Michelle Hviid: Jeg har sluttet fred med julen

Michelle Hviid: Jeg har sluttet fred med julen
www.michellehviid.dk

Jeg har sluttet fred med julen. Jeg glæder mig bare så afsindigt meget til juleaften, halleluja. Jeg har store forventninger, de er som følger: Jeg skal nyde at være sammen med min familie.

That´s it. So simple.

Det er det eneste jeg forventer, men det er også nok. Nåe ja, jeg glæder mig til julemanden kommer og giver en gave til Kamille (5 år). Det er første gang jeg har hende juleaften i 3 år, og heldigvis tror hun stadig på julemanden. Det bliver stort at se, hvordan hun reagerer. Jeg har især en gave, som jeg glæder mig afsindigt meget til at give. Fordi jeg ved, at den vil vække stor lykke.

Jeg glæder mig til at danse om juletræet, men jeg glæder mig især til at fælde det. Vi holder jul i mine forældres jagthytten i skoven ved Liselund slot på Møn. Med udsigt over vandet midt i en granplantage. Alle unger og jagthunde skal med ud og vælge og fælde et træ og så skal det slæbes hjem. Er der sne, skal man dukke sig for snebolde og børnene får røde kinder. Det dufter lidt af gamle dage. Juletræsfældningen vækker mange gode minder.

Men mest af alt glæder jeg mig til at se familien. Men derudover er mine forventninger ikke store. Men det er også nok. Men sådan har det ikke altid været.

Et år tilførte jeg julen afsindigt meget drama, fordi der blev dækket bord med plastik dækkeservietter med sommerfugle på, dem magtede jeg bare ikke. Det forårsagede en temmelig stor nedsmeltning. Faktisk har jeg ikke helt tal på, hvor mange gange jeg har haft en nedsmeltning juleaften. Det er heldigvis overstået, faktisk forekommer det mig afsindigt latterligt! Det orker jeg slet ikke mere, og derfor kan jeg slet ikke se, hvordan det kan gå galt mere. For jeg har sluppet julen, og mig selv fri. Måske ender jeg alligevel med, mod forventning at blive voksen?

Jeg er sikker på at Kamille, har kreeret en eller anden dims til mig i børnehaven, den er lavet af fedtede fingre og kærlighed. Den glæder jeg mig til at få. Jeg ved at Benjamin har købt en gave til mig, for mine egne penge naturligvis, men who cares, jeg ved at han har gjort sig virkelig umage med at vælge den – og det er alt rigeligt. I øvrigt gav han mig den største gave i dag, som jeg kunne ønske mig. Han gjorde mig så stolt at tårene trillede ned af kinderne på mig. Skønne dreng.

Mine forældre har foræret mig et startnummer til Berlin Maraton, mest fordi jeg købte det med min mors kreditkort, og så var det praktisk sådan, ikke desto mindre er det den bedste gave jeg har fået i årevis. Men endnu vigtigere, de tager med derned og står ved målstregen sammen med mine børn, så de alle kan se mig løbe i mål. Det betyder alt for mig.

For et par år siden blev jeg til en satanisk ondsindet juledjævle, hvis pynten på juletræet ikke var farve- og stil koordineret. Nu finder jeg stor glæde i at se ungernes øjne stråle, mens de med 120 km/t dynger ALT på juletræet, hovedsagligt på den ene side naturligvis, så træet får en besynderlig slagside. Det er perfekt.

I stedet for at forsøge at fjernstyre hele flokken, imponeres jeg nu stort over mine forældres totale overblik, de forstår at afholde jul. Der mangler aldrig så meget som en nød eller et stykke tape. De knokler rundt og så jeg tager med glæde opvasken i hånden. Efter samtlige måltider. Jeg er faktisk bare lykkelig for at vi alle er samlet.

Jeg fornemmer at min storebror står klar til at overtage juleaften, når tid er, pyha, tak Marck, jeg er taknemmelig! Jeg kan slet ikke overskue juleskinker som skal ligge i mærkelige lager 5 uger før jul. Men jeg vil stadig gerne vaske op.

Juletraditioner er fantastiske, men skæbnen vil at december er min travleste måned arbejdsmæssigt hvert år. Jeg har typisk 1000-1400 gæster (singler) til nytårsgalla, sådan har det været siden jeg startede Runningdinner.dk for 10 år siden, og derfor har vi ikke de store juletraditioner her. Jeg er min familie evigt taknemmelig for at servere dem for mig. År efter år. Tak.

Julestemning har jeg masser af. Hjemmebag har jeg intet af. Irma laver alligevel også bedre æbleskiver og pebernødder end mig. Så pyt. Gaverne er købt, de er alle pakket ind i håbløst papir uden charme, til gengæld har jeg ingen stress. Så pyt. Men jeg HAR sendt julekort ud, Benjamin postede dem for mig tidligere i dag og de rammer ALLE jeg holder af i morgen. Stik den.

Hvis jeg skulle give dig et godt råd til julen, så husk, at man kan ikke fjernstyre de andre, så opgiv på forhånd, sæt dig selv fri.

Glædelig jul. Kærlig hilsen

Michelle