Michelle Hviid: Så træd dog en ny sti – I 2012 vil jeg lære at slå

Jeg synes mit liv er sindssygt spændende. 2012 ligger for mine fødder og på mange måder, er jeg mere fri en nogensinde før. Det er da afsindigt spændende. Der er et uendeligt antal af døre foran mig, som jeg kan frit vælge mellem, og jeg kan vælge om. Hvilke af dem jeg agter at gå ind af ved jeg ikke endnu, men jeg er fast besluttet på at forsøge dem som jeg slet ikke ved hvor fører hen.

Det sikre valg skal ikke være mit. Jeg vil være fortaler og forgangskvinde for “nyt”. Jeg lover hermed mig selv at 2012 bliver spændende og udforsket.…

Jeg vil ud hvor jeg ikke kan bunde, der hvor jeg virkelig skal padle for at holde hovedet oven vande og jeg har allerede låst mig fast på et mål.

Mit mål for 2012 er at overvinde en besynderlige angst jeg har opdaget at jeg har! Jeg kan ikke slå. Fint nok. Men jeg kan ikke slå på en boksebold!???? Mine arme strejker og vil ikke svinge?? Hvorfor? Hvad kan der ske. Det ved jeg ikke, men det finder jeg snart ud af!

Jeg har hele mit liv fået tudet ørene fulde af “Dumme børn slår, du har et sprog”, og jeg skal lige love dig for at jeg mestrer det sprog. Jeg er så verbalt stærk, at jeg kan smadre enhver modstander. Desværre er mine verbale modstandere ofte mennesker, jeg elsker og ønsker i mit liv, hvad får jeg ud af altid at vinde en diskussion med dem? Ret? Hvad skal jeg bruge ligegyldig ret til? Et øjebliks ligegyldigt ret efterfulgt at et tomrum af savn. Måske er det endda lykkedes mig at tale dem helt af sporet, måske endda helt ud af mit liv. Det er dumt!

Og så opdagede jeg, at jeg ikke kunne slå. Faktisk opdagede jeg det allerede i 2010, men der var det så sært at jeg puttede låg på og parkerede min ny opdagede viden.

Situationen er, der står en træner foran mig, iført boksepuder på hænderne, jeg har boksehandsker på og det er faktisk meningen, at jeg skal slå. Det gør ikke ondt, det er jo meningen for helvede, men jeg kan ikke. Fuldstændig og total hjerneblokade. Mine arme vil ikke svinge, mine muskler vil ikke samarbejde, i stedet løber mine øjne i vand og jeg bliver stresset. Og giver op. Prøver igen. Og giver op. Og forstår det ikke. Min hjerne siger bare på repeat “Du kan ikke” og hvorfor gør den det? Jeg aner ikke hvad det handler om. Nogen bud?

I 2012 vil jeg lære at slå. Jeg vil bokse igennem. Det lyder måske som det nemmeste i verden. Det er det ikke for mig. Jeg vil langt hellere stå nøgen på en scene og synge foran 500 mennesker. Sådan er vi så forskellige. Hvad vil du overvinde i 2012?

Kh Michelle
www.michellehviid.dk