Niia: Om at skifte energi og skifte form
Niia: Om at skifte energi og skifte form
Jeg var her i weekenden på kursus med den dygtige Qigong mester Robert Peng, som Alun Biggart havde rejst til New York for at møde og havde været så elskværdig at bringe til København og undervise.
Roberts arbejde med energi og bevægelse mindede mig om min tid som danseelev i Ny Dans i Holland: Det møjsommelige arbejde med kroppen. Der, hvor der ikke er en “Ctrl+z” funktion, når man har gjort en handling, der skal u-gøres. Der, hvor der til gengæld er KONTAKT. Nærvær til livet – alt inklusive – også med smerten, tyngden, længslen og alt det andet.
AT SKIFTE ENERGI OG SKIFTE FORM
Når man bevæger sig med bevidsthed, så kan man formgive energi. Man kan opløse gulvet fra at være en hård definitiv flade til at være en blød, bevægelig flade, man, efter samme princip som en trampolin, kan bounce ned i og få opdrift fra igen. Man kan gå ned gennem gulvet og flyve op fra det igen.
Luften kan være alt fra vand, man pløjer sig igennem, til et komplementært rum til kroppen, der hele tiden udfylder den plads, som kroppen ikke selv optager. Som en tyk og tryg støtte, hvor man aldrig kan gøre noget galt. Som at bevæge sig i et plastisk tempur-materiale, der hele tiden lader kroppen synke ind i sig og afgive et aftryk. Det giver bevægelserne en helt anden kvalitet, end hvis for eksempel armen bare hænger ensomt ud fra kroppen, overladt til tyngdekraften og en trang til at komme tilbage i sikkerhed.
På samme måde som energien kan selve kroppen skifte form: fra den kompakte krop med den tætpakkede bagage og det dømmende hoved, til en kanal for livsenergien, der vil udtrykkes i bølgende, bløde bevægelser, hurtige ryk og retningsskifte, fuld damp og bogstaveligt talt løb op ad væggen eller som en brusende energi i hver en celle, i alle kropsvæsker, i alt levende væv og samtlige organer – uanset om kroppen er i bevægelse eller ligger stille.
Bagefter er der noget, der er forandret. Der er mere plads. Det er ikke noget, man rigtig kan dele med nogen. Det er som en bøn, en sag mellem mig og altet.
BEVIDST BEVÆGELSE I KIRKERUM
Hvis jeg skulle komme med et sundhedspolitisk bidrag, så ville det være at holde op med at sælge de nedlagte folkekirker fra, men at beholde dem. Fjerne alle stole og prædikestole og lægge et tykt, velduftende trægulv i stedet.
Jeg ville fylde de højloftede rum med ordløs bevægelse og gøre det tilgængeligt for alle, der ønskede en pause fra computerskærmene, overflade, ord og informationer.
Jeg ville lade det være et helle ligesom byens parker.
I stedet for gudstjenester skulle der være daglige klasser, hvor du kunne forbinde dig med din ånd ved at lære at ånde, blive stille indeni, så du kan mærke dit selv og det egentlige, der rører sig i dig og noget bevidst bevægelse, hvor du kan lære at bevæge alle sorger, glæder og tilstande imellem, for som Gabrielle Rothe så fint siger det: “Når du bringer psyken i bevægelse, så healer den sig selv.”
Det er en måde at være politisk på, ligesom det er at købe økologi, vælge grøn energi, købe æg fra fritgående høns mm. Det er gennem græsrødderne, at vi forandrer verden: Åndedræt for åndedræt, beslutning for beslutning, handling for handling.
NYT FRA MIG
Hvis du er interesseret i LEEP uddannelsen, så vil jeg invitere dig til gratis 3 timers Intro Workshop nu på torsdag mellem kl. 15.00 – 18.00. Vi kommer til at bevæge energi i de 3 timer! Du kan tilmelde dig her
Hvis du vil vide mere om hvad LEEP uddannelsen er, så kan du læse om den her
