Niia: I går var det min 44 års fødselsdag. Mit ønske er glimtvis at dele årene med dig.

 

Niia: I går var det min 44 års fødselsdag. Mit ønske er glimtvis at dele årene med dig.

I går var det min 44 års fødselsdag. Mit ønske er glimtvis at dele årene med dig:


På grund af min udfordrede opvækst svor jeg at få den viden og forløse alle de følelser, der skulle til for ikke at gentage det, jeg havde oplevet over for mit eget barn. Det lykkedes! Af alle de lange og fine uddannelser og titler jeg kan skrive på mit C.V., er der ikke noget, der har kostet så meget og gjort mig så stolt som lige netop det at være mor til en sund, glad og vidunderlig teenagesøn!


Bedst som jeg havde fundet kærligheden i mit liv, blev jeg møghamrende syg af en borreliainfektion i mit centralnervesystem og blev som 39-årig forvandlet til en dement 95-årig på få måneder. For at redde mit liv søgte jeg hjælp i udlandet og betalte selv for min behandling. Jeg har brugt alt, hvad jeg ejer, på at blive rask og kan konstatere, at over alt andet var tabet af min arbejdsevne det mest klaustrofobiske, jeg har oplevet. Jeg har haft job, siden jeg var 13 år, har forsøget mig selv, siden jeg var 15 år, og har ALDRIG før prøvet at måtte kaste håndklædet og lade mig forsørge.


Jeg har fået mine mærker af kampen. Jeg blev skilt halvvejs inde i forløbet og kunne føje et blødende hjerte til symptomlisten. Sådan en som mig, der har nørdet hele livet med krop, energi og essens, er jo aldrig KUN banket i gulvet. Når kroppen er overtaget af væmmelige bakterier, og identiteten har skiftet ankerplads, så findes den evige uendelige Jeg-essens stadig tilbage og observerer: Hvordan er det at være i denne livssituation? Ud fra det perspektiv er det ret interessant at opleve den transformation, det er at gå fra at være normalt fungerende til under to måneder senere ikke længere at kunne stå oprejst, have sprog eller kunne huske, 39,5 år gammel.


Jeg havde klogt bygget et panser rundt om mit lille hjerte tilbage i barndomshjemmets krigszone. Det smertelige hjertebrud i skilsmissen ramte mig med samme styrke som dybden og omfanget af min kærlighed. Det bar den gave med sig, at jeg fik bombet mit panser i stykker og fik adgang til de indre katakomber, hvor jeg møjsommeligt kunne møde tidligere aldre og fastfrosne tilstande. Jeg var inde i ursuppen, og selvom det kan lyde kulinarisk, så skal der en ret dygtig kok til at få det til at smage tiltalende. Jeg har trukket vejret ind i følelser, som jeg har brugt det meste af mit liv på at undgå at mærke.

Kender du til det at have oplevelser af svigt, forræderi og overgreb, der er så tæt på at tage din forstand og efterlade dig skør? Fordi min hjerne var brain-fogg’ed, kunne jeg ikke bruge mine kognitive redskaber til at hele. Min krop var en grønsag, og jeg kunne ikke bevæge følelserne fysisk. Jeg besluttede, at stemmen også var en krop og begyndte at synge. Det åbnede op for et musikalsk rum at afreagere i.

Jeg skrev og sang mig gennem vandringen i underverdenen. Det gjorde, at selvom flammerne slikkede min krop, så kom jeg ud på den anden siden uden at være alvorligt forbrændt. Takket være musikken. Takket være min Jeg-essens, der så, at korthuset væltede for min ego-person, og nu var det tid til at finde et flyvende tæppe, der kunne samle stumperne op af den, jeg var, og flyve mig et sikket sted hen, hvor jeg kunne rejse mig fra asken igen.


Her er jeg så. Hamskiftet. Niia 2.0 med nyt gammelt navn i øvrigt. Niia Bloch, som var udgangspunktet, men på en ny spilleplade. Med et halvt album indspillet. Med alle normer og dogmer revideret. Og med en testet og udfordret tro på mine grundværdier, som aldrig har svigtet, og som måske er den vigtigste årsag til, at jeg rejste mig fra en inficeret hjerne, en halvdød krop og et sønderknust hjerte.


Jeg insisterede stædigt på at ville vokse af ALLE oplevelserne! For jeg vil ikke give noget magt til at gøre mig mindre. Intet må få lov til at tage mit mod til at turde elske og leve fra mig. INTET! 

