Michelle Hviid: Vælg din kommende ex-mand med omhu
Michelle Hviid: Vælg din kommende ex-mand med omhu
Jeg er en skør kælling med MODSAT fortegn. Jeg kæmper for at faren tager lidt mere af sit ansvar! Jeg vil bede dig, læseren, om at spise denne klumme, når du har læst den, den skal straks efter læsning elimineres fra jordens overflade.
Jeg må minde mig selv om, at jeg jo selv valgte ham.. Bare jeg dog havde set citatet ”Vælg din kommende ex-mand med omhu” noget før. Ikke at det havde gjort den store forskel, jeg vidste nemlig godt, inderst inde, at han var fremtidigt verdensklasse bøvl, men jeg var kortvarigt forblændet af det sjove, jeg valgte at ignorere al intuition og samtlige faresignaler.
Nu har jeg så en datter med geniet. Og af hensyn til hende har jeg i 3 år skreget i en pude, når jeg blev allermest desperat. For at sikre mig at ingen hørte skriget, især ikke hende. Guderne skal vide, at jeg har haft lyst til at skrive denne blog mange gange. Men der er uskrevne regler om, hvad man må og ikke må. Men hvor meget hensyn skal man tage? Og hvordan skal man ændre verdens syn, hvis man selv har total berøringsangst?
Jeg vil bede dig, læseren, om at spise denne klumme, når du har læst den, den skal straks efter læsning elimineres fra jordens overflade, så barnet lever i lykkelig uvidenhed om tingenes virkelige tilstand. Det er jo hendes elskede far, jeg skælder ud.
Og så historien
Manden flyttede til Norge på et karrieretrip og efterlod mig og baby i Danmark. Den lov som skal sikre, at barnet har lige ret til begge forældre, fungerer således:
Der er en bopælsforælder og en samkvemsforælder. Bopælsforælderen har ansvaret for at passe barnet og kan IKKE stille krav til samkvemsforælderen. Samkvemsforælderen har krav på samkvem og kan stille krav til bopælsforælderen. Ikke så gennemtænkt….
Når to forældre vælger at gå fra hinanden, er det fordi de ikke KAN enes. Medmindre de begge er bundfrosne, er begge parter forud for bruddet, gået så vidt hver især, at de alt håb må siges at være ude. De KAN IKKE fungere sammen. Når staten så pådutter dem et system, hvor den ene part kan stille krav, men den anden ikke kan, så kan det gå grueligt galt. Den situation står jeg i. Jeg hører tusinde historier om fædre, som kæmper en URIMELIG kamp for at få lov til at se deres egne børn. Om skøre mødre som mener, at børnene har det bedst hos dem, og derfor stiller sig i vejen for faren. Skøre kællinger. Jeg er en skør kælling med MODSAT fortegn. Jeg kæmper for at faren tager lidt mere af sit ansvar!
Min situation er, at min datters far GERNE vil se hende, hvis og når det passer ham. Det gør det så torsdag til fredag i den ene uge og torsdag til mandag i den anden uge. Altså 5 ud af 14 dage. Faktisk ville han oprindelig gerne aflevere hende allerede om søndagen, jeg nægtede at tage imod hende. Jeg har brug for hver 2. weekend til mine gøremål og han har vel også et ansvar? Så blev jeg stævnet. Det ringede simpelthen på døren en søndag eftermiddag, udenfor stod en mand i jakkesæt og bad mig kvittere for en stævning. Jeg troede lige et sekund, at jeg var i Hollywood, så kom chokket og kvalmen og det var en led dag.
Min ex-mand havde stævnet mig fordi han, som samkvemsforældre, ikke behøvede at have vores datter hver 2. weekend (til om mandagen). Han insisterede på at aflevere søndag, men jeg nægtede at tage imod. Vi endte i retten. Han havde jo sådan set loven på sin side, dommeren (kvindelig) sagde, at hun aldrig havde været ude for noget lignende. Hun sagde at normalt, når der bliver dømt, så kommer politiet og TVINGER moren til at udlevere et barn til en far. Hun anbefalede mig temmelig direkte til at holde fast i, at jeg ikke var hjemme om søndagen, hun forklarede pædagogisk, min nu meget rasende, ex-mand, at de ikke ville sende politiet ud for at lede efter mig, for at han kunne aflevere.
