Vi kender alle de dage, hvor man bare ikke gider. Dage hvor, hvis man helt selv kunne vælge, så var man blevet hjemme alene under dynen. Men i en hverdag fyldt med to do lister, ansvar og forpligtelser overfor andre, er det bestemt ikke altid at en dynedag lige passer ind i det store billede.
Og hvordan gør man så det?
Sådan gør du:
1. Find ud af præcis hvad det er du ikke gider? Før du ved præcis hvad det er der trykker, er det svært at gøre noget ved det.
2. Hvad får du ud af at gøre det? Fx. hvis du ikke gider at tage på arbejde – så tænk på at du får løn, har et sted at bo og har råd til at købe de der sko du så på nettet igår.
3. Hold fokus på din gevinst – på den måde kan du bedre nyde processen.
4. Gør det – det er sjældent ligeså slemt som du frygter, når du først kommer igang.
De gamle grækere vidste alt om nydelse og dyrkede det som livsstil. De kaldte det hedonisme, som betyder læren om, at nydelsen er det højeste gode, og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse. Vil du vide mere om nydelse og hvordan du aktivt kan bruge nydelse som et strategiredskab til at skabe balance i dit liv? Så finder du et kapitel om nydelse i ebogen Strategi i Stiletter.
Hvis det er den samme ting, som gang på gang dukker op som noget du ikke gider – så anbefaler jeg, at du bruger tid på selv(k)ærligt at kigge indad og overveje om det i det hele taget skal være en del af dit liv. Det kan være svært overhovedet at tænke på at fjerne noget fra sit liv – især hvis det er noget, der fylder meget som for eksempel arbejde. Jeg tager gerne snakken med dig og hjælper dig med at komme 360 grader rundt om situationen – ring på 31 25 95 13 eller skriv på mail@strategiistiletter.dk, så finder vi en tid til dig. Læs mere om én-til-én her…