Mike Tyson: Jeg er afhængig af sex

Mike Tyson: Jeg er afhængig af sex

Den tidligere verdensmester i sværvægtsboksning fortæller om sin afhængighed af sex i dette uddrag fra sin selvbiografi Mit livs kamp.

Min psykolog Marilyn lærte mig om det udgangspunkt, vi alle har. En sund og rask person har typisk et højt udgangspunkt, men mit var nede i rendestenen. Mit udgangspunkt var sex, alkohol, stoffer, vold, mere sex, mere alkohol, mere vold og kaos. Jeg fortalte Marilyn, at den mest skræmmende dag i mit liv var, da jeg vandt verdensmesterskabsbæltet, og Cus ikke var der. Jeg havde alle de her penge, men anede ikke, hvordan jeg skulle begå mig. Og så kom alle gribbene og blodsugerne frem.

Jeg var et fjols uden selvværd, men alle fortalte mig, hvor fantastisk jeg var, så nu blev jeg et narcissistisk fjols uden selvværd, men med et kæmpe ego. Marilyn mente, at jeg stadig var afhængig af min barndoms kaos, så når der skete noget godt for mig, ville jeg gøre alt for at ødelægge det. Så jeg giftede mig med en læge og fik to dejlige børn, mens jeg løb rundt og knaldede strippere, tog stoffer og drak mig i hegnet. Marilyn ville fjerne min afhængighed af kaosset og løfte mit udgangspunkt til et sundt niveau.

***

Marilyn foreslog også, at jeg så en sexrådgiver. Når jeg var sammen med Marilyn, bemærkede hun altid, hvordan jeg reagerede over for kvinder, der kom hen til mig. Jeg havde altid følt, at pigerne lagde an på mig, og at det var dem, der havde et problem.

”Nej, du lægger for meget energi i samtalen,” belærte Marilyn mig. ”Du nøjes ikke med at sige tak og give dem en autograf. Du spørger dem, hvor de kommer fra, hvor længe de har boet her, om de er single. Vi har siddet her en halv time, og du har allerede fået ti telefonnumre. Er der nogen, du har sagt nej til?”

Jeg blev henvist til Sean McFarland, en afhængighedsterapeut med speciale i sexafhængighed. Han havde et kontor i Venice. Jeg var lidt skeptisk omkring alt det med afhængighed af sex.

”Nå, men du skal jo forestille at være ekspert i sexafhængighed. Hvordan fungerer det, og hvad betyder det egentlig?” spurgte jeg terapeuten.

”Michael, det er et fremragende spørgsmål. Jeg kan lide at knalde prostituerede, og den smukke kvinde og dreng på billedet der er min kone og mit barn. Så når jeg drikker, sniffer kokain og skaber mig, siger jeg ’fuck jer’ til dem, fordi de ødelægger mit liv, når jeg ikke må gøre det, jeg har lyst til. Dét er sexafhængighed.”

Sean var lige min type. Vi tilbragte meget tid sammen. Sean holdt møder for Anonyme Sexafhængige, og jeg tog med hver mandag, onsdag og lørdag. Det var den sjoveste gruppe, jeg var med i. Jeg faldt godt i hak med de andre, og det var spændende at høre om, hvor forvirrede de var. En dag kom der en mand, der troede, at han var bedre end os andre på grund af sin status.

”Jeg tror faktisk ikke, jeg hører til her sammen med jer. Jeg jagter aldrig en kvinde ned ad gaden for at sige til hende, at jeg vil knalde hende. Den eneste grund til, at jeg er her, er, at min kone er frigid.”

”At du siger det, viser netop, at du hører til her,” sagde jeg til ham. ”Du skal ikke bekymre dig om at kunne forstå det hele den første dag. Bare bliv ved med at komme her, okay?”

Jeg lærte meget af de møder. Jeg fik ændret hele mit syn på, hvordan jeg begik mig over for kvinder. Jeg havde aldrig troet, at jeg var sexafhængig. Jeg troede, at al det sex bare var et frynsegode, når man var verdensmester, og at det var meningen, at man skulle have alle de villige kroppe omkring sig. Alle de folk, jeg tilbad, var seksuelle erobrere. Jeg læste om Errol Flynn, Jack Johnson, Jack Dempsey, alle disse store personligheder, og det, de alle havde til fælles, var deres kvindeerobringer. Så jeg havde altid troet, at man skulle have en masse kvinder omkring sig for at blive en stor personlighed. Jo flere kvinder du erobrede, jo større ville du blive. Jeg tænkte aldrig over, at det at have sex med så mange kvinder tager så meget mere fra dig, end det giver. Jeg fik aldrig rigtig skabt min egen personlighed, så jeg læste om folk, som jeg troede var fantastiske mænd, og jeg kopierede dem. Jeg var for ung til at forstå, at de var fantastiske mænd, men med dårlige egenskaber. Selv Cus havde en machomentalitet. Men al det sex gav mig ikke andet end gonoré, klamydia og en masse andre kønssygdomme.

Kvinder var altid tilgængelige for mig, og jeg forkælede mig selv med sex. Jeg havde ti kvinder på mit værelse og blev høj. Når jeg skulle ned til en pressekonference, tog jeg et par stykker med mig og installerede dem på et værelse, indtil jeg var færdig med at give interviews. Hvis en pige var villig, var jeg der altid. Enten lagde jeg an på dem, eller også lagde de an på mig. Problemet var, at jeg prøvede at tilfredsstille hver eneste af dem. Det var sygeligt. Det var umuligt at gøre dem alle tilfredse. Nogle af dem var rablende skøre, lige så meget som jeg selv var, hvis ikke mere. Man kunne blive bindegal bare af at forsøge at tilfredsstille dem.

Jeg havde kvinder i hver eneste by på planeten. Du skulle have set mit kartotek. Heldigvis opfandt Gud computere. Jeg datede en pige i Phoenix, der så mig en dag, hvor jeg var i selskab med mine duer.

”Dine fugle er ligesom dine kvinder. Du er nødt til at have masser af fugle, for hvis en af dem skulle blive væk, så har du alle de andre. Det er derfor, du aldrig har ti eller tyve fugle, du har altid fem hundrede. Du er så følelsesmæssigt knyttet til dem, at hvis du mister en, så er du nødt til at være sikker på stadig at have fire hundrede og nioghalvfems tilbage. Du har det på samme måde med kvinder.”

Hun var bare en ung tøs, men hun havde ret. Jeg var så usikker, så bange for at miste, så bange for at være alene. I slutningen af min karriere flyttede jeg ind hos kvinder, fra den ene til den anden. Når jeg talte om det under møderne, fremkaldte det ekstremt smertefulde følelser. Det var sådan, min mor havde gjort. Hun var flyttet fra den ene mand til den anden. Uanset hvor mange penge jeg havde, så havde jeg stadig min mors karaktertræk.

Jeg gik fra den ene kvinde til den næste. Efter den første, bang, videre til den næste, bang, videre til den næste, bang, videre til den næste.

Jeg har sikkert lavet sjov med, hvor vanvittigt det var, men der var noget galt. De fleste af de folk, jeg tiltrak, var voldelige, temperamentsfulde personer, der var fulde af lort. Selv kvinderne var bindegale. De fleste berømtheder er bange for deres stalkere. Jeg knaldede mine.

Bogen udkom 27 september 2014 – læs mere her
http://www.forlaget-turbulenz.dk/alle-boeger/mike-tyson-mit-livs-kamp/