Michelle Hviid: Vælg din kommende ex-mand med omhu

 

Michelle Hviid: Vælg din kommende ex-mand med omhu

Jeg er en skør kælling med MODSAT fortegn. Jeg kæmper for at faren tager lidt mere af sit ansvar! Jeg vil bede dig, læseren, om at spise denne klumme, når du har læst den, den skal straks efter læsning elimineres fra jordens overflade.

Jeg må minde mig selv om, at jeg jo selv valgte ham.. Bare jeg dog havde set citatet ”Vælg din kommende ex-mand med omhu” noget før. Ikke at det havde gjort den store forskel, jeg vidste nemlig godt, inderst inde, at han var fremtidigt verdensklasse bøvl, men jeg var kortvarigt forblændet af det sjove, jeg valgte at ignorere al intuition og samtlige faresignaler.
Nu har jeg så en datter med geniet. Og af hensyn til hende har jeg i 3 år skreget i en pude, når jeg blev allermest desperat. For at sikre mig at ingen hørte skriget, især ikke hende. Guderne skal vide, at jeg har haft lyst til at skrive denne blog mange gange. Men der er uskrevne regler om, hvad man må og ikke må. Men hvor meget hensyn skal man tage? Og hvordan skal man ændre verdens syn, hvis man selv har total berøringsangst?
Jeg vil bede dig, læseren, om at spise denne klumme, når du har læst den, den skal straks efter læsning elimineres fra jordens overflade, så barnet lever i lykkelig uvidenhed om tingenes virkelige tilstand. Det er jo hendes elskede far, jeg skælder ud.

Og så historien
Manden flyttede til Norge på et karrieretrip og efterlod mig og baby i Danmark. Den lov som skal sikre, at barnet har lige ret til begge forældre, fungerer således:
Der er en bopælsforælder og en samkvemsforælder. Bopælsforælderen har ansvaret for at passe barnet og kan IKKE stille krav til samkvemsforælderen. Samkvemsforælderen har krav på samkvem og kan stille krav til bopælsforælderen. Ikke så gennemtænkt….

Når to forældre vælger at gå fra hinanden, er det fordi de ikke KAN enes. Medmindre de begge er bundfrosne, er begge parter forud for bruddet, gået så vidt hver især, at de alt håb må siges at være ude. De KAN IKKE fungere sammen. Når staten så pådutter dem et system, hvor den ene part kan stille krav, men den anden ikke kan, så kan det gå grueligt galt. Den situation står jeg i. Jeg hører tusinde historier om fædre, som kæmper en URIMELIG kamp for at få lov til at se deres egne børn. Om skøre mødre som mener, at børnene har det bedst hos dem, og derfor stiller sig i vejen for faren. Skøre kællinger. Jeg er en skør kælling med MODSAT fortegn. Jeg kæmper for at faren tager lidt mere af sit ansvar!

Min situation er, at min datters far GERNE vil se hende, hvis og når det passer ham. Det gør det så torsdag til fredag i den ene uge og torsdag til mandag i den anden uge. Altså 5 ud af 14 dage. Faktisk ville han oprindelig gerne aflevere hende allerede om søndagen, jeg nægtede at tage imod hende. Jeg har brug for hver 2. weekend til mine gøremål og han har vel også et ansvar? Så blev jeg stævnet. Det ringede simpelthen på døren en søndag eftermiddag, udenfor stod en mand i jakkesæt og bad mig kvittere for en stævning. Jeg troede lige et sekund, at jeg var i Hollywood, så kom chokket og kvalmen og det var en led dag.

Min ex-mand havde stævnet mig fordi han, som samkvemsforældre, ikke behøvede at have vores datter hver 2. weekend (til om mandagen). Han insisterede på at aflevere søndag, men jeg nægtede at tage imod. Vi endte i retten. Han havde jo sådan set loven på sin side, dommeren (kvindelig) sagde, at hun aldrig havde været ude for noget lignende. Hun sagde at normalt, når der bliver dømt, så kommer politiet og TVINGER moren til at udlevere et barn til en far. Hun anbefalede mig temmelig direkte til at holde fast i, at jeg ikke var hjemme om søndagen, hun forklarede pædagogisk, min nu meget rasende, ex-mand, at de ikke ville sende politiet ud for at lede efter mig, for at han kunne aflevere.
Ironisk nok hed blanketten han havde brugt til stævningen noget a la ”Søgsmål for udlevering af delebarn”, han havde så selv streget ud og ændret blankettens overskrift til ”Søgsmål for INDlevering af delebarn”

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE https://kvindetid.dk/michelle-hviid-vaelg-din-kommende-ex-mand-med-omhu/2/

Kommentarer skrevet af andre
  • eva

    26. oktober 2011 kl. 14:19

    Stakkels de børn der skal leve i skyggen af at deres forældre ikke kan finde ud af det. Dette er ikke fordømne, jeg bliver bare trist over de mange børn der skal leve det “normale” liv af at blive fragtet over land og rige fordi mor og far har for travlt, ikke kan enes, kun kunne få arbejde langt fanden ivold fra dem, er for opslugt i deres egen kariere, nye kærester osv osv. Æv for de stakkels børn – hurra for de gode forsøg, satans for nederlagne og jeg håber at vi få en generation af unger der bliver gode til at klare konflikter, bliver flexible og tager ansvar for deres handlinger. Kan ikke komme med nogle løsninger, men det er da trist at vi er et samfund fyldt med eneforsøger, delte børn og kaos på hjemmefronten. Det er sgu da til at græde over!