Ironisk nok hed blanketten han havde brugt til stævningen noget a la ”Søgsmål for udlevering af delebarn”, han havde så selv streget ud og ændret blankettens overskrift til ”Søgsmål for INDlevering af delebarn”
LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE https://kvindetid.dk/michelle-hviid-vaelg-din-kommende-ex-mand-med-omhu/2/”
-
eva
26. oktober 2011 kl. 14:19Stakkels de børn der skal leve i skyggen af at deres forældre ikke kan finde ud af det. Dette er ikke fordømne, jeg bliver bare trist over de mange børn der skal leve det “normale” liv af at blive fragtet over land og rige fordi mor og far har for travlt, ikke kan enes, kun kunne få arbejde langt fanden ivold fra dem, er for opslugt i deres egen kariere, nye kærester osv osv. Æv for de stakkels børn – hurra for de gode forsøg, satans for nederlagne og jeg håber at vi få en generation af unger der bliver gode til at klare konflikter, bliver flexible og tager ansvar for deres handlinger. Kan ikke komme med nogle løsninger, men det er da trist at vi er et samfund fyldt med eneforsøger, delte børn og kaos på hjemmefronten. Det er sgu da til at græde over!
-
Silke
26. oktober 2011 kl. 11:08Fuld forståelse og har siddet i samme situation minus retten og pengene, men ellers Yes! Og d er træls. Men d er fortid nu, heldigvis. Men måske kan du bruge nogle af mine tanker omkring d: Den gang KUNNE min x faktisk ikke overskue at ha ungerne længere tid ad gangen … og d gik faktisk ud over ungerne når jeg pressede ham til at have dem i længere tid … d er ikke sjovt at være sammen m en deprimeret far, der bare har mest lyst til at være ungkarl. D lyder som om I begge har brug for frihed? Ku du finde en pap-bedstemor, der ville NYDE at være sammen m din datter? Jeg tror meget på at acceptere tingene som de er. OK vi mener at hr. fader skal være x sammen m vores børn, men hvis de nu ikke vil d?! Måske er d bedre for vores og ungernes skyld at acceptere tingenes tilstand i stedet for at bruge energi og kræfter på at tvinge ham til noget han ikke vil ? Hvad sker i dig, hvis du blot et øjeblik forestiller dig at din x kun har jeres datter i … 2 dage per 14.dag? Måske kan d hjælpe på situationen at du får kigget på d følelsesmæssige der kommer op der. Og hvis du bare har mest lyst til at være sur på ham, så vær d dog … og nyd d. D tog mig 5 år at komme over min skilsmisse. Jeg er flyttet t udlandet. Herved slipper jeg for de konstante konflikter om hvem der har ungerne og også hele tiden at skulle forholde mig til den energi, der kommer hjem til mig, når de har været ovre hos deres far… og d er ikke derfor jeg er flyttet! ;-) Tak for at du skrev!!!!! Og du og jeg er ved Gud ikke de eneste, der oplever d!
-
Gita Gavare Marotis
26. oktober 2011 kl. 10:20Superseje Michelle,
Så sejt at du er så modig at tale om det – ellers var jeg ret sikker på at det var kun mig, der ikke har været omhyggeligt ved at vælge sin eks og har en lignende situation.
For fredens skyld – eller rettere p.g af magteløshed har jeg valgt at være superwoman (der er jo ikke andet at gøre) for mine 3.
Og håber at jeg har lært min lærdom.
Kærligst,
Gita -
Sif Svejgaard
26. oktober 2011 kl. 10:01Wow, tak for at dele! Du har så ret:
“Og hvordan skal man ændre verdens syn, hvis man selv har total berøringsangst?”
Jeg tror, det er godt, at din datter har fået så sej en mor og ikke en forsagt og stille een. Thumbs up!
/Sif
-
Puk Degnegaard
26. oktober 2011 kl. 09:34Åh ja… Ak og ve. De vidunderlige eksmænd man var så smart at formere sig med.
Jeg har også i laaaaang tid holdt på ikke at ville fortælle offentligt om den manglende lyst til at tage ansvar fra det fædrende ophav. Men man når et punkt, hvor man ikke længere kan holde smilet af hensyn til sit barn.
I en alder af nu 15 ved hun godt mange af tingene. Og kan da heldigvis nu f.eks. også selv fortælle faderen, at det er mig der utallige gange har så godt som tvunget hende af sted på weekend og ferier. Fordi det jo er vigtigt for børn at være sammen med deres far.
Det er sgu også vigtigt for børn at have en far, der gider sine børn! Og interesserer sig for dem! Og er deltager i deres liv! Eller nogle gange så dog i det mindste bare en smule tilskuer…Så ja – man skal vælge sin eks med omhu! Især den eks man formerer sig med.
Kærlig hilsen
Puk
