtens opleve dybe tætte og nære relationer der lige er opstået – længden af venskaber er ikke nødvendigvis ensbetydende med kvalitet.

Jeg er en stor kæmpe ide bank hvad angår business ideer, projekter for socialt udsatte, ferieprojekter, kollektive sommerhusløsninger, madklubber etc. – jeg har ikke et specielt stort behov for selv at føre projekterne ud i livet – bliver glad hvis jeg kan se andre gøre det.

Jeg har bare som en snegl brug for at trække mig og gå væk fra alt og alle. Jeg har siden jeg var ganske ung, fantaseret om at leve livet i en bil, med en god soveplads bagi, et køleskab og et gasblus….

Jeg er lige nu på en fem ugers ferie og arbejdslejr i det sydspanske – noget af tiden med mand og børn, noget af tiden alene.

Siden den beslutning blev taget – hare jeg fået flere invitationer til, at folk har inviteret sig selv herned for at holde mig med selskab, end jeg har fået anerkendende nik for at tage en beslutning om at være mig selv tro. Jeg har hørt mig selv forklare om og om igen at jeg skal ned for at arbejde – måske skrive på den bog jeg aldrig har fået færdig – forberede mig til efterårets undervisning etc. Forsvar for mit store behov for at leve den introverte del af mig ud.

Lige nu har jeg vildt pæne negle – velplejet hår – delvist lysebrun krop – og begyndende bedre form, på baggrund af daglig motion, god kost og tid til at pleje mig selv.

Jeg er gået i mentalt navlepilleri og måske er det bare det der skal ske i min alenetid – jeg skal slutte fred med min introverte side og komme hjem på fuld skrue og leve sommeren ud på den extroverte måde.

JUNG, som vist er ophavsmand til extro/intro – vil nok kalde mig ambivert og det er nok sådan det er – kæmpe ambivalens mellem at signalere et og være et andet – den del af det dukker bare aldrig op i test.