Maria: Skrid så med dig overgangsalder version 2.0

Maria: Skrid så med dig overgangsalder version 2.0

Af Maria Pedersen www.arkanum.dk

Ja ja for ca. 3 år siden skrev jeg lidt om livet i overgangen, i håbet om det snart tog en ende. Du kan læse artiklen her 

I mellem tiden begav jeg mig så endelig ud til ham, jeg kalder den gale gynækolog og beklagede mig blandt andet over min konstante træthed og en vægt der skød hurtigere i vejret end jeg kunne nå at stave til selvkontrol ”det er fordi du bare sidder derhjemme og spiser chokolade og laver ingenting og du ligner ærlig talt også en hængt kat” blev sagt ca. 5 min inde i den konsultation jeg havde ventet i et halvt år på. Da jeg prøvede at anfægte og sige at jeg faktisk var ret aktiv, jeg synes bare min forbrænding havde taget en drejning og gerne ville høre om der var noget jeg kunne gøre – kiggede han mig dybt i øjnene og sagde ”du skal holde op med at være så doven, tag underbenklæderne af så kigger vi på det” Nå men så var vi ligesom i gang………… undervejs i den mere intime del, fik han fortalt mig at alt så normalt ud for min alder… og at jeg ikke havde dårlig lugt.

WOW, stod ti minutter senere på gaden, med en recept på hormonplaster, en salut om at sygeplejersker lever deres liv på følelser, en viden om jeg ikke lugtede fra tissekonen, men at jeg til gengæld lignede en hængt kat. Det eneste der reddede den dag, var at min eksmand, sagde ” hej du ser da frisk ud i dag” og mente det…. Ha ha  tag den din tosse gynækolog.

Nå men der sad jeg så og drak en Americano (mælk er jo det rene gift) og læste på indlægssedlen til det der plaster, som alt i mig skreg jeg ikke ville have… jeg havde informeret galelægen om at jeg 7 år tidligere, ud af det blå fik en blodprop i lungen, at jeg var bange for at blive endnu mere tyk og at jeg dybest set er ret glad for livet.  Jeg havde åbnet pakningen på den måde man gør når man tror noget skal forblive ens eje, og gaven jeg pakkede ud, fortalte mig at muligvis kan jeg holde noget hedetur i skak, og dør heller ikke af brystkræft, til gengæld kunne jeg dø af alt mulig andet incl. En ny blodprop og vægtøgning var blandt de mest hyppige bivirkninger, sammen med akne….

For en stund blev alt mit overgangsraseri kanaliseret ud i at få givet ham lægen en på skallen… ……. Men så igen man skal vælge sine kampe, og jeg bruger bare ikke plasteret og har det liggende hvis nogen vil overtage.

NÅ MEN ALTSÅ……… så var der sommeren med mine øjne og øjenhuler der gjorde så ondt at sommeren gik med smerter og angst for at fejle noget farligt (sygeplejersker og følelser i ved), da jeg sad overfor de smukkeste brune øjne og unge Kamal (lægen) sagde til mig: ”jeg tror det er deres overgangsalder frue, de har tørre slimhinder i øjnene” gik jeg lige ned for en stund, jeg troede ligesom det med de tørre slimhinder var i den anden ende. Og således opmuntret over ikke at fejle noget farligt, måtte jeg gå den tunge gang til apoteket og bede om viskøse øjendråber (glidecreme for øjne), og bagefter hen til optikeren og høre om vi kunne tale om noget glidende overgang. Der er også vildt mange grimme ord, der hører til overgangen – f.eks. glidende overgang, slimhinder og udvoksninger.

Så nu er der bare visse daglige creme rutiner, i eget liv, en lille klat i øjnene, en lidt større klat rundt om øjnene, noget føle føle føle creme for at tjekker babser, en klat til tissekonen, og carbamid til hænder, lægge og fødder – der ellers meget hurtigt kommer til at ligne parmesan i flager. Jeg har googlet muligheden for at uddanne mig indenfor kosmetisk sygepleje, og er begyndt at overveje, om ikke jeg alligevel vil være pænere med permanent forbavset udryk og oralsex læber, fremfor dobbelt op på ansigtshud.

Jeg går aldrig nogle steder uden at være udstyret med en pincet – for muligvis er jeg ved at tørre ud i alle levende celler i min krop – bortset fra den del af kroppen der producerer sorte hår. Problemet er bare, der er gået ged i produktionen, for tidligere havde jeg sorte hår, der hvor alle unge piger ikke har hår samt under armene, men nu er der sket det at jeg tror der er hår der stikker af og spæner med lynets hast op og sætter sig på læben, på hagen, ved øjenbrynene, yderst i næseboret, på øret, på brystvorterne, på låret og bagsiden ved jeg ikke noget om, den kan jeg ikke se, men jeg håber nogen holder hånden over mig.

I det internationale lufthavnsmiljø betragter man pincetter som potentielle våben, og derefter frarøver de en, sin pincet og gransker øjenglidecremen nøje. Hvis de nu havde humor de der security, så ville jeg informere dem om, at en ophidset klimakterie sild, kan være betydeligt mere farlig for internationalt luftrum end en sølle lille pincet. – men man orker ligesom heller ikke at skulle stå og diskutere med en der også er i overgangen.

Jeg står på den samme slagmark, som da jeg var teenager udi følelser, udsigten herfra er lidt mere farvel agtig end ”Hey verden er min” men det er også dejligt at give sig hen til at kunne være en midaldrende dame, der bestemmer selv og ikke lader sig diktere.

F.eks. Har jeg taget en princip beslutning om aldrig at blive tvunget i ”pæne” sko, dem der siger Klak Klak når man går – sidst jeg gjorde det havde jeg vabler i 2 uger efter – så jeg er den gamle, i sneakers og har lige foræret alt hvad der hedder pæne sko væk.

