Mette Fuglsang: At rumme sine svære følelser

 

Mette Fuglsang: At rumme sine svære følelser

http://www.mettefuglsang.dk/blog/item/at-rumme-sine-svaere-folelser

I dag fortalte jeg endnu engang min historie om den sværeste periode i mit liv til 50 interesserede lyttere.

Da jeg efter mit oplæg, sad og lyttede til en af de andre oplægsholderes fortælling, mærkede jeg pludselig en klump i halsen og tårerne stå op i øjnene på mig.

Hun fortalte om, hvordan hendes kæreste, som hun lige havde mødt på det tidspunkt, havde stået der ved siden af hende og støttet hende, mens hun var indlagt for anoreksi. På trods af, at hun nærmest var omringet af et skjold af anoreksi, formåede han alligevel at se HENDE inde bag ved og stod der ved hendes side.

Klumpen i min hals og tårerne i mine øjne var en glæde over, at han formåede at se hende og at hun, på trods af alt, formåede at tage imod den store kærlighed, der blev givet hende, og samtidig var det en sorg over, at MIT livs store kærlighed ikke formåede det samme; at se MIG inde bag ved spiseforstyrrelsen eller at jeg i hvert fald ikke formåede at tage imod den kærlighed, han så havde at give mig.
Jeg afviste ham, og da jeg opdagede, hvad jeg havde sagt farvel til, var det hans tur til at afvise mig.
Og hold kæft, hvor gør det ondt – stadig. Især når jeg bliver mindet om det på denne måde.
Det er en næsten ubærlig smerte. Men den er der, og jeg kan ikke gøre andet end at bære den på mine skuldre. Rumme den.

Det var først, da jeg sad i bilen på vej hjem fra foredraget, at tårerne kom. Da jeg var alene. Selvom jeg kun havde 5-10 minutters kørsel hjem, kom tårerene væltende, da jeg sad i bilen. De løb i stride strømme ned ad mine kinder og jeg gjorde intet for at stoppe dem.

Det var sorgen over at have mistet det menneske, jeg elskede allerhøjest her i verden.
Sorgen over at det var min spiseforstyrrelse, der var skyld i det.
Sorgen over at blive svigtet, da jeg var allermest syg og havde allermest brug for hans kærlighed og støtte.
Sorgen over ikke længere at have kontakt til vores fælles venner, fordi det gjorde for ondt at blive mindet om ham, når han ikke længere var min.
Sorgen over at han ikke længere vil have kontakt med mig.
Sorgen over at være blevet valgt fra – af det menneske, jeg elsker allerhøjest.

Alt det kom ud der, på vejen hjem fra foredrag. Fordi jeg lod det være der.
Jeg accepterede sorgen, jeg rummede den og jeg tillod den lille pige indeni mig at græde, til hun fik det bedre.
Og jeg FIK det bedre. Det tog ikke mange minutter, før der ikke var flere tårer. I denne omgang. Jeg har grædt over dette SÅ mange gange, at det slet ikke kan tælles længere. Nogle gange tager det længere tid, denne gang kortere tid. Men det stopper.
Og nu har jeg det godt igen.

Folk tror nogle gange, at jeg har et “perfekt” liv, nu hvor jeg ikke længere har en spiseforstyrrelse, eller nu hvor jeg er blevet glad for min krop eller nu hvor jeg har et naturligt forhold til mad. Men nej, der er ikke nogen, der har et perfekt liv. Og selv om jeg for mindre end tre timer stod foran 50 mennesker og lignede én, der bare havde styr på dét skidt, så sad jeg altså for under én time siden i min bil og græd over tabet af min store kærlighed.

Dette fortæller jeg for at sige, at det I ser derude ikke er hele sandheden. Også alle dem, der står på en scene og ligner wonderwoman, der har styr på det hele, knækker sammen og er skrøbelige indimellem. Og vi skal lære at acceptere og rumme den skrøbelighed, som en væsentlig del af os selv, i stedet for at se den som et svaghedstegn.

Den anden grund til, jeg fortæller dette, er fordi mange spørger mig; “men hvad skal jeg gøre, når jeg oplever denne sorg, denne magtesløshed, denne uro, denne smerte, denne stress, denne træthed, denne tristhed, denne rastløshed”, eller hvad det nu kan være, det er for en følelse, de spiser for at dulme.

Og svaret er; at det ikke altid er nødvendigt at GØRE noget. Vi tror altid, at vi skal HANDLE os ud af situationer. Men en del af svaret ligger også i at VÆRE. At VÆRE uden at GØRE.
Nemlig at rumme det ubehag, der opstår.
Som når jeg f.eks. rummer min sorg og min smerte og tillader den at være der. Så får jeg grædt, som er det behov, jeg har – og så bliver min smerte mindre og jeg kan igen finde glæden ved hverdagen frem – uden at overspise.
Så prøv næste gang, du mærker det ubehag, der får dig til at overspise, om du kan VÆRE i det og RUMME ubehaget, i stedet for at GØRE noget (SPISE noget).

Køb billet til Mette Fuglsangs foredrag 
“Hvorfor kan jeg ikke styre mig, når det kommer til mad?”, enten i
Aarhus d. 16/11 eller i Aalborg d. 23/11. Billetter kan købes på
https://billetto.dk/da/hvorfor-kan-jeg-ikke-styre-mig-naar-det-kommer-til-mad
(Aarhus) og
https://billetto.dk/da/hvorfor-kan-jeg-ikke-styre-mig-naar-det-kommer-til-mad-aalborg
(Aalborg).
I foredraget fortæller Mette om nogle af årsagerne til, at vi spiser
mere, end vi har brug for. Én af årsagerne er, at vi spiser for at dulme
de svære følelser, som vi har så vanskeligt ved at rumme. Derfor bruger
vi maden til at “lægge låg på”, så vi slipper for at forholde os til alt
det, der ligger bag. Men hvordan er det så, vi lærer at rumme disse
svære følelser?

Kommentarer skrevet af andre
  • Ann

    17. november 2016 kl. 07:21

    Din artikel rørte mig. De svære følelser er træls at mærke,, men hvor er de vigtige at mærke. Jeg arbejder med mennesker, der er stressramt, og de mærker rigtig meget, hvor lidt de har accepteret sig selv og de svære følelser der er og var tilstede.
    Kh Ann

  • Poul Madsen

    15. november 2015 kl. 22:08

    Det er så svært AT VÆRE. Jeg er helt enig med dig.

    Vi forsøger altid at kontrollere os til rare følelser, så når vi får det skidt, søger vi at skubbe det væk med tankerne. Men det forlænger den tid, det tager at komme oven på igen.

    Genvejen, som du foreslår, er at sætte sig ned og mærke de hæslige følelser, fy for den lede…

Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Hanna Snorradottir: Ofrer du egne behov på fællesskabets alter?

Hanna Snorradottir: Ofrer du egne behov på fællesskabets alter?

Kloge ord fra Hanna: Det eneste du ”bør” og ”skal”, er at værne ligeså meget om aftalerne med dig selv og dit eget ve og vel

Bankrøverens datter: Man forlader ikke andre

Bankrøverens datter: Man forlader ikke andre

Den gang da min far forlod os, sin familie, da han ikke ville kendes ved os mere. Det gjorde ondt, at blive fravalgt af sin far!

3 del af serien: Sådan undgår du de 3 største fejl alt for mange singler begår

3 del af serien: Sådan undgår du de 3 største fejl alt for mange singler begår

For at få den kærlighed vi har brug for tilpasser vi os. Det har vi lært hjemmefra