Jeg er jo mor for hulen! Og jeg er hende, der har stået foran hundredevis af klienter og LEEPlinge gennem årene og holdt en fane af lys og håb. Jeg siger ikke, at det har været kønt eller uden ørkenvandringer af håbløshed og absurde fysiske og sjælelige smerter. Jeg siger bare, at det ikke fik lov til at vinde!


Jeg må gerne vakle, og det må du også. Og der må godt – i bedste karavane metafor – være nogen, der overtager fanerne og faklerne, mens man sakker bagud og skuer indad. Man må også godt give op. Det er bare ikke min endelige destination, det er ikke dér, jeg tager permanent ophold, for jeg er ikke færdig med det, jeg er her for at gøre.


Jeg er Niia 2.0, og i den proces har jeg også optimeret mit livsværk LEEP, som nu er opdateret til version 2.0:


HVORFOR: 

Der er sket et markant skifte i vores individuelle og kollektive bevidsthed. Vi er trådt ind i en ny tid. 

  • Vi mangler ledere. Vi mangler rollemodeller. Vi mangler mennesker, der viser, hvad rette menneskelige relationer er i alle faser af livet og arbejdslivet. 

  • Fordi der mere end nogen sinde er brug for mennesker, hvor der er “nogen hjemme”. 

  • Der er brug for, at vi forbinder os med vores oprindelige kerne. 

  • Vi mangler sensitive og kreative mennesker, der træder frem med deres værdifulde evner og lærer at trodse støjen og farten i det hæsblæsende samfund og at gøre deres lyd, formsprog, innovation og nye måde at tænke og handle på tilgængelig for andre, der er kørt fast i de gamle næringsfattige rutiner. 

  • Vi mangler humanisme og arkitekter af nye bæredygtige måder at designe vores familie og arbejdsliv på. 

  • Vi mangler at standse op og se på de rystende statistikker for vores trivsel og sundhed, der fortæller, at vi mistrives både fysisk og psykisk. Vi mangler aktivt at vende den udvikling.



HVAD: 

LEEP 2.0 – Hold 7 starter til august 2015, der er plads til 24 på holdet. 

I anledning af min fødselsdag kan du lige nu melde dig et gratis webinar den 28.5 kl. 20.30 – 21.20, hvor vi møder hinanden og jeg fortæller om LEEP og laver 3 øvelser, der forbinder dig med din krop, energi og essens. 



HVORDAN: 

Du tilmelder dig uddannelsen og sikrer dig din plads ved at sende mig din begrundede ansøgning på email til niia@niiabloch.com. Din ansøgning skal indeholde:

  • navn
  • adresse
  • telefonnummer
  • et foto af dig
  • lidt om din baggrund
  • hvorfor du gerne vil tage uddannelsen

Du tilmelder dig webinaret her

Du læser mere om LEEP her
Vi kæmper hver især for at få vores egen ligning til at gå op med uddannelse, job, karriere, parforhold, træning, børn, familie, hjem, PBS betalinger mm. – men er vi glade?
Tør vi sige højt, at vi måske nok ser rigtige ud og har pæne møbler, men at vi er ved at dø af sult efter mening, nærhed og ægte kontakt? Kontakt til os selv, til andre mennesker, til den fine jord vi bor på, til de smukke dyr og den livsnødvendige natur?
Jeg tør godt at sige det. Det gjorde jeg også, før jeg fik en kølhaling, men jeg har nok smidt noget af pænheden og kan sige det med knap så meget pudder på næsen og uden nødvendigvis at skulle smile samtidig – der er radikalt brug for forandring!

Tak for at opfylde mit fødselsdagsønske og give mig taletid. Jeg værdsætter din tid og din opmærksomhed. Jeg værdsætter dig.
Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Mette Glargaard: Det gode liv

Mette Glargaard: Det gode liv

Jeg bliver tit spurgt – “Hvad ER det jeg skal gøre for at få det gode liv jeg ønsker mig. I stedet for at jeg skal bruge uanede mængder af tid og penge på terapi og kurser, kan du så ikke bare give mig en liste?”

Ny rawfood bog fra Anita Dietz og opskrift på rå salsasalat

Ny rawfood bog fra Anita Dietz og opskrift på rå salsasalat

Anita Dietz udkommer 9 oktober med sin nye kogebog om rawfood og naturlig mad. Rimelig rå er en bog om moderne og sunde madvaner,

Brevkasse: Min eksmand kommer på besøg i 4 uger!

Brevkasse: Min eksmand kommer på besøg i 4 uger!

Kære Sara Hvordan reducerer jeg varigheden af hans fremtidige besøg uden at kreeere mere drama end nødvendigt, og gøre det til en god løsning i stedet for en afvisning?