Jeg har nogle meget gode stænger endnu, hvis man ser bort fra det nedfald der er sket ved og omkring knæene – men jeg gider ikke gå i stramme bukser mere, for alt det ekstra hud jeg har, har besluttet sig for at tage permanent bo, på bagsiden også brysterne på ryggen har besluttet sig for at blive, uagtet at jeg har forsøgt at transformere dem til muskler – og hvis man kigger sådan rigtig efter, er det sgu egentlig også mere spændstige end dem foran. Details details- det er jo bare lige på den anden side, men det betyder så også at jeg på bagsiden ligner en med lidt vommet udtryk, hvis bukserne strammer.

Jeg tror jeg er blevet podet med en nordbagge da jeg var ung ride pige, i hvert faldt har mit ellers bløde krøllede hår, udviklet sig til at blive en mellem stor grydesvamp, der kan anvendes når stålet ikke virker.

Jeg har dog undgået at blive fanget af provinsfrisøren, i ved dem, der kaster sig over kvinder i 40, erne, klipper alt deres pæne lange hår af OG gir dem en frisk stribe eller to og en forvisning om at kort hår er ZUPER smart! NEJ før lignede du det du er, en kvinde i 40, erne med almindeligt alders forandringer, nu ligner du en schæfer med kødfulde knæ.  NÅ men lige ved siden af de der frisører bor tatovøren, der har fundet en business i at tatovere hjerter – delfiner – sommerfugle – og andet SØDT i pasteller på håndleddet af kvinder i overgangen, et for hvert barn, barnebarn etc., hvilket for nogens vedkommende så betyder de har en mindre zoo op at underarmen, som sjovt nok også er lidt mere løstflyvende i kødet, hvilket i nogle tilfælde kan betyde, at den lille delfin er blevet til en tørret klipfisk. Havde overvejet at få tatoveret alle mændene i mit liv, og så bilde folk ind, at det var mit store engagement i flygtninge situationen, men hvis de alle skulle være i brune farver, ville jeg jo ende ud med at ligne en der var genetisk fejlcastet, brune arme og hvid/blå restparti.

Man må jo ikke tatovere unge under 18, fordi de angiveligt ikke kan tage stilling, jeg synes faktisk der burde være den samme regel for kvinder i overgangen. Lige sådan ind og ha taget en blodprøve på hormonspejlet og hvis der er lidt uregelmæssigheder, så er der adgang forbudt hos Tattoo Kate.

Ligeledes synes jeg at der skulle være forbud mod klimateriehårbøjler i smarte farver – hvis du er i overgangen, og ikke tidligere har båret smarte briller skal du gå med neutrale farver – lige som du også med hård hånd skal styre uden om alt i store halskæder, rav og forgyldning af dine ungers første tand.

Så her i version 2 skal jeg da ikke lægge skjul på jeg håber det snart stopper, altså hele halløjet, men blødninger ser ud til komme lige så regelmæssigt som det plejer, samt det løse ind i mellem. Hedeturene har lært mig at pakke praktisk. Jeg er nået dertil at jeg ikke længere er så ked af forfaldet – det er faktisk helt befriende ikke at tage stilling til længere, om jeg er en MILF eller GILF – jeg er bare mig, en midaldrende kvinde, med en masse energi til at være mormor, der kan gå i det tøj jeg vil og kan vælge at tage på planteskole, frem for diverse gadefester i indre by, hvor jeg står og nynner med på Albertes ”det var min klub først”  mens et barn jeg engang holdt i hånden da han havde hjemve, står og slingrer og siger ”for helved der er sgu da  X´s mor, du har altid været  helt vildt sød”

Jeg er grådlabil som bare fanden, og jeg har mere end engang siddet i nødsporet og tudet til alt muligt forskelligt fra Peter Belli (ja jeg hører også ret tit p4, fordi der er lidt mere tid og trafik info), Justin Bieber og Lukas Graham – den sidste får mig mest til at storhulke, når jeg forestiller mig, mine børn i en verden uden mig, hvilket er det eneste sted hvor jeg har en ukuelig tro på min egen dødsforagt, jeg kan sgu ikke smutte endnu.

Jeg er midt i raseriet blødere end jeg var tidligere, på nogle punkter og på andre er jeg glad og lykkelig over jeg har alderen til at kunne sige ”tal lige ordentlig unge mand” at jeg har energi og økonomi til at gi en hånd, der hvor det brænder på, og hvor andre menneskers behov, tager pladsen for mit eget navlepilleri.

Jeg er så faglig velfunderet at man kan sige jeg er kompetence på mit område og mine ord har vægt på måde, at jeg kan sige ”må jeg være fri” uden fagfæller vender øjne, ligesom jeg pludselig inviteres som såkaldt ekspert (okay det er kun sket en gang, men jeg begyndte sgu da lidt at tude).

Livet er godt og hvad er alternativet – et har jeg tænkt – og det er at man indfører en mellem pensionsalder – altså at man går på pension i årerne mellem 45 og 55 – så kan man hjælpe småbørnsfamilier med deres hverdag – og rejse på lidt lange ferier til naturen – ja den sneg sig sgu også lige forbi og tog pladsen for Ibiza.

Når man så er 55-60 år kan man komme sund, frisk og veludhvilet tilbage på arbejdsmarkedet og arbejde til man er 75-80 år, for hva faen skal man ellers lave, børnene er store og man ryster for meget på hænderne til at måtte bære på spædbørn.

Så kys og kærlighed fra overgangen – det er ad helved til, men jeg gør det med maner.

Maria

www.arkanum.dk