  • Silke

    26. oktober 2011 kl. 11:08

    Fuld forståelse og har siddet i samme situation minus retten og pengene, men ellers Yes! Og d er træls. Men d er fortid nu, heldigvis. Men måske kan du bruge nogle af mine tanker omkring d: Den gang KUNNE min x faktisk ikke overskue at ha ungerne længere tid ad gangen … og d gik faktisk ud over ungerne når jeg pressede ham til at have dem i længere tid … d er ikke sjovt at være sammen m en deprimeret far, der bare har mest lyst til at være ungkarl. D lyder som om I begge har brug for frihed? Ku du finde en pap-bedstemor, der ville NYDE at være sammen m din datter? Jeg tror meget på at acceptere tingene som de er. OK vi mener at hr. fader skal være x sammen m vores børn, men hvis de nu ikke vil d?! Måske er d bedre for vores og ungernes skyld at acceptere tingenes tilstand i stedet for at bruge energi og kræfter på at tvinge ham til noget han ikke vil ? Hvad sker i dig, hvis du blot et øjeblik forestiller dig at din x kun har jeres datter i … 2 dage per 14.dag? Måske kan d hjælpe på situationen at du får kigget på d følelsesmæssige der kommer op der. Og hvis du bare har mest lyst til at være sur på ham, så vær d dog … og nyd d. D tog mig 5 år at komme over min skilsmisse. Jeg er flyttet t udlandet. Herved slipper jeg for de konstante konflikter om hvem der har ungerne og også hele tiden at skulle forholde mig til den energi, der kommer hjem til mig, når de har været ovre hos deres far… og d er ikke derfor jeg er flyttet! ;-) Tak for at du skrev!!!!! Og du og jeg er ved Gud ikke de eneste, der oplever d!

  • Gita Gavare Marotis

    26. oktober 2011 kl. 10:20

    Superseje Michelle,

    Så sejt at du er så modig at tale om det – ellers var jeg ret sikker på at det var kun mig, der ikke har været omhyggeligt ved at vælge sin eks og har en lignende situation.

    For fredens skyld – eller rettere p.g af magteløshed har jeg valgt at være superwoman (der er jo ikke andet at gøre) for mine 3.

    Og håber at jeg har lært min lærdom.

    Kærligst,
    Gita

  • Sif Svejgaard

    26. oktober 2011 kl. 10:01

    Wow, tak for at dele! Du har så ret:

    “Og hvordan skal man ændre verdens syn, hvis man selv har total berøringsangst?”

    Jeg tror, det er godt, at din datter har fået så sej en mor og ikke en forsagt og stille een. Thumbs up!

    /Sif

  • Puk Degnegaard

    26. oktober 2011 kl. 09:34

    Åh ja… Ak og ve. De vidunderlige eksmænd man var så smart at formere sig med.
    Jeg har også i laaaaang tid holdt på ikke at ville fortælle offentligt om den manglende lyst til at tage ansvar fra det fædrende ophav. Men man når et punkt, hvor man ikke længere kan holde smilet af hensyn til sit barn.
    I en alder af nu 15 ved hun godt mange af tingene. Og kan da heldigvis nu f.eks. også selv fortælle faderen, at det er mig der utallige gange har så godt som tvunget hende af sted på weekend og ferier. Fordi det jo er vigtigt for børn at være sammen med deres far.
    Det er sgu også vigtigt for børn at have en far, der gider sine børn! Og interesserer sig for dem! Og er deltager i deres liv! Eller nogle gange så dog i det mindste bare en smule tilskuer…

    Så ja – man skal vælge sin eks med omhu! Især den eks man formerer sig med.

    Kærlig hilsen
    Puk

Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Er din mand gået i hulen?

Er din mand gået i hulen?

Gået i hulen er et udtryk for mentalt/fysisk fravær lanceret af John Gray, forfatter til “Mænd er fra mars, kvinder er fra venus”.

Michelle Hviid: Flyv fugl flyv

Michelle Hviid: Flyv fugl flyv

Det er åbent kranie og- benbrud lige når ekskæresten højlydt erklærer, at han elsker på ny

Michelle Hviid: Rio er et glimrende sted at komme sig efter en skilsmisse

Michelle Hviid: Rio er et glimrende sted at komme sig efter en skilsmisse

En af mine veninder udbrød “Du har ikke tænkt dig at mødes med ham vel?!” – EH JO!!! Og næste udbrud “DU HAR IKKE TÆNKT DIG AT KNALDE MED HAM VEL??” – EH JO!