Niiahne Petersen: Livet er dyrebart
Niiahne Petersen: Livet er dyrebart
For 4 år siden fik jeg en svær borrelia infektion i mit centralnervesystem . Det har været en lang og lærerig rejse at gå fra at være (dengang) 39 år og til at blive en dement 89 årig på få måneder.
Det har krævet umenneskelig vilje og udholdenhed at insistere på at blive rask igen. At være så tæt på kanten af livet, giver et særligt perspektiv.
Livet er dyrebart, hvilket vi ofte glemmer i dagliglivets trivialiteter. Hvis vi ikke bevidst vælger at gå fra ego til essens så bliver det ofte “det lille jeg”, der tager over.
Jeg gik for nogle uger siden i juletravle gader og skiftede bevidst fra ego til essens (vis Sonja Kock guide i cd’en “Bevidsthedsrummet”) og det slog mig så klart, at vi er dem alle:
Vi er dem alle
Vi er ligesom tiggeren, når vi beder om noget fra et sårbart sted. Et sted, vi har forsømt at passe på os selv, er blevet torpederet af livsomstændigheder eller langsomt har ladet stå til, indtil vi strøg ud over kanten og har brug for hjælp til at komme op igen.
Vi er de forladte børn, når vi fornægter vores sande følelser og sender dem tidligt i seng under en tung dyne af for meget sukker, fedt, salt, mad, kaffe, alkohol, shopping, træning, sex, TV, computer, tablet, eller anti depressiver, rusmidler, mm.
Vi er den prostituerede når vi sælger os selv eller vores ydelser uden at have vores hjerte med i det.
Vi er den fortravlede forretningsmand/kvinde, når vi lukker vores hjerter og kun har endemålet for øje.
Vi er den nyudklækkede teenager der kigger på sin bumsede udkårne med henført øjne, når vi våger at begive os ud i det ukendte og svare livets kalden.
Vi er den brovtne alkoholiker, der grådigt sætter hele flasken for munden og bæller af sin vin, og bagefter siger: “Jo, jeg arbejder jo med børn” når vi er ude af integritet med det ansvar, vi har påtaget os eller er nød til at bære.
Vi er dem alle sammen, i forskellige stadier af livet, i forskellige rum indeni.
Få steder, ser vi storheden, det fuldt udfoldede potentiale, den ranke holdning, den sikre røst fra det åbne hjerte.
Få steder, ser vi kontinuerlig progression og vækst hvor frygt, ego og selvsabotage ikke får lov til at tage stikket hjem.
Få steder, ser vi nåde, hengivelse, frigivelse, integreret og praktiseret fred og kærlighed. Det er et sjældent spejl.
Det hare lige været jul og her måtte vi ønske os det vi mest inderligt drømmer om. Vi husker, at der er en øvrighed man kan bede til, hvis vi begiver os i kirke juledag. Vi lader nisserne og englene komme frem og tillader lys, glitter og magi at omgive os.
Vi har et valg
Når vi møder familie og venner og kan vi vælge at falde i gryden og genspille de gamle dramaer, eller vi kan huske at vi er dem alle. Hvis vi var i deres sko, i deres omstændigheder, havde deres ressourcer eller mangel på samme, ville med stor sandsynlighed gøre det samme som dem.
Vi kan vælge at lytte mere end at tale. Være nysgerrig på hvem de er og hvad der har bragt dem her.
Vi kan ånde ud i stedet for at holde vejret.
Vi kan vælge at have øjenkontakt og smile i stedet for at ignorere dem vi passerer forbi eller er i stue med.
Vi kan fokusere på glæde og taknemmelighed over hvad der er og hvad vi har, istedet for udelukkende at se på hvad vi mangler eller ikke formår.
Vi kan turde give slip på at have ret og lære noget nyt om livet og os selv, uden at følge en guru eller gå i ashram.
Til alle dem du er og i fejring af dit frie valg ønsker jeg et kærligt, lærerigt og godt nytår .
Niiahne Petersen
