Michelle Hviid: Så træd dog en ny sti – I 2012 vil jeg lære at slå

Michelle Hviid: Så træd dog en ny sti – I 2012 vil jeg lære at slå.

Det er sagt tusinde gange før på tusinde forskellige måder. Nok fordi det er vigtigt, og nu forsøger jeg også. Så træd dog en ny sti. Hvis du gør som du plejer, får du det samme resultat som du altid har fået. Det er selvfølgelig fint, hvis du er glad for resultatet, men har du nogen uforløste drømme, så skal du altså gå af en ny sti. Så behøver dette indslgaikke være længere, for SÅ nemt er det. Ikk?

Når jeg holder foredrag, starter jeg med at synge. Helt alene foran publikum, bare mig og min stemme. Jeg er ikke nogen stor sanger. Jeg kan nok næppe imponere med min sang, men det er heller ikke pointen, pointen er at jeg måske fascinerer med mit mod. Og kaster lidt mod af mig.

Sagen er nemlig den, at jeg var midt i 20erne før det gik op for mig, at nogen mennesker ikke brød sig om at tale foran en forsamling. Hvor skulle jeg vide det fra? Om jeg sidder i en sofa med mine unger og sludrer, eller om jeg står på en scene foran et publikum, fornemmelsen i mave er den samme.

Men skal jeg synge, er jeg på dybt vand. Mine ben ryster og skælver, jeg tør ikke åbne øjnene, for hvis jeg kan se “dem”, kan de vel også se mig. Angstprovokerende. Derfor synger jeg. Fordi det er så sindssygt nervepirrende og DER træder jeg en ny sti, lige dér sker der noget nyt inden i mig. Noget som jeg ikke har kontrol over. Og det vil jeg kun anbefale. Træd en ny sti.

Min veninde vil meget gerne vil have en kæreste. Men dating “er ikke noget for hende”. Det er jo ikke ligefrem en overbevisning som gavner hende. Vel?

En ven, er overbevist om at alle hans bekymringer er “sikker havn”. Han bekymrer sig om alt muligt hele tiden. Bekymringer som sjældent bliver til noget. Og endnu værre er det at de i værste fald, bliver en selvopfyldende profeti. Jeg har set det ske, at frygten blev så italesat at den pludselig var virkeligheden. Det er ikke et mønster som gavner ham. Vel?

Vi mennesker ved hvad vi har, det er trygt, går vi af en ny sti ved vi sjældent, hvor vi ender, det er farligt, men det er også dér, vi udvikler os. I modgang og i høj bølgegang møder vi livet og gør os umage. Det er hele min pointe. Vi mennesker er født ambitiøse. Vi er forprogrammeret til at ville meget. Vores skabertrang bliver i for høj grad dulmet af shopping, TV og ligegyldigt fyld.

Vi er alle fyldt op med alle mulige overbevisninger. De gode overbevisninger er vores ven og de fleste små børn har fået den i vuggegave. “JEG KAN SELV”, en fantastisk mekanisme som gør, at 2 årige børn med 10 fumlefingre pludselig er i stand til at tage strømper på selv. De fejler 300 gange, men pludselig står de og peger stolt på fødderne og siger “SE”. Kampgejst i den reneste form. Vi forventer det af det lille barn. Jeg drømmer om, at vi forventer lidt mere af hinanden.

Blandt voksne er er langt flere skadelige og hæmmende overbevisninger, end livskabende og karrierefremmende. “Det er ikke noget for mig” “Sådan har vi aldrig gjort” “Det kan jeg ikke”. SUK. Selvfølgelig kan du, du kan i hvert fald forsøge og allerede der er chancen da væsentlig forbedret i forhold til da du havde hevet håndbremsen?
LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE https://kvindetid.dk/michelle-hviid-sa-traed-dog-en-ny-sti-i-2012-vil-jeg-laere-at-sla